Debat: Vær’ frontløber forud for EU’s ligelønskrav
Inden 2026 skal medlemslande have gjort EU-direktivet om løngennemsigtighed til national lov. ”Det er en gylden mulighed for at booste sin position i kapløbet om de bedste medarbejdere,” mener rådgiver.
Ifølge Morten Brøkner vil virksomhedens løngennemsigtighed betyde bedre medarbejdervilkår. Arkivfoto..
Når EU-direktivet om løngennemsigtighed officielt får indvirkning i 2026, kommer det til at ryste fundamentet under mange danske virksomheder.
Det mener Morten Brøkner, der er Executive Reward Advisor hos Klar Reward Agency, i et debatindlæg i Finans.
Direktivet skitserer seks punkter, som skal skabe mere transparens i landes lønstrukturer.
Læs også: Barsel med løn skal være en rettighed
Det handler blandt andet om, at arbejdsgivere skal præsentere forventede lønniveau i ansættelsesprocesser, at medarbejdere får ret til indsigt i løn sammenlignet med kolleger i tilsvarende roller, og at medarbejdere skal sikres kompensation ved kønsdiskrimination.
Og her mener rådgiveren, at selvom Danmark er kendt for sit velfærdssystem og lige rettigheder, er der ikke tradition for, at vi taler åbent om løn – hverken privat eller på arbejdspladsen.
Derfor opfordrer Morten Brøkner til, at man tager bladet ved munden og allerede nu gør en indsats for at implementere en klar og retfærdig belønningsfilosofi.
”Det er en gylden mulighed for at booste sin position i kapløbet om de bedste medarbejdere. Virksomheder, der allerede nu smøger ærmerne op og går foran med fair løn og åbenhed, kan opnå en kæmpe fordel,” skriver han blandt andet.
Læs også: Medarbejderaktivisme vinder fremtog i danske virksomheder
Ifølge rådgiveren kan det blandt andet lade sig gøre ved ”at tage en nysgerrig og ærlig tur gennem virksomhedens nuværende lønlandskab” og dernæst undersøge, om man har passende metoder til vedvarende gennemsigtighed.
Ifølge Morten Brøkner vil det alt i alt resultere i, at virksomheder vil kunne tiltrække flere medarbejdere og dermed styrke sin position på markedet markant.
- HCL
