Mål uden midler: Københavns Kommunes nye klimamål

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget en ny klimastrategi, der sigter mod at halvere byens globale klimaaftryk inden 2035. Strategien fokuserer på at reducere forbruget og afhængigheden af biomasse, som hidtil har været betragtet som klimaneutral, men som nu anerkendes som en udfordring i klimaregnskabet.

Den nye strategi erstatter den tidligere plan fra 2015, der havde som mål at gøre København klimaneutral i 2025. Det mål er ikke blevet indfriet, blandt andet fordi planen om at fange CO2 fra affaldsforbrændingsanlægget ARC ikke blev realiseret.

Den nye klimastrategi indeholder mål om at reducere brugen af træbiomasse med en tredjedel i 2035 og med halvdelen i 2050 ved at etablere varmepumper og elkedler. Desuden sigter strategien mod at reducere borgernes klimaaftryk med 25 procent i 2030 og 50 procent i 2035.

Dog har politikerne samtidig besluttet at fjerne de fem kapitler fra klimahandleplanen, der indeholdt konkrete forslag til at nedbringe klimaaftrykket fra borgernes fødevarer, rejser, transport og produkter. Kort sagt: Forbrug.

Konkret handlede de fjernede forslag primært om at fremme adfærdsændringer gennem samarbejde, blandt andet gennem dialog med supermarkeder om at gøre klimavenlige fødevarer mere tilgængelige, støtte til grønne kantiner, kampagner mod madspild, øget genbrug af tøj og elektronik samt initiativer for at fremme cykling og kollektiv transport. 

Fælles for forslagene var, at de byggede på frivillighed og på erfaringer fra kommunens klimaborgerting.

En grundlæggende misforståelse

Beslutningen om at fjerne de konkrete tiltag møder kritik fra flere eksperter.

"Jeg kan godt undre mig over, hvordan man som politiker forestiller sig, at man skal kunne imødekomme den målsætning, hvis man fjerner alle forslag til handling," siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito.

Hun påpeger, at planen er velfunderet i både forskningen og i undersøgelser af borgernes ønsker, og at mange borgere ønsker hjælp til at leve mere klimavenligt.

Også Kristian Steensen Nielsen, der forsker i adfærdsændringer på CBS, er kritisk over for beslutningen.

Han mener, at modstanden mod handleplanen vidner om en grundlæggende misforståelse af, at adfærdsændringer udelukkende handler om afsavn, og påpeger, at mange klimaløsninger også er løsninger på andre samfundsproblemer.

Ned i københavnernes undertøjsskuffe

Kun Alternativet endte i sidste ende med at stemme for den fulde aftale inklusive handlingsplanen med konkrete tiltag.

Socialdemokratiet har forsvaret beslutningen om at stemme imod de konkrete tiltag med, at planen gik ’for langt ned i københavnernes undertøjsskuffe’ ved at blande sig for meget i borgernes privatliv.

Hun understreger, at partiet stadig har målsætninger om at reducere forbruget, men ønsker at gøre det i samarbejde med borgerne og uden at diktere deres adfærd. 

Alternativets medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Troels Chr. Jakobsen, undrer sig dog over denne modstand, da de sløjfede kapitler netop var baseret på frivillighed og dialog og indeholdt ingen tvang eller diktering af adfærd.

Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester, har også stemt for at fjerne dele af handleplanen. Hun mener, at det vigtigste er at sikre et bredt flertal for de ambitiøse mål og at arbejde videre med konkrete tiltag i de kommende års budgetter.

"Det afgørende er, hvad der bliver finansieret i budgetterne," siger hun.

Kritikere frygter dog, at uden konkrete tiltag risikerer de ambitiøse mål at forblive uindfriede løfter.

- lhs