Erhvervslivet trækker i hver sin retning op til EU's klimatopmøde
Op mod én million erhvervsledere opfordrer i en fælles udmelding EU til at sætte ambitiøse klimamål for 2040 ved det kommende klimatopmøde. Bag kulisserne presser især den tunge industri imidlertid på for at skrue ned.
Foto: 123RF
Når EU’s stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles denne uge for at forhandle nye klimamål for 2040, sker det under pres fra flere fronter. På den ene side står op mod én million europæiske erhvervsledere, der gennem organisationen CEC European Managers opfordrer EU til at fastholde og styrke sin grønne førerposition.
Opbakningen til ambitiøse klimamål kommer på et tidspunkt, hvor modstanden mod den grønne omstilling er blevet mere markant. Danmark forsøgte i sidste måned at få et mål om 90 procents reduktion af CO2-udledningen i 2040 vedtaget, men blev blokeret af blandt andre Frankrig, Tyskland og Polen.
Klimaminister Lars Aagaard (M), der leder forhandlingerne som følge af det danske EU-formandskab, understreger, at han oplever stærk modvind fra erhvervslivet trods den fælles opfordring:
”Det er nemlig en del andre virksomheder, der har et diametralt modsat synspunkt, og de råber højt ud i Europa lige nu”, forklarer Lars Aagaard til Finans.
Erhvervslivets to fløje
Mens én del af erhvervslivet ser grøn omstilling som en vej til styrket konkurrenceevne og lavere energipriser, advarer især den tunge industri mod strammere klimakrav. Det gælder sektorer som cement, stål, kemi og bilproduktion, der frygter at miste markedsandele til konkurrenter uden for EU.
Ifølge Lars Aagaard taler disse virksomheder ofte med to stemmer; en officiel og en mere kritisk, når mikrofonerne slukkes.
”De siger, at de gerne vil have klimapolitik, når vi samtidig sikrer europæisk konkurrencekraft. Og når mikrofonerne så er slukkede, så siger de, skru ned for ambitionerne”, siger han til Finans.
Samtidig presser andre aktører blandt andet Dansk Erhverv på for en hurtigere omstilling og reformer, der kan gøre grøn energi billigere og lettere tilgængelig. De mener, at EU’s strategi bør bygge på langsigtede mål og et klart signal til markedet.
EU’s interne uenighed truer ikke kun med at udvande det kommende 2040-mål. Den risikerer også at svække unionens troværdighed forud for FN’s klimatopmøde COP30 i Belém i november. Her skal verdens lande gøre status på Paris-aftalen, hvor EU længe har været set som den progressive drivkraft.
- lhs