De fleste danske virksomheder måler på ESG. Spørgsmålet er, om de også styrer efter det.
Virksomhederne er kommet langt med struktur og rapportering. Næste modenhedstrin handler om at gøre ESG til et styringsredskab fremfor et årshjul.
Foto: SustainX
ESG er ikke længere nyt i danske virksomheder. Klimaregnskaber udarbejdes, politikker formuleres og rapporter offentliggøres.
Området er fortsat præget af regulatorisk usikkerhed og løbende forandring, men én ting står klart: De fleste virksomheder er godt i gang med at forstå deres miljømæssige og sociale aftryk.
Det billede bekræftes i vores seneste statusrapport af ESG-arbejdet i 122 danske virksomheder.
Over halvdelen angiver, at de allerede har etableret en løbende ESG-praksis. ESG er med andre ord blevet en del af de fleste organisationers hverdag, ikke kun et enkeltstående projekt.
Men udbredelse er ikke det samme som indflydelse.
Selvom ESG er til stede i praksis, anvendes det sjældent aktivt som styringsværktøj.
Tallene peger på et tydeligt spænd mellem måling og beslutning. Kun 21% af SMV’er angiver, at ESG-data i dag er integreret i strategi, styring og beslutningsprocesser. Blandt virksomheder med over 250 ansatte er tallet højere, men fortsat begrænset, med 32%. ESG eksisterer, men påvirker kun i begrænset omfang de valg, der former virksomhedernes strategiske retning.
Foto: SustainX
For mange organisationer er ESG fortsat tæt knyttet til dokumentation. Arbejdet organiseres omkring årshjul, datavalidering og offentliggørelse. Resultatet er ofte solide rapporter og voksende datasæt, men med en svag kobling til investeringer, leverandørvalg og produktprioriteringer.
ESG bliver noget, man afslutter én gang om året, fremfor noget man anvender løbende. Det bliver et rapporterings-output mere end et strategisk input.
Det peger på, at virksomhederne befinder sig i et overgangsstadie.
ESG-indsatsen er etableret, struktureret og med et fast allokeret budget. Næste skridt handler om, hvordan ESG-data i højere grad kan omsættes til grønne værdiskabende forretningsbeslutninger. Når bæredygtighedsdata begynder at indgå i investeringsbeslutninger, leverandørvalg, produktprioriteringer og risikovurderinger, ændrer ESG karakter. Fra dokumentation til styring.
Den centrale barriere er, at værdiskabelsen skal konkretiseres. Og her er der stadig et stort uforløst potentiale. Det kunne fx. være:
- Hvad betyder scope 3 cat. 1 data på stål og beton i en byggevirksomhed konkret for de afgifter, der skal betales under CBAM fra næste år?
- Hvilke leverandører udgør en potentiel risiko i form af dårlige arbejdsvilkår, der kan kompromittere tillid fra samfundet?
- Hvilke design- og materialevalg kan forbedre konkurrenseevnen på udbud, der vægter CO2-aftryk?
Disse er alle sammen “million dollar questions”, der jovist er svære at svare på, men netop også udgør en mulighed for at benytte ESG-data til konkret forretningsmæssig værdiskabelse og konkurrencefordele.
