Ekspertudvalg kommer med 18 forslag til bedre arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet kan forbedres igennem 18 nye initiativer, som et ekspertudvalg nedsat af beskæftigelsesministeren netop har præsenteret. Forslagene møder dog kritik fra både en forsker, fagforening og partier i oppositionen, der særligt fokuserer på den manglende bevilling af ekstra penge.

Et ekspertudvalg er netop kommet med 18 forslag til at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Arkivfoto..

28.09.2018

Jakob Markert, CSR.dk

Arbejdsmiljøet skal i større fokus på danske arbejdspladser.

Sådan lyder det fra regeringens ekspertudvalg, der efter halvandet år nu har sat punktum for deres arbejde ved at komme med 18 forslag, der skal være med til at kurere et Danmark, som har tiltagende ondt i arbejdsmiljøet.

Læs også: Stigende opmærksomhed omkring arbejdsmiljø

”Vi skal passe godt på de ca. 2,8 millioner mennesker, der hver dag går på arbejde i Danmark. Det er dem, der får vores samfund til at hænge sammen, og de har selvsagt krav på et godt og trygt arbejdsmiljø”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Det var ham, der sidste år besluttede at nedsætte ekspertudvalget, efter at en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viste, at den hidtidige indsats ikke førte til de ønskede resultater i forhold til de politisk fastsatte 2020-mål på arbejdsmiljøområdet.

”Desværre kan vi se, at stadig flere ansatte overbelastes fysisk og psykisk, og det er en uacceptabel udvikling. Derfor har jeg også set meget frem til at modtage udvalgets anbefalinger til, hvordan vi alle i fællesskab kan forbedre arbejdsmiljøet ude på landets arbejdspladser”, siger Troels Lund Poulsen (V).

Fokus på arbejdspladser med dårligt miljø
Ekspertudvalget lægger blandt andet op til, at Arbejdstilsynet går efter de arbejdspladser, hvor risikoen for dårligt arbejdsmiljø er størst, mens de steder, der har bedre samvittighed, vil få færre besøg.

Sådan skal arbejdsmiljøet forbedres

  • Større bøder ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
  • Ved gentagne overtrædelser skal arbejdspladsen betale for opfølgende tilsyn.
  • Bøder og kontrol af arbejdspladser skal suppleres med bedre vejledning i, hvordan eksempelvis en lignende ulykke kan undgås i fremtiden.
  • Der skal være mere klarhed om arbejdsmiljøreglerne og hvilke problemer, de forebygger. Der eksisterer over 100 gældende bekendtgørelser og flere end 200 vejledninger.
  • Lederes kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø skal styrkes med uddannelse.

Kilde: Ekspertudvalg om arbejdsmiljø

/ritzau/

Arbejdspladserne skal ligesom i dag have påbud, hvis de overtræder arbejdsmiljølovgivningen, men til forskel fra i dag, skal arbejdspladserne også kunne få påbud, der tvinger dem til at hyre den rette sagkundskab for at rette op på problemerne.

Ekspertudvalgt forslag rummer også, at tilsynet skal have mulighed for at uddele større bøder til virksomheder, der begår grove overtrædelser af reglerne på arbejdsmiljøområdet, ligesom at det skal være dyrere for virksomhederne, hvis de ikke inden for to år retter op på de problemer, Arbejdstilsynet har fundet.

Det bliver også anbefalet, at lave en selvstændig bekendtgørelse for det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, ligesom der er for det fysiske arbejdsmiljø, for at gøre det tydeligere hvilke regler der gælder for det psykiske arbejdsmiljø. Og så skal ledere have bedre muligheder for at tage uddannelser, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

”Klare regler gør det ikke alene, der skal også være kompetencer til at forebygge og løse problemerne. Og her lægger udvalget op til, at ledere med personaleansvar klædes bedre på”, siger Pia Gjellerup til dr.dk.

Forslag møder kritik
Ekspertudvalgets forslag bliver dog ifølge Fagbladet 3F allerede kritiseret fra flere sider. De danske lønmodtagere kommer ikke til at mærke de store forbedringer af deres arbejdsmiljø, lyder det blandt andet fra Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet:

”En stor del af anbefalingerne er vage hensigtserklæringer. Overordnet er der ikke lagt op til de store forandringer,” siger han og hæfter sig især ved anbefalingen om, at Arbejdstilsynet skal forbedre og målrette dets kommunikation, indgå aftaleforløb med arbejdspladser og i højere grad end i dag gå i dialog og vejlede virksomheder og arbejdsgivere.

”Det vil koste ressourcer, og når der ikke følger penge med til opgaverne, vil det gå ud over Arbejdstilsynets tilsynsbesøg,” vurderer Peter Hasle over for fagbladet 3F.

