Den Grønne Lovguide: CO2-neutral - hvornår må man sige det?

"CO2-neutral” markedsføring – et grønt minefelt 

Der findes efterhånden mange måder at arbejde med CO₂-neutralitet, og det kan derfor være fristende at anvende begrebet i sin markedsføring. Men selvom staten åbner for, at virksomheder kan klimakompensere økonomisk for deres udledninger – og dermed teknisk set opnå CO₂-neutralitet – betyder det ikke nødvendigvis, at man frit kan markedsføre sig som sådan. 

Netop her opstår en klassisk faldgrube i grøn markedsføring. I denne klumme ser vi nærmere på, hvorfor det er vanskeligt, og hvordan man som virksomhed bør gribe det an. 

Hvad er klimakompensation egentlig? 
Klimakompensation dækker over, at en virksomhed økonomisk støtter projekter, der reducerer eller binder CO₂ – typisk gennem køb af klimakreditter. Det kan eksempelvis være skovrejsning, beskyttelse af eksisterende skove eller investering i vedvarende energi, som forhindrer en tilsvarende mængde udledning et andet sted. 

Men selvom intentionen er grøn, møder budskabet hurtigt et lovgivningsmæssigt benspænd: markedsføringslovens dokumentationskrav. Det har vist sig særdeles vanskeligt i praksis at dokumentere den reelle klimaeffekt af disse projekter – og dermed også svært at kommunikere klimaneutralitet uden at risikere at vildlede forbrugerne. 

For at klimakompensation kan bruges som argument i markedsføringen, kræver det, at der tages højde for en række centrale principper, herunder: 

• Additionalitet: Projektet skal medføre en CO₂-reduktion, som ikke ville være sket uden støtten. 
• Permanens: Klimaeffekten skal være varig og ikke risikere at blive ophævet senere. 
• Samtidighed: Kompensationen skal ske samtidig med – eller umiddelbart efter – udledningen. 
• Lækage: Projektet må ikke blot flytte udledningen til et andet sted. 

Alle disse forhold skal kunne dokumenteres og være verificerbare – en kompleks og ofte uigennemskuelig øvelse. 

Hvad må man så sige? 
Ifølge Forbrugerombudsmanden bør virksomheder være tilbageholdende med at anvende ord som “CO₂-neutral” i markedsføringen, medmindre dokumentationen er solid og dækker alle krav. I stedet anbefales det at kommunikere konkret og gennemsigtigt om, hvad virksomheden faktisk gør – uden at love mere, end man kan holde. 

Et anbefalet støtteudsagn kunne eksempelvis være: 

“For hver solgt [produkt] støtter vi [f.eks. plantning af træer] gennem [navn på klimaprojekt], hvilket forventes at binde [antal kg/tons] CO₂ over de næste 20 år.” 

Sådan en formulering informerer uden at love neutralitet – og respekterer både lovgivningen og forbrugerens ret til ærlig kommunikation. 

Vores anbefaling 
Vi anbefaler altid at følge Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Samtidig anerkender vi, at klimakompensation er et komplekst område med mange nuancer, og at der ikke findes én rigtig løsning. Men netop derfor er det vigtigt at kommunikere åbent, præcist og faktabaseret. 

Næste uge i Den Grønne Lovguide 

Læs med i næste uge, hvor vi går endnu mere i dybden CO2-udsagn, som indeholder tal og klimadata – og hvordan man formidler det juridisk korrekt.