Din elbil eller Googles datacenter? Hvem skal først i køen til elnettet?

”Vi står med det hammeralvorlige problem, at pladsen i vores elnet er blevet en knap ressource”. Sådan sagde Samira Nawa, den nye klima-, energi- og forsyningsminister fra Radikale Venstre til Politiken. 

Det er ”hammeralvorligt”, fordi elnettet er forudsætningen for elektrificering, som er nøglen til den grønne omstilling. 

Energinet, som driver det centrale, fælles elnet, estimerer at virksomheder i Danmark tilsammen efterspørger otte gange Danmarks maksimale elforbrug i dag. Energinet har også for nylig meldt ud, at de ikke kan slutte flere til på nuværende tidspunkt. Der tales om ventetider på op til fem til ti år.  

Derfor har ministeren lanceret forhandlinger om, hvordan Danmark akut skal prioritere de mange ønsker om at blive sluttet til elnettet, som ikke kan imødekommes. De forhandlinger begynder i dag. 

Danskere, forsvar og sundhed over amerikansk tech

For Samira Nawa er målet, at et lovforslag er klar på den anden side a sommerferien, som giver netselskaberne lov til at prioritere tilslutning ud fra samfundshensyn. Det har de ikke i dag. Politisk skal man også definere, hvilke samfundshensyn skal have forrang. 

Det har Samira Nawa ideer til, men jo ikke beslutningsret. Det er netop det, der skal forhandles. Til Politiken udtrykker hun meget tydeligt, at danske familier og virksomheder bør have forrang for f.eks. amerikanske techselskaber. Sidstnævnte ønsker at bygge flere datacentre til at servicere AI-løsninger. 

Den slags datacentre kræver rigtig meget strøm.  Politiken nævner i sin artikel, at ét center, som er på tegnebrættet i Holbæk, vil trække mere strøm på et år end hele Aarhus Kommune. Den strøm kunne også bruges på over 30.000 ladestandere til elbiler. 

Samira Nawa forestiller sig fire kategorier for virksomheder i kø til tilslutning til elnettet, hvor f.eks. forsvar og sundhed ligger i kategori 1, sammen med hensynet til almindelige familier, mens datacentre kommer i kategori 3 eller fire. 

DI: Skal være lettere at etablere mikronet

Det synes brancheforeningen Datacenterindustrien ikke overraskende er en dårlig idé. De peger på, at regeringsgrundlaget også har høje ambitioner for digitalisering. 

”… vi har et stort ønske om, at man politisk tænker tingene sammen i stedet for isoleret at forsøge at løse et problem og dermed skabe problemer andre steder,” siger Henrik Hansen, som er direktør for brancheforeningen, til Politiken.

Dansk Industri (DI) er i denne uge kommet med dels en opbakning til datacenterbranchen og et helt konkret forslag til at løse nogle af kapacitetsproblemerne i elnettet: At ændre lovgivningen, så det bliver let for virksomheder at etablere egne, lokal vedvarende energiproduktion og koble den direkte til deres anlæg. Det er ifølge DI i dag ”praktisk talt umuligt”, pga. regler om blandt andet afstandskrav, deltagere og langsomme myndighedsgodkendelser

”Det betyder i praksis, at virksomheder, der gerne vil investere i egen grøn strømproduktion, batterier og fleksible energiløsninger, ofte bliver tvunget til at belaste det kollektive elnet mere end nødvendigt,” siger Troels Ranis i en pressemeddelelse. Han er vicedirektør i DI og direktør for DI Energi.

DI foreslår derfor, at regeringen hurtigt ændrer reglerne, så virksomheder kan etablere direkte forbindelser mellem lokal grøn energiproduktion, lagring og forbrug. Samtidig bør der indføres hurtigere godkendelser og mere fleksible nettilslutningsaftaler.

Det, mener DI, vil gøre det muligt for f.eks. datacentre at etablere sig sammen med sol- og vindanlæg, batterier eller andre energianlæg og dermed reducere presset på det eksisterende elnet betydeligt.

En løsning med muligheder

Ideen er ikke ny. Det handler om det, der også kaldes mikronet, og de stod centralt på Electrification Day i Industriens Hus d. 2. juni 2025, hvor en række aktører diskuterede udfordringer og muligheder i elektrificering. 

Ved den lejlighed pegede Lone Ank fra Erhvervsministeriet på, at elektrificering ikke blot giver god mening i forhold til klima: 

“Den politiske vision bag elektrificering handler i høj grad også om forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Bevidstheden, om at det haster, er stor, og der er sat mange initiativer i gang. Men man skal også være opmærksom på, at der er flere store, svære politiske valg, som skal træffes i en situation med stor usikkerhed,” sagde hun. 

En central udfordring er dog at kalibrere elnettet til at kunne transportere de øgede mængder strøm. 

“Vi kommer ikke uden om mikronet, hvis vi sal i mål med elektrificering. Og elektrificeringen kommer til at ske, så vi skal finde svar på, hvordan vi får indrettet energisystemet, så det kan håndtere den øgede mængde el,” sagde Christian Skakkebæk, Senior Partner i Copenhagen Infrastructure Partners den dag. 

Det skal vi tydeligvis stadig. Og hvis mikronet bliver en del af den akut-løsning, regeringen taler om, så kan de måske henvende sig til Plexar, som udvikler netop den slags løsninger og er ejet af CIP og fik 300 millioner kroner fra PensionDanmark i ryggen for omkring et år siden. Det kunne de måske også have brug for, for seneste nyheder på Plexars hjemmeside er netop samarbejdet med PensionDanmark.