Der er således ikke bevilliget ekstra penge til initiativerne bag forslagene, men Troels Lund Poulsen har ifølge dr.dk tilkendegivet, at han er klar til at se på, om der skal afsættes midler til at bekæmpe problemerne med det psykiske arbejdsmiljø.

3F-medlemmers liv og helbred er på spil
At der ikke er afsat penge til forslagene vækker også skepsis hos fagforeningen 3F. Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, peger på, at flere undersøgelser har vist, at det danske samfund kan spare 60-80 milliarder kroner om året på at forebygge arbejdsulykker, mindske medarbejdernes sygefravær og forbedre arbejdsmiljøet. Det står i skærende kontrast til, at udvalget af eksperters bud på en forbedret arbejdsmiljøindsat ikke må koste noget.

”På den baggrund er de stramme økonomiske rammer, som regeringen har sat for ekspertudvalget arbejde, efter vores opfattelse ikke rimelige,” siger Ulla Sørensen.

På trods af sin overordnede kritik af udvalget anbefalinger, så mener Peter Hasle, at der er gode takter i, at ekspertudvalget anbefaler, at grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal straffes med større bøder. Og at arbejdsgiverne skal betale for tilsynsbesøg, hvis de indenfor to år gentagne gange har begået alvorlige overtrædelser af loven, som har ført forbud eller strakspåbud fra Arbejdstilsynet.

Skal omsættes til lovtekster
De 18 forslag fra ekspertudvalget er sendt videre til regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedets parter med henblik på at blive omsat til lovtekster, bekendtgørelser og aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. I løbet af efteråret skal Folketingets partier drøfte de 18 forslag, men allerede nu møder de kritik fra ordførere hos oppositionspartierne Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Læs også: Fagforening og venstrefløj vil have regeringen til at fokusere på psykisk arbejdsmiljø

”Udviklingen går den forkerte vej med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø herhjemme, og i oppositionen ønsker vi, at Arbejdstilsynet bliver tilføjet yderligere 100 millioner kroner,” siger beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) til Fagbladet 3F og fortsætter:

”Men man kan ikke klandre ekspertudvalget for de økonomiske rammer, der er for arbejdsmiljø-indsatsen herhjemme. Eksperternes anbefalinger giver os et grundlag at arbejde videre på, og så må vi drøfte politisk, om der skal sættes flere penge af til området,” siger han.

 - JMA

Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

Energi Danmark A/S

Sponseret

PPA-aftaler bidrager til udviklingen af ny solcelle-park

Relateret indhold

07.10.2024CSR.dk

Klimapåvirkningen af modulbyggeri kommer med i tilbud til bygherrer

04.10.2024CSR.dk

Ved du, hvad vaskemaskiner kan betyde for klimaet?

26.09.2024BSR

Sponseret

Four Tips for Business Leaders to Advance Social Justice Amidst DEI Blowback

Vi elsker kaffe i Danmark

26.09.2024Blind Coffee

Sponseret

Vi er, hvem vi er

23.09.2024Blind Coffee

Sponseret

23.09.2024BSR

Sponseret

Responsible Innovation in the Automotive Industry

Blind Coffee støtter regnskoven

18.09.2024Blind Coffee

Sponseret

09.09.2024Blind Coffee

Sponseret

Blindestokken træder ind i Coop 365

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.10.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.10.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Uddannelse
Sustainable Business Change Manager Online (INTL): Online certificate programme. Starting Oct. 2024

Turn your sustainability ambitions into value-adding actions! Get the latest knowledge and tools for integrating sustainability and responsibility into the heart of a company's strategy and organisation. Starting October 8.

Dato

08.10.2024

Tid

09:00

Sted

Online

CABI
Webinar
Webinar | Social bæredygtighed og S’et i ESG

Måske har din virksomhed mødt krav om ESG-dokumentation fra større kunder eller jeres bank? Måske vil I gerne være på forkant? Hop med på dette webinar og få en konkurrencefordel.

Dato

10.10.2024

Tid

08:15

Sted

Online

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Certificeringer, rapportering og dokumentation

Lær at dokumentere og rapportere på dine bæredygtige tiltag, fx ESG-rapportering, ordninger og certificeringer, så det følger EU-taksonomi, EU-lovgivning og CSRD. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

10.10.2024

Tid

08:30

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Mini MBA – Lederuddannelse

Aros Mini MBA er Danmarks mest ambitiøse Mini MBA – udviklet i tæt samarbejde med landets førende ledelsesekspert, professor Steen Hildebrandt. Lederuddannelsen indfører dig i de klassiske MBA-fag og giver dig samtidig det mest aktuelle inden for ledelse.

Dato

10.10.2024

Tid

08:00

Sted

Copenhagen Marriott Hotel