Det handler ikke om penge men om ansvar

Krav om rene linier og lovlydighed gælder ikke kun virksomheder. NGO’er skal leve op til samme forventninger og håndtere samme dilemmaer i praksis. Folkekirkens Nødhjælp har opbygget gode systemer, men også opdaget at succes med compliance handler om lokal forankring, og at det handler om kultur.

Compliancearbejdet i Folkekirkens Nødhjælp udføres i et samspil mellem hovedkontoret og lokalt ansvarlige. Det er nødvendigt, for at komme tæt nok på hverdagsudfordringerne. .

26.11.2018

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Hos Folkekirkens Nødhjælp ved man godt, hvad compliance handler om for dem.

”Vi skal sikre, at vi er ansvarlige i forhold til både de mennesker vi arbejder for, verdens fattigste, og dem der betror os penge, som jo både er private og offentlige kilder. Vi skal sikre at de penge vi får bliver brugt på det vi lover og ikke havner i de forkerte lommer. Vi skal også sikre, at vi lytter og handler ansvarligt i forhold til de mennesker vi er i kontakt med i vores arbejde,” forklarer Natascha Linn Felix, som sidder i Folkekirkens Nødhjælps afdeling for quality & strategy management, og bl.a. har ansvar for anti-korruption*.

Tre gode råd om compliance

  • Compliance er kultur – omfavn det som noget I selv vil og ejer, og som udtrykker og understøtter jeres kultur. Det er bedre motivation end at nogen udefra kræver noget.
  • Sørg for at der bliver talt om det fra toppen. Den øverste ledelses opbakning er nærmest en kliché i det her arbejde, men det er helt afgørende, at det er topledelsen, der vil det her, så det ikke bare er det, Natascha Linn Felix kalder en ”tilfældig fodsoldat” som taler om compliance.
  • Lad være med at lave et compliance-forløb til et projekt. Arbejdet slutter reelt aldrig, og hvis man fra start af har sat et sluttidspunkt skal der bagefter igen findes ressourcer og involveres medarbejdere osv.  

Arbejdet med compliance er guidet af en certificering i forhold til “The Core Humanitarian Standard on Quality and Accountability” (CHS) og Global Compacts 10 prinicipper, som Folkekirkens Nødhjælps har skrevet under på. Forpligtelserne er udmøntet i organisationens Code of Conduct og afledte politikker, ligesom der foregår løbende monitorerings- og ikke mindst træningsindsatser. For både anti-korruption og certificeringen i forhold til CHS er der en central ansvarlig og koordinator ansat på Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor og lokalt ansvarlige i de 18 landekontorer. De lokalt ansvarlige har en række opgaver, men en af de vigtigste er lokal-tilpasset undervisning og træning i f.eks. anti-korruption. Det foregår helt gammeldags ansigt til ansigt og er et vigtigt supplement til den obligatoriske e-learning.

Helt ind i hverdagsudfordringer
”Da vi havde fået udviklet vores politik for anti-korruption i 2010, lavede vi en intern evaluering i 2012 hvordan den virkede: ved folk den er der, bruger de den, føler de den er relevant? Det gjorde de jo ikke. Så blev vi enige om, at det vi egentlig skal have skabt, det er en kultur rundt omkring det her, og etablerede et projekt som skulle arbejde med det,” fortæller Natascha Linn Felix.

”Det skal forankres meget lokalt i folks konkrete hverdagsudfordringer og samtidig skal vi sikre at alle kommer i gennem samme information,” forsætter hun.

Det blev til et todelt system, hvor man har vejledning og undervisning med en lokal kollega som underviser, kombineret med et dilemma-baseret e-learning forløb, som på den ene side viser Folkekirkens Nødhjælps nul-tolerancepolitik, men samtidig viser respekt for hvor svær en opgave det er og hvor svære situationer, man står i som nødhjælpsarbejder.

Alt lægges frem
”Hvis man tager et kort over de lande med største risiko for korruption og lægger hen over et kort over de steder vi arbejder, så er der et ret stort sammenfald. Så selv om vi i udgangspunktet har en nul-tolerancepolitik, så er korruption en del af den virkelighed vi arbejder i, især i nødhjælpsarbejdet hvor tidspresset ofte er massivt og konsekvensen af at noget sagsbehandling trækker i langdrag kan være mennesker der dør. Så det er sårbart og vi uddanner vores medarbejder i måder at sige nej på, hvordan man afvejer dilemmaer,” forklarer Natascha Linn Felix.

Data + diplomati skal bekæmpe facilitation payments

Folkekirkens Nødhjælp er som en af de første gået ind i et nyt initiativ, lanceret i marts måned 2018 og drevet af Dansk Industri, som samler virksomheder og organisationer i arbejdet mod facilitation payments.

Medlemmer af “Fight Against Facilitation Payment Initiative”, også kendt som Fafpi, forpligter sig til at have et system for indsamling af data om hvor og hvornår de har fået forespørgsler på facilitation payments, og sende data videre til projekter.

Fafpi vil så anonymisere data og udlevere disse til Udenrigsministeriet, som også er med i projektet, der kan bruge disse til at rette henvendelser til lokale myndigheder som en del af det diplomatiske arbejde.

