Klimaregnskabets fire modningsniveauer
Et klimaregnskab er mere end to tal, som ganges sammen. Det er et centralt ledelsesværktøj, som – når det bruges rigtigt – kan drive beslutninger, dokumentere fremskridt og skabe reel forretningsværdi.
Foto: SustainX
Klimadata som fundament for forandring
Mange virksomheder er allerede godt i gang med at udarbejde klimaregnskaber.
For mange bliver klimaregnskabet en opgave, som løses én gang om året. Data indsamles, tallene beregnes og rapporten offentliggøres.
Andre virksomheder bruger klimatallene til mere end rapportering.
De investerer i at forbedre datakvaliteten, engagerer leverandører og implementerer interne systemer og processer, så klimaregnskabet kan bruges aktivt som et strategisk styringsværktøj på virksomhedens vej mod net-zero.
Hos SustainX arbejder vi med en modenhedsmodel, der viser, hvordan virksomheder gradvist kan modne sin klimaregnskabspraksis.
Modellen beskriver fire niveauer af klimaregnskabspraksis – fra de første forsøg på at skabe overblik til et robust og forankret system, der understøtter både beslutninger og reduktioner.
Foto: SustainX
Ad hoc-baseret regnskab
Det første niveau opstår ofte, når virksomheden skal bruge et klimaregnskab for at opfylde et krav eller skabe et indledende overblik.
Datagrundlaget er spredt, metoderne varierer, og resultaterne kan sjældent sammenlignes fra år til år.
Et ad hoc-regnskab giver et fingerpeg om, hvor udledningerne ligger, men kan ikke bruges som beslutningsgrundlag.
Alligevel er det et vigtigt startpunkt. Det skaber bevidsthed og gør det muligt at identificere, hvor virksomheden skal fokusere sin indsats.
Systembaseret, men overfladisk
Når virksomheden får etableret et digitalt system eller et automatiseret setup, opstår et mere struktureret niveau.
Her bliver beregningerne gentagelige og rapporteringen nemmere. Men præcisionen er ofte lav, fordi data bygger på standardfaktorer og generelle antagelser.
Klimaregnskabet bliver stabilt, men siger ikke nødvendigvis noget præcist om virksomhedens reelle udledninger.
Dette niveau giver effektivitet og sætter klimaregnskabet i system, men kun med begrænset styringsværdi.
Tekniske øer
I nogle virksomheder går udviklingen den modsatte vej. Her er metoderne avancerede, datagrundlaget solidt, og præcisionen høj, men arbejdet foregår i et lukket teknisk miljø.
Klimaregnskabet bliver et ekspertprojekt uden organisatorisk forankring.
Ledelsen får svært ved at anvende resultaterne, og medarbejdere forstår sjældent, hvordan tallene påvirker virksomhedens strategiske valg.
Resultatet er viden uden ejerskab. For at skabe værdi skal regnskabet integreres i beslutningsprocesserne, ikke isoleres i en specialistfunktion.
State of Play – robust og fremtidssikret praksis
Det højeste modenhedsniveau opstår, når klimadata, metoder og processer er forankret i virksomhedens ledelsessystem.
Her er governance, roller og kvalitetskontrol tydeligt defineret. Data flyder automatisk gennem systemerne, og resultaterne bruges aktivt i både strategi, investeringer og rapportering.
Klimaregnskabet bliver et strategisk værktøj på linje med økonomiske nøgletal.
Denne tilgang ses hos virksomheder som Novo Nordisk og Mars.
Begge har arbejdet systematisk med at kvalitetssikre deres baseline og metode. Novo Nordisk har justeret sin Scope 3-metode for at sikre et mere pålideligt datagrundlag, mens Mars understreger, at konsistens i målemetoder er afgørende for at kunne følge fremskridt over tid.
Det er et eksempel på, hvordan metodisk modenhed øger både troværdighed og beslutningsrelevans og gør klimadata anvendelige i praksis.
Kvaliteten af din klimaregnskabspraksis afgør dine reduktionsmuligheder
Dekarbonisering kræver mere end et klimaregnskab. Det kræver en praksis, hvor data bruges aktivt til at prioritere og styre indsatser.
Når metoden er solid, governance forankret og resultaterne integreret i ledelsen, bliver klimaregnskabet et kompas for hele virksomheden. Datakvaliteten er nu høj nok til at identificere effektive reduktionstiltag og værdiskabende forretningsmuligheder.
Virksomheder, der formår at løfte sig til et robust modenhedsniveau, står dermed stærkere. Både i sin rapportering, men lige så vigtigt i et marked, hvor valide klimadata i højere og højere grad åbner nye døre til investeringer og kunder.
Derfor bør klimaregnskabet ikke ses som et enkeltstående projekt, men som en kontinuerlig proces og en integreret del af den løbende virksomhedsdrift.
En proces, hvor I år for år optimerer jeres beregningsmetoder i jagten på højere datakvalitet. Samtidig med, at I implementerer nødvendige praksisser og systemer, som sikrer, at klimatallene kommer ud og leve i hele organisationen.
Er I klar til at tage næste skridt i jeres arbejde med klimaregnskabet?
