CSR-profil: Mads Nygaard, Louis Nielsen

Optikerkæden Louis Nielsen har arbejdet i Tanzania siden oktober 2010 med eget CSR-projekt. Virksomhedens direktør Mads Nygaard involverer sig personligt i projektet, og de medarbejdere, der løbende bliver udvalgt til at være med i projektet, er stolte over det.

12.02.2013

CSR.dk

Mads Nygaard er direktør i Louis Nielsen og mener, at finanskrisen får kunderne til at gøre noget for andre..

15.000 danskere donerede kort før jul deres brugte briller til den indsamling, optikerkæden Louis Nielsen står bag. Brillerne tilpasses og gives til fattige folk på landet i Tanzania. Det specielle ved projektet er, at donoren kan følge sin brille fra indlevering i en butik i Danmark til udlevering til en bestemt person i Tanzania.

Hvorfor begyndte dit firma at interessere sig for CSR?
I skyggen af finanskrisen synes jeg, vi oplever, at mennesker – og det vil også sige vores kunder – er begyndt at interessere sig mere for, hvad man kan gøre for andre. Og knap så meget for hvordan man kan nå at forbruge mest muligt selv, hvilket nok var meget fremherskende i årene op til finanskrisen. Vi vil gerne være, hvor vores kunder er og afspejle de strømninger, der rør sig blandt dem; så for godt tre år siden var tidspunktet inde, hvor vi i Louis Nielsen begyndte at arbejde bevidst med det, som andre kalder CSR. Jeg synes, CSR lyder så formelt og foretrækker egentlig at se vores aktiviteter som en naturlig måde at give noget tilbage til det samfund og den verden, vi er en del af.

<p>"I det omfang en virksomhed gør ting for at få en pæn CSR-profil og for at kunne aflægge et flot CSR regnskab, så mener jeg, at det er uholdbart"</p>

Mads Nygaard, adm. direktør Louis Nielsen

Hvad tiltrækker dig ved at arbejde med CSR?
At vi med forholdsvis simple midler kan gøre en forskel inden for det felt, vi som virksomhed beskæftiger os med rent professionelt. For troværdighedens skyld er det meget vigtigt for mig, at det, vi vælger at arbejde med, har direkte relation til vores professionelle virke. Jeg har svært ved at se, hvordan man som virksomhed kan lave CSR uden for virksomhedens naturlige virkefelt – med troværdigheden i behold.

Læs også: 15.000 danskere donerer briller til Tanzania

Hvad motiverer dig i dit arbejde med CSR?
Det er meget simpelt: Gå ind på vores Tanzania-projekts hjemmeside, eksempelvis via vores facebook-side www.facebook.com/louisnielsen, og se billeder af nogle af de tusindvis af mennesker, som indtil videre har fået hjælp via vores projekt. Børn, som ikke tidligere har kunnet følge med i skolen. Voksne, som har haft svært ved at passe deres arbejde og dagligdag. Ældre, som i årevis har været ude af stand til at læse avisen – eller hvad de nu læser. Alt sammen fordi de aldrig har haft mulighed for at få lavet en synsprøve og få et par briller. Så kom vi forbi med udstyr og et læs briller, som vores kunder har været så venlige at donere til formålet, og med ét slag er livet ændret til det bedre for disse mennesker. Nogle gange en lille forbedring af livskvaliteten. Andre gange som at gå fra nat til dag, fordi vi taler om mennesker, der hidtil ikke har været i stand til at se noget som helst. Det er ikke svært at finde motivationen heri!

Hvad er de væsentligste udfordringer som CEO i Louis Nielsen lige nu i forhold til CSR?
Det er vel at få identificeret et rigtig godt projekt i Danmark. Et projekt, som naturligvis også skal udspringe af de ting, vi som virksomhed arbejder med. Det er ikke helt simpelt, for her i Danmark er det heldigvis sådan, at langt de fleste ikke har problemer med at få hjælp til et godt syn, hvis de har behov for det.

I det hele taget er det ikke vanskeligt at skabe begejstring og sympati for projektet

Mads Nygaard, adm. direktør Louis Nielsen

Hvordan får du medarbejdere og samarbejdspartnere til at tage CSR alvorligt?
Gennem involvering og engagement. Vores medarbejdere bliver jo løbende udvalgt til at lave arbejdet i Tanzania, og det er også dem, der tager slæbet med at håndtere og klargøre de tusindvis af briller, der kommer ind, når vi samler briller ind. Vi har også eksempler på samarbejdspartnere, som har givet bidrag til arbejdet. I det hele taget er det ikke vanskeligt at skabe begejstring og sympati for projektet. Det er noget, som de fleste har lyst til at være en del af, hvis de kan få chancen for det.

Læs også: CSR-profilen: Positionen som rollemodel forpligter

Hvordan kommer du igennem med dine synspunkter i forhold til bestyrelse?
Det er egentlig ikke en problemstilling hos os. Vi er en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, og i Specsavers har det været en integreret del af værdierne siden grundlæggelsen, at vi involverer os i det samfund, vi er en del af og bidrager med de ting, som vi nu kan, og som er naturligt for os som virksomhed. Så man kan vel sige, at jeg først ville have en udfordring, hvis jeg forsøgte at overbevise vores bestyrelse om, at CSR ikke er noget, vi skal beskæftige os med!

