Nyt studie: Danmark blandt de dårligste i verden til at genanvende plastik
I et nyt studie har forskere fra Syddansk Universitet og Cambridge University vist, at Danmark og de øvrige nordiske lande langt fra er foregangslande, når det gælder forbrug og genanvendelse af plastik. Kun en lille del af plastaffaldet genanvendes, og langt det meste bliver brændt.
Danmark og de nordiske lande har internationalt ry for at være grønne og bæredygtige. Men når det gælder plastikforbrug og genanvendelse, stemmer det billede ikke overens med virkeligheden. Det viser et nyt studie udført af forskere fra Syddansk Universitet og Cambridge University, som har kortlagt plaststrømme i Norden fra 1978 til 2020.
Studiet dokumenterer, at Danmark og Norge har et af verdens højeste forbrug af plastik per indbygger på omkring 200 kilo om året, hvilket er næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet på 119 kilo.
Samtidig viser tallene, at kun 4-6 procent af plastikken i Norden bliver genanvendt inden for regionen. Yderligere 7-10 procent bliver sendt til udlandet til genanvendelse. Hovedparten, mellem 70 og 90 procent, bliver i stedet brændt, med Danmark som det land, hvor der brændes mest plastik per indbygger.
Det nye studie adskiller sig fra tidligere undersøgelser ved at kortlægge hele strømmen af plastik og ikke kun emballage. Ifølge forskerne giver det et mere retvisende billede af plastikkens cirkulation og ophobning i samfundet. Derudover dækker de officielle statistikker ofte primært over emballage, som kun udgør omkring en tredjedel af det samlede plastikforbrug.
Ingen løsninger i sigte
Forskerne bag studiet har også analyseret potentielle løsninger. En markant udbygning af kapaciteten til mekanisk genanvendelse kan øge den nordiske genanvendelsesrate til 27 procent. Hvis man kombinerer mekanisk og kemisk genanvendelse, kan andelen stige til knap 50 procent. Det kræver dog omfattende samarbejde med lande, der har en større plastproduktion, da Danmark for eksempel ikke selv producerer ny plastik.
Derudover anbefales investeringer i teknologier som kulstoffangst, da store dele af den nordiske affaldshåndtering baserer sig på forbrænding, som samtidig indgår i energiforsyningen, eksempelvis fjernvarme.
Ifølge Wu Chen, lektor ved SDU Life Cycle Engineering og medforfatter på studiet er det dog tvivlsomt, om de foreslåede løsninger er realistiske med den nuværende politiske og økonomiske situation:
"Som det ser ud nu, er de scenarier meget urealistiske. Jeg vil faktisk næsten sige umulige, fordi der ikke er noget økonomisk incitament for det. Det er meget billigere bare at blive ved som hidtil”, forklarer hun til Syddansk Universitet.
Forskerne håber, at studiets resultater kan bidrage til en mere faktabaseret debat om Nordens grønne profil og fungere som afsæt for politisk handling. Som Ciprian Cimpan, lektor på SDU og medforfatter, udtaler:
"Studiet her er endnu et eksempel på, at Nordens grønne image ikke altid passer med virkeligheden. Vi taler meget om genanvendelse og har også nogle fine inititativer, men sammenlignet med andre lande som for eksempel Holland og Tyskland er vi faktisk ikke særligt gode til det”, siger han til Syddansk Universitet.
- lhs
