Er corona-krisen enden på bæredygtighed?

En klassisk disciplin i debatten om virksomheder og samfundsansvar er diskussionen af, hvor dybt CSR og bæredygtighed stikker, når krisen kommer. Nu er den her så, krisen. Bliver det enden på samfundsansvar i virksomheder?

CSR.dk har bedt repræsentanter hos nogle af vores partnere, i denne omgang store organisationer og rådgivervirksomheder, dele deres tanker og indtryk. Indholdet i denne artikel er således baseret på input fra Malene Thiele, CSR-chef i Dansk Erhverv, Erik Thomas Johnson, chefkonsulent med ansvar for sustainable business development i DI og Cecilia Müller Torbrand, som er leder af BSR’s aktiviteter i Norden.

Kort sigt: samfundssind og fokus på det akutte
Corona-krisen betyder, at begrebet samfundssind er blevet alt andet end abstrakt – også for virksomheder. Det at bede medarbejdere om at arbejde hjemmefra eller at være nødt til at lukke sin forretning helt ned i en periode er hårdt for økonomien i en virksomhed. Alligevel er de fleste virksomheder nødt til at gøre netop det, som en del af deres bidrag til fællesskabets indsats.

Det betyder, at ledelse for de fleste er blevet krisestyring og ikke langsigtet strategisk omstilling. Mange kommer til at se på røde bundlinjer for meget af 2020, medarbejdernes sundhed og sikkerhed er blevet en akut opgave og problemer med at få leveret materialer og delkomponenter – især fra Kina – truer i en del brancher. Hvis du vil vide mere om corona og produktionen i Kina, så læs dette blogindlæg fra direktøren på BSR’s kontor i Kina.

Samfundssind kan dog også have et mere positivt udtryk, hvor virksomheder sætter særinteresser og mulige konkurrencefordele til side og sammen prøver at møde en udfordring. Som når stort set hele den danske dagligvarehandel, Salling Group, Coop, Dagrofa og Rema 1000, i fællesskab maner til ro og besindighed og beder danskerne om ikke at hamstre.

Mellemlangt sigt: nye vaner og offeromkostninger
På grund af ovennævnte fokus på akutte, forretningskritiske problemer bliver der givetvis også skruet ned for bæredygtighedsambitionerne – om ikke andet i en periode. Ganske enkelte fordi der ikke er samme ledelseskapacitet og økonomi til at udvikle og investere i langsigtede udviklingsprojekter.

En helt anden konsekvens knytter sig til indretningen af arbejdslivet. Siden den første videokonference for mindst 30 år siden har potentialet i forhold til færre rejser og mindre transport været fremhævet vidt og bredt. Og forudsigelser om virtuelle netværksorganisationer og arbejdspladser har fulgt takten i den teknologiske udvikling.

Alligevel har mønstret for arbejds- og læringsliv flyttet sig relativt lidt. Men i den kommende tid må man regne med, at de fleste får øvet sig ganske meget i at arbejde, mødes og lede virtuelt. Kan man bringe en del af de nye vaner med over i tiden efter den nuværende nødsituation, så vil det formodentlig have en vis positiv effekt på CO2-udledninger relateret til transport.

Langt sigt: styrket forståelse for sundhed som bæredygtighed
Krisen topper og ebber ud på et tidspunkt. Så hvad sker der bagefter?

En interessant øvelse er at trække paralleller til finanskrisen i 2008 og se på, hvad der skete med CSR og bæredygtighed i kølvandet på denne. Det gav nyt fokus på f.eks. risikostyring, transparens og forretningsetik. Man kan sige, at en krise sætter spot på underprioriterede områder og uløste dilemmaer.

Efter corona kan man på den måde forestille sig at især ét emne vil få nyt fokus: sundhed.

Det kan komme til udtryk konkret i arbejdet med at holde medarbejderne sunde og sikre, dvs. arbejdsmiljøarbejdet. Bredere kan man forvente at arbejdet med menneskerettigheder i forhold til sundhed, og spørgsmål om, hvordan storbyer kan blive sunde og bæredygtige miljøer at leve i, vil få fornyet interesse.

Desuden kan man forestille sig, at coronakrisen vil have konsekvenser for måden, man tilrettelægger sine forsyningskæder på, så en allerede eksisterende tendens mod mere lokale leverandører, for danske virksomheder f.eks. i Europa snarere end Asien, styrkes. Det kan få stor betydning for transportsektoren og dens CO2-aftryk.

Global omstilling skal stadig ske
Bæredygtighed som megatrend forsvinder ikke. Klimakrisen er der stadig. Verdensmålene er der stadig. EU – og andre multinationale organisationer – vil stadig øge forventningerne til og presset på virksomhederne.

Langsigtede behov kan komme til at vige for den akutte krise, måske endda sænke tempoet i indsatsen for global omstilling en smule. Men den vil stadig være en prioritet. Der er endda dem, der mener, at det kan øge tempoet i dele af omstillingen.

En Bloomberg-artikel forklarer således, hvordan den grønne omstilling – modsat tidligere globale krisesituationer – kan ende med at nyde godt af denne krise. Fordi man denne gang har en global klima-aftale, samtidig med at sektoren for vedvarende energi er langt mere moden og udviklet end tidligere. 

”I dag giver det ikke mening at reducere dine investeringer i vedvarende energi, hvis olieprisen styrtdykker. Det er mere logisk at reducere dine investeringer i olie,” siger Mark Lewis, som er head of sustainability at BNP Paribas Asset Management til Bloomberg.