Alle sager om korruption, som er blevet rapporteret i Folkekirkens Nødhjælps klagesystem lægges frem på organisationens hjemmeside og i deres årlige klagerapport. Sagerne spænder fra afpresning begået af lokale myndigheder til samarbejdspartnere, hvor ledelsen tager af eller helt stikker af med kassen.

Noget af det, der er sværest at håndtere er det, som på engelske hedder facilitation payments. På dansk bruger man ofte ordet smørelse. Det handler om afkrævning af som regel mindre beløb for at få en godkendelse, en adgang til et område, en udstedelse af visum eller lignende til at glide hurtigere igennem. Det svære ved dem er, ifølge Natscha Linn Felix, at i de situationer står man helt bogstaveligt alene i situationen og beslutningen. (Se faktaboks om nyt multistakeholderinitiativ).

Det handler om ansvar
Folkekirkens Nødhjælp har for ganske nylig fået en dedikeret compliance-medarbejder, som f.eks. skal arbejde med at svare på henvendelser fra donorer, som skal bruge information til deres due diligence arbejde, med persondataforordningen og med risikoanalyse. Den væsentligste drivkraft bag den nye stilling handler om bedre og mere effektive processer. Men også om complianceforventningerne vokser.

”Det bliver bare mere og mere. Man kan se det på anti-korruptionsområdet, hvor UK Bribery Act har givet et kæmpe ryk inden for området, og vi ved, at der også vil begynde at komme lovgivning om f.eks. hvidvask og terrorfinansiering,” forklarer Natascha Linn Felix.

Man skal dog ikke lade sig narre af at det hele lyder som noget med penge og finansielle transaktioner. For Folkekirkens Nødhjælp handler det om noget andet.

”Vi har forankret det som noget fælles, der handler om ansvarlighed opad og nedad. Vi er gået væk fra at korruption kun handler om penge, for det handler om magtforhold og manglende ansvarlighed, og det er de dynamikker og faldgruber, der skal adresseres,” siger Natascha Linn Felix.

Det afgørende for Folkekirkens Nødhjælp var, da de blev enige om, at compliancearbejdet handler om kultur.

”Man må gå fra at se det som at compliance som en lidt irriterende ”tick the box”-ting, som kommer udefra, til at se det som et stillads til at hænge sin kultur på. Så er man meget længere på vejen til at være compliant allerede,” siger Natascha Linn Felix til sidst.


*) Natscha Linn Felix er også formand for anti-korruptionsorganisationen Transparency Internationals danske afdeling. I denne artikel udtaler hun sig dog alene på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: compliance

Complianceopgaven i forhold til CSR vokser. Hvordan ser et godt compliancesystem ud, og hvordan kommer man igen efter et svigt i compliance pludselig sender en på alle forsider? CSR.dk zoomer ind på compliance. 

Relateret indhold

16.10.2025CSR.dk

Storinvestorer fastholder kursen: Grøn omstilling er stadig en langsigtet satsning

15.10.2025CSR.dk

Parisaftalen har sat rammerne: Nu handler klimakampen om at få dem til at virke

15.10.2025CSR.dk

Fødevarestyrelsen lader greenwashingsager samle støv

13.10.2025CSR.dk

God ledelse, medarbejdertrivsel og modet til at tænke nyt er oversete veje til vækst i dansk erhvervsliv

13.10.2025CSR.dk

Flere bruger apps til at styrke arbejdsmiljøet: Trods potentialer mangler der forskning

10.10.2025CSR.dk

ESG Barometer 2025: Det skal handle om forretningen

10.10.2025CSR.dk

Villum Fonden investerer 1 milliard kroner i forskning for grønnere byggeri

09.10.2025CSR.dk

I Jylland får SMV’er millioner til grønne ambitioner

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Scope 3 Strategy: Regulations, Reporting, and Target Setting

Join our upcoming 2025 Webinar Series: As the first webinar in the series, this session will help participants to understand what the latest regulations and requirements mean for their approach to Scope 3 over the short, medium, and long term. Insights from influential bodies, in addition to business case studies, will demonstrate how aligning with the needs of these key stakeholders can justify investment into more effective data collection, stronger collaboration within value chains, and greater transparency in reporting.

Dato

16.10.2025

Tid

15:00

Sted

Online

JUC SERVICE ApS
Kursus
Sorghåndtering på arbejdspladsen

Dette kursus giver dig konkrete værktøjer til at håndtere sorg i arbejdslivet – både som leder og kollega.

Dato

20.10.2025

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Dansk Standard
Kursus
Arbejdsmiljøledelse - ISO 45001 Diplomkursus

På dette to-dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 45001:2023 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav tolkes og anvendes i praksis.

Dato

21.10.2025

Sted

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsforståelse

Få et 360 graders blik på bæredygtighedsverdenen. Opnå et stærkt fundament af viden, indsigter og værktøjer til at arbejde med den grønne omstilling i din virksomhed. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtig virksomhedsudvikling

På dette kursus arbejder vi med integration af bæredygtighed i virksomheders strategi og målsætning, værdikæder og miljøledelsessystemer.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

PwC Danmark
Webinar
Product Carbon Footprints – Turning Data into a Market Advantage

Understanding the carbon footprint of individual products is essential for companies seeking to meet customer expectations, improve transparency, and make informed strategic choices.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online