Etisk handel er også et offentligt anliggende
Den offentlige sektor køber hvert år ind for mere end 140 milliarder kroner og er dermed landets største forbruger af varer og tjenesteydelser. Som forvalter af fællesskabets ressourcer er det særlig vigtigt, at offentlige virksomheder og instanser stiller etiske krav til deres leverandører og derigennem bidrager til at fremme grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder. Der kan imidlertid gøres langt mere i den offentlige sektor, end der bliver gjort i dag.
Man har i det private erhvervsliv i adskillige år arbejdet aktivt med at implementere samfundsansvar i leverandørkæden. I de fleste store virksomheder tager man i dag i stigende grad stilling til, om de varer, man importerer eller producerer, er fremstillet under etisk forsvarlige forhold, hvor basale menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn er overholdt.
I den offentlige sektor har fokus i vid udstrækning været på en miljømæssig forsvarlig indkøbspolitik, de såkaldte grønne indkøb. Grønne indkøb i Danmark indebærer en bevidst inddragelse af miljøhensyn i indkøb og udbud. Det kan for eksempel være i form af minimumskrav til leverandørerne inden for energi- eller miljøforhold. Størstedelen af de offentlige virksomheder og myndigheder er dog ikke kommet tilsvarende langt i arbejdet med at integrere etiske og sociale forhold i leverandørkæden.
I lyset af, at det offentlige hvert år køber ind for mindst 140 milliarder kroner og dermed har en unik mulighed for at påvirke produktionsforholdene i leverandørkæden i en positiv retning, ligger der et stort uudnyttet potentiale i at være med til at sikre en bæredygtig udvikling inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder. Det potentiale bør udnyttes i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.
Regeringens handlingsplan for samfundsansvar
I forbindelse med regeringens handlingsplan for samfundsansvar fra maj 2008 er det regeringens mål, at de fællesstatslige indkøbsaftaler fremover systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar i henhold til de konventioner, der ligger til grund for FNs Global Compact.
Global Compact er i dag det mest udbredte internationale initiativ til fremme af virksomheders samfundsansvar, men kan tillige danne grundlag for arbejdet med at implementere samfundsansvar hos offentlige virksomheder og myndigheder. Global Compact består af ti principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, der alle er implementeret i dansk lovgivning.
Udfordringen i forhold til at implementere Global Compact i offentlige indkøb og udbud er imidlertid, at det er overordnede hensigtserklæringer og ikke egentlige regler, der kan fungere som direkte kontraktgrundlag. Mens det for virksomhederne således kan være en fordel, at Global Compact bygger på generelle principper frem for konkrete regler, er det en udfordring i forhold til en offentlig indkøbs- og udbudspolitik.
For at blive praktisk anvendelige i en offentlig sammenhæng, skal Global Compact principperne derfor operationaliseres i indkøbsaftalerne. Af handlingsplanen fremgår det, at det vil ske dels i form af mere specifikke krav, i det omfang de forefindes i de relevante konventioner. Derudover vil det ske i form af formålserklæringer i kontrakterne, suppleret med meget konkrete krav specifikt målrettet det indkøbte produkt eller den indkøbte ydelse, samt misligholdelsesbestemmelser, der omfatter manglende overholdelse af kontraktkravene. Herved kan samfundsansvar i højere grad end i dag inddrages i form af egentlige kontraktretlige minimumsvilkår, som kan føre til misligholdelse af de indgåede kontrakter, hvis kravene ikke overholdes.
Erfaringer fra Sverige og Norge
I Sverige og Norge har man igennem længere tid arbejdet aktivt med implementering af samfundsansvar i offentlige indkøb. I Sverige var en rapport fra 2007 af det uafhængige journalistiske analyseinstitut, SwedWatch om produktionsforhold hos leverandører til det svenske sundhedsvæsen med til at fremskynde processen. I 2008 trådte en ny lov om offentlige anskaffelser i kraft i Sverige, der har åbnet op for at stille etiske og miljømæssige krav som egentlige kontraktvilkår. En undersøgelse fra slutningen af 2008 viser desuden, at ni ud af ti svenske kommunalpolitikere er positive over for at stille etiske krav. Stadig flere svenske kommuner arbejder således aktivt med at integrere etiske krav i offentlige indkøb.
I Norge i 2008 udarbejdede Dansk Initiativ for Etisk Handels norske pendant, IEH, på foranledning af de norske myndigheder en vejledning om etiske krav i offentlige indkøb. Vejledningen blev lanceret i januar 2009 som led i opfølgningen på den norske regerings handlingsplan for miljø- og samfundsansvar i offentlige anskaffelser. Vejledningen indeholder konkrete krav til leverandører til den offentlige sektor og giver svar på, hvilke etiske krav offentlige virksomheder og instanser kan stille, hvor i anskaffelsesprocessen det er hensigtsmæssigt at stille kravene, og hvordan de kan følges op. Således arbejdes der også i Norge i stadig stigende grad med samfundsansvar i bred forstand i offentlige indkøb.
Mere samfundsansvar i offentlige indkøb
Tendensen i Danmark går i samme retning. Regeringens handlingsplan er et vigtigt skridt på vejen, men vi vil i de kommende år se flere initiativer i det offentlige for i stadigt større grad at inkorporere etiske og sociale hensyn i det offentliges indkøbspraksis. I den proces vil den offentlige sektor ikke alene kunne lære af vigtige erfaringer fra udlandet, men også af erfaringerne fra det private erhvervsliv.
Først og fremmest er det vigtigt at huske, at der er tale om en proces, hvor man ikke kan forvente, at leverandører kan opfylde alle standarder fra dag et. I den private sektor går tendensen i dag mod partnerskaber eller langvarige samarbejder mellem virksomhederne og deres leverandører, hvor kapacitetsopbygning af leverandører er et fælles ansvar. Samtidig arbejder mange virksomheder med egen indkøbspraksis og procedurer for gennem egne handlinger at være med til at sikre ansvarlig produktion hos leverandørerne. Tilsvarende kan nogle af erfaringerne med opfølgning på krav og forbedringstiltag være nyttige.
I DIEH opfordrer vi således til en dialog mellem private og offentlige aktører, idet en sådan dialog - der også kan omfatte tredje parter som fagforeninger, folkelige organisationer og andre med viden inden for de relevante områder - kan være med til at fremskynde og forbedre arbejdet med samfundsansvar i leverandørkæden i offentligt regi. Dansk Initiativ for Etisk Handel sætter derfor nu i lighed med det norske initiativ fokus på implementering af etiske standarder i offentlige indkøb. Det offentlige sidder med en stor og vigtig påvirkningsmulighed og bør tage et ansvar for en bæredygtig udvikling inden for alle fire områder af Global Compact: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Dansk Initiativ for Etisk Handel har derfor i lighed med det norske initiativ åbnet op for medlemskab af offentlige instanser, således at initiativet viden og ressourcer inden for området også kan komme det offentlige til gavn.
