Du har klimaregnskabet. Men har du planen for at reducere dine udledninger?

I vores analyse af 122 virksomheder svarer 83%, at de allerede har et klimaregnskab eller er i gang med at etablere et. Overblikket over virksomhedens udledninger er med andre ord på et relativt modent niveau.

Men klimaregnskabet er kun første skridt. Afstanden fra klimaregnskab til reel dekarbonisering er større end de fleste regner med, og det kræver mere end god datakvalitet at sikre reduktioner.

Dekarbonisering i virksomheder følger typisk tre trin: Først skabes overblik over udledninger gennem et klimaregnskab. Derefter fastlægges reduktionsmål og ambitioner. Til sidst udarbejdes konkrete planer for, hvordan udledningerne faktisk skal bringes ned.

Ser man på tallene i analysen, bevæger mange virksomheder sig stadig mellem de første trin.

65% svarer, at de allerede har tilsluttet sig eller arbejder på at tilslutte sig Science Based Targets initiative. Ambitionen om at reducere udledningerne er til stede i mange organisationer.

Men når det gælder det tredje trin i dekarboniseringsarbejdet, begynder billedet at ændre sig. Kun 43% af virksomhederne arbejder i dag med egentlige klimatransitionsplaner.

Tallene peger på et tydeligt spænd: Overblikket er etableret, og ambitionerne er formuleret.

Men vejen fra klimaregnskab og mål til konkrete reduktioner er kompleks og kræver dybere forankring internt i hele virksomheden, samt tættere samarbejde på tværs af værdikæden.

Fra klimadata til forretningssprog

De seneste år har i høj grad handlet om at leve op til rapporteringskrav og etablere solide dataindsamlingsprocesser. Det har resulteret i klimaregnskaber med høj datakvalitet og en compliant rapporteringspraksis.

Øvelsen for mange ligger nu et andet sted: at oversætte klimadata til et forretningssprog, der sikrer buy-in fra ledelsen og de nødvendige investeringer til dekarboniseringsarbejdet.

Et godt eksempel er energieffektivisering, som for mange har været en lavthængende frugt i arbejdet med scope 1 og 2. En stærk ESG-business case viser her, hvordan en CapEx-investering (fx et nyt køleanlæg) reducerer OpEx (el-regningen) og samtidig forbedrer CO₂-aftrykket. Det gør det lettere at få investeringen godkendt internt, fordi den både har et finansielt og et ikke-finansielt afkast.

Jo mere konkret ROI'en kan beregnes på de enkelte dekarboniseringstiltag, jo lettere er det at flytte ambitioner fra strategidokumenter til budgetter.

Scope 3 kræver et nyt samarbejdssprog med leverandørerne

I mange brancher stammer en stor del af klimaaftrykket fra leverandørkæden, materialeforbrug eller anvendelsen af virksomhedens egne produkter. Det som i klimaregnskabet betegnes som scope 3.

Novo Nordisk er et illustrativt eksempel: I deres seneste bæredygtighedsrapport fremgår det, at hele 93% af deres GHG-udledninger stammer fra værdikæden (s. 63). Det er et mønster, der går igen på tværs af mange brancher.

At reducere disse udledninger kræver ændringer i samarbejder, indkøb, produkter og forretningsmodeller. Særligt leverandørerne spiller en afgørende rolle, og her varierer kompetencer og datakvalitet inden for ESG markant.

Tallene fra vores analyse tegner et klart billede: dansk erhvervsliv er kommet langt med overblik og ambitioner. Den næste fase er sværere, og mere afgørende.

Det handler om at oversætte klimadata til beslutninger, der får prioritet i budgetterne. Om at bygge samarbejder med leverandører, der endnu ikke har samme forudsætninger. Og om at forankre dekarboniseringsarbejdet bredt nok i organisationen til, at det faktisk sker.

Hvis du sidder med det arbejde lige nu, er du velkommen til at tage en uforpligtende snak med os om, hvor I er, og hvad der skal til for at komme videre.

Du fanger mig på nja@sustainx.dk