Blå bog

Navn:
Mads Nygaard

Nuværende job:
Adm. direktør i optikerkæden Louis Nielsen siden 2006

Tidligere job:
Var Louis Nielsens første optikerelev overhovedet, siden butikschef, marketingchef, udviklingschef m.v. Har aldrig arbejdet andre steder end i Louis Nielsen

Fritidsinteresser:
Familien, cykling, løb, vin

Civilstatus: Gift

Hvordan synes du, CSR har ændret sig i den periode, du har arbejdet med det?
Jeg synes, at der er kommet en rigtig god bevidsthed om vigtigheden af at arbejde med CSR. Mange har nogle gange travlt med at se hullerne i osten og pege på alle manglerne rundt omkring i Danmark og verden. Jeg ser sådan på det, at for hvert eneste ærlige og oprigtige gode CSR-initiativ, der bliver taget, så gør vi det en smule bedre, end vi gjorde i går. Det er måske ikke perfekt, men det er bedre end i går, og vi er på rette kurs.

Hvilke udfordringer ser du generelt for CSR i fremtiden?
Jeg tror, at det på den lange bane bliver afgørende at værne om ærligheden og troværdigheden i det, man laver. Ellers holder det ikke i længden. I det omfang en virksomhed gør ting for at få en pæn CSR-profil og for at kunne aflægge et flot CSR regnskab, så mener jeg, at det er uholdbart. Vi skal ikke gøre noget som helst for CSRs egen skyld eller for at kunne smykke os med nogle lånte CSR-fjer. Vi skal knokle med de her ting som virksomhed, fordi det giver mening for os som virksomhed. Vi skal gøre det på grund af det output og de effekter, der rent faktisk er i den anden ende, og for den forskel, det gør for mennesker, dyr, miljø, samfund osv. Det holder i længden! Om nogen så vil kalde det CSR, sætte det ind i en fin rapport osv., det er fint nok, men må aldrig blive målet i sig selv.

Hvordan kobler du bedst af fra dit arbejde?
En løbetur eller en cykeltur gør altid underværker. Og ellers kobler jeg bedst af i selskab med familien, når jeg kan få lov til at være Mads og far – og ikke ham, der konstant forventes at skulle forholde sig til alt muligt. Men jeg må også indrømme, at jeg er typen, der bedst kobler af fra arbejdet ved hele tiden at have min Blackberry med mig, så jeg kan holde mig opdateret. Jeg slapper af, når jeg med sikkerhed ved, der ikke er noget vigtigt, jeg skal tage mig af på jobbet.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

27.04.2026Schneider Electric

Sponseret

Når energiinfrastrukturen på hospitaler ikke overvåges tæt nok, bliver både energispild og tekniske fejl sværere at opdage.

24.04.2026Dansk Industri

Sponseret

Nyt forløb for kommunikatører: Klimakommunikation

CSR.dk

Cirkulært byggeri: Flere penge til at få flere byggematerialer tilbage i kredsløb

CSR.dk

Carlsberg har nu aftaler med over 50 danske landmænd om regenerativ praksis

CSR.dk

Nye markedsføringsregler fra september: Er din virksomhed klar?

CSR.dk

Styrelse gav Greenpeace medhold i stilhed: Danish Crown slipper for bøde

Daka Denmark A/S

Sponseret

ILUC og energiafgrøder: Danmark skal vælge klimakloge løsninger

CSR.dk

Ny undersøgelse: ESG-kommunikation er slet ikke død

CSR.dk

Mødesteder kikser kommunikation af egne grønne tiltag

CSR.dk

Salling Group betaler 10 millioner kroner i bøde for vildledende markedsføring af Nettos ØGO-mærke

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Sæt strøm til ISO/IEC 27002 med CIS18

Få konkrete anvisninger til opbygning af dine sikkerhedsforanstaltninger

Dato

11.05.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
ISO 45003 guideline - del 1 (Psykisk arbejdsmiljø)

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001, fik i 2021 følgeskab af ISO 45003 guidelinen, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001.

Dato

11.05.2026

Sted

Vejle

DTU
Webinar
Executive Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with an Executive Master in Sustainable Leadership.

Dato

11.05.2026

Tid

16:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Ny og revideret ISO 22002-serie (online)

Bliv opdateret på de seneste ændringer i ISO 22002-serien og forstå de nye krav til Pre-Requisite Programs (PRP)

Dato

12.05.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Kvalitetskultur med udgangspunkt i ISO 10010:2022 og adfærdsdesign

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at lederskab skal sikre en kvalitetskultur.

Dato

12.05.2026

Sted

Middelfart

PwC Danmark
Webinar
Green Taxes and Energy Tax Reimbursement

In this webinar you will get a concise update on the revised rules for reimbursement of energy and excise duties effective from 1 January 2026 and what they mean for companies in practice.

Dato

12.05.2026

Tid

09:00

Sted

Online