Dansker i bestyrelsen for UN PRI
FNs organisation til fremme af samfundsansvarlige investeringer UN PRI har fået sit første nordiske bestyrelsesmedlem, og han er dansk.
Det er danske Niels Erik Petersen, 51, der fremover vil sidde med ved bordet, når der bliver truffet beslutninger i UN PRIs bestyrelse. Han er til daglig investeringschef i Unipension. Med en nordisk repræsentant har de nordiske lande fremadrettet bedre muligheder for at påvirke FNs globale politik for samfundsansvarlige investeringer i nordisk retning, mener Unipension.
Det er vigtigt, at vi som institutionelle investorer tager vores del af ansvaret som ejere. I UN PRIs bestyrelse vil jeg arbejde for større åbenhed, mere dialog og øget fleksibilitet, siger Niels Erik Petersen. - MS