Cirkulær økonomi 2.0: Økosystemer og partnerskaber – og rigelig belønning

Forestil dig en verden uden ressourceknaphed, