Derfor er en klimaaftale for shipping svær at få på plads

Skibsfartens CO2-udledninger stiger og stiger, men en aftale om og plan for at reducere dem har svære kår. Forskere har undersøgt, hvorfor FN's søfartsorganisation har så svært ved at levere varen.

30.06.2023

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mere end 80 procent af verdens godstransport foregår til havs. CO2-udledningerne herfra udgør omkring tre procent af de globale emissioner. Men der er ingen bindende, globale klimamål for shipping: industrien står uden for Paris-aftalen og kommer først med i EU’s kvotesystem fra 2024.

På skuldrene af en foreløbig klimamålsætning fra FN's Søfartsorganisation (IMO) fra 2018 skal IMO’s klimakomité i næste uge mødes for at få det langsigtede mål og planer for at nå det på plads for branchens udledninger. Målsætningen fra 2018 lægger op til blot en halvering af sektorens udledninger i 2050.

”Det vigtigste møde i årevis”, er mødet blevet kaldt. Men på dørtrinnet til forhandlingslokalerne ser det ikke videre lovende ud. Det skriver shippingwatch.dk, som har været i kontakt med et antal personer, som deltager i de forudgående afklaringsmøder, som er i gang i denne uge.

De anonyme kilder bruger ord som ”skyttegravskrig” og tilkendegiver, at det er umuligt at se endog konturerne af en aftale, der kan blive vedtaget ved næste uges møde. Uenighederne handler om målet i sig selv, om tempoet i omstillingen, og om der skal være en klimaskat eller ej til at drive udviklingen frem.

Forskere: IMO har problemer
Midt I denne højspændte situation har forskere fra Lunds og Københavns Universiteter udgivet resultaterne af en ny granskning af organisationen. Konklusionerne i den efterlader ingen tvivl om, at IMO selv er en del af problemet.

I grove træk konkluderer granskningen at:

  • IMO ikke har de politiske instrumenter, der skal til for at nå klimamålsætninger
  • IMO’s hovedkvarter i London har i dag ca. 300 ansatte. Det svarer til mandskabet i Teknik og Miljø-afdelingen i Silkeborg Kommune.
  • For få ressourcer i organsationen gør det muligt for modstandere af nye initiativer at lamme den med diskussioner af omfanget af dens mandat
  • IMO ikke har kræfter nok til at tænke frem, og at man i hele IMO’s historie kun har fokuseret på teknologier, der allerede eksisterer.
  • IMO ingen regulering har, der direkte fremmer brugen af mere bæredygtige brændstof
  • IMO’s fokus er på luftforurening og ikke drivhusgasser

Sidstnævnte er langt fra ligegyldigt. Det forklarer Professor Teis Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet:

”IMO har indtil nu fokuseret på luftforurening i stedet for drivhusgasser, og det har skabt en skævhed i lovrammerne, der i praksis betyder, at man binder industrien til fossile brændstoffer,” siger han og uddyber:

“Med den nuværende regulering promoverer IMO flydende naturgas som skibsbrændstof, fordi det kan mindske udledningen af svovl og kvælstof. Men det er altså et brændstof, der samtidig har bidraget til en 150 procents øgning af metanudledning – og det tal vil stige, fordi der bliver bestilt flere og flere skibe, der sejler på flydende naturgas. IMO modarbejder på den måde sit eget politiske mål om at mindske udledningen af drivhusgasser.”

Et sekretariat uden kræfter
Ph.d.-studerende Hanna Bach fra Lunds Universitet har medvirket i granskningen, I en pressemeddelelsen peger hun på sekretariatets manglende ressourcer som en betydelig hæmsko for fremdrift:

”Sekretariatet har brug for flere ressourcer. Både til mere mandskab og til at administrere andre slags politiske instrumenter, end de har i dag,” siger hun.

Det helt centrale problem må dog siges at være, at der er langt til politisk konsensus blandt de 175 medlemslande. Man kan så udnytte IMO’s uklare mandat og manglende ressourcer til at sætte ting i stå:

”Der er medlemslande, der spørger, om det at implementere instrumenter som en global CO2-afgift faktisk ligger inden for IMO’s mandat, eller om det er i konflikt med nationale regler. Men det har IMO-sekretariatet ikke kunnet levere et klart svar på. Så det er konstant op til debat, og det tager en masse tid og sætter forhandlingerne i stå, når det kommer til at implementere nye policy-instrumenter,” siger Hanna Bach.

I to videnskabelige artikler udgivet i tidsskrifterne Environmental Innovation and Societal Transitions og Marine Policy uddyber forskerne, hvorfor IMO er så udfordret i at manøvrere branchen ind på en grønnere kurs.

EU presser på
Som en reaktion på den manglende fremdrrift og dermed hul i udledningsreduktionerne, har EU vedtaget to lovpakker for shipping: et CO2-kvotesystem for shipping og FuelEU Maritime, som kræver at shippinvirksomheder, begynder at tanke op med grønne brændsler fra 2025. I sidstenaævtne er der specifikt lagt en bestemmelse ind, der gør det muilgt for EU at hæve kravene, hvis IMO ikke kan levere et tilfredsstillende resultat.

I næste uge står Danmark på vegne af EU i spidsen for forhandlingerne om en global CO2-afgift for shipping. Hvad pengene fra afgiften skal gå til, vides ikke, men ifølge ministeren kan en del gå til de lande, der er hårdt ramt af klimaforandringerne.

Danske Rederier følger også forhandlingerne med endog meget stor interesse. 

Organsationen håber på et mål om klimaneutralitet i 2050, en CO2-afgift, og at der vedtages en såkaldt brændstofstandard. Det skal gøre det muligt at se mængden af drivhusgasser i brændstofferne, ligesom der skal laves en tidslinje for, hvornår tingene træder i kraft. Det skriver Ritzau. 

Miljømærkning Danmark

Sponseret

Fra ambition til action – succes med miljømærkede indkøb

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

01.09.2025CSR.dk

Ny forskning advarer om mulig kollaps af afgørende havstrøm

29.08.2025CSR.dk

Ministerens nationalfisk-kampagne møder hård kritik: "Greenwashing"

28.08.2025CSR.dk

DTU og Topsoes tætte samarbejde om fremtidens brintteknologi

28.08.2025Schur International Holding a/s

Sponseret

Grow Up Farm

27.08.2025CSR.dk

Danske forskere gør genbrug af beton muligt

26.08.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Mål klimaaftrykket på din IT-Løsning

26.08.2025Kinnarps A/S

Sponseret

ABCD - ESG? 7 vigtige bæredygtigheds-forkortelser forklaret

25.08.2025Schneider Electric

Sponseret

Højtydende kontaktor giver nye fordele

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Efteruddannelse
Nordic Programme on Non-Discrimination

The Nordic Programme on Non-Discrimination is an online programme designed to support Nordic businesses in advancing equality and inclusion across their operations. If your company is ready to take meaningful steps to identify, assess, and address discrimination-related risks, this programme will guide you through the process with practical tools and expert insights. Sign up before 16 June.

Dato

29.08.2025

Tid

09:30

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

01.09.2025

Tid

08:30

Sted

Middelfart

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Opstart: Mini MBA i Sustainability Management

Mini MBA i Sustainability Management er for dig, der ønsker en ambitiøs uddannelse i bæredygtighed. Du bliver undervist af førende eksperter inden for bæredygtighed og SDG’er - heriblandt Steen Hildebrandt, som har været med til at skabe uddannelsen.

Dato

02.09.2025

Tid

09:00

Sted

Comwell Hotel Aarhus

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtighed – begreber og koncepter

Få grundlæggende forståelse af bæredygtighed og af virksomheders rolle i en bæredygtig udvikling

Dato

02.09.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Dansk Standard
Kursus
Kursus i Svanemærket renovering

Du får en dybdegående gennemgang af Svanemærkets krav til renovering af byggeri. Kurset tager udgangspunkt i kriteriegeneration 2 for renovering, der bl.a. stiller krav til miljøundersøgelser og kortlægning af eksisterende byggeri, energi, klima, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, indeklima, materialer og kemi.

Dato

03.09.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart

Byggeriets Samfundsansvar
Morgenmøde
Online morgenmøde: Introduktion til Byggeriets Samfundsansvar

Er du lige blevet medlem, overvejer du det eller vil du høre mere om Byggeriets Samfundsansvar? Så kom med når vi holder en times online morgenmøde som introduktion til foreningen. Her kan du blandt andet kan få en introduktion til foreningens arbejdsgrupper, nye ESG-rapport, projekter og tilgængelige værktøjer og samtidigt få en stemme i foreningens fremtidige retning. Møderne er åbne for alle, og finder sted en gang hvert halve år på teams.

Dato

03.09.2025

Tid

09:00

Sted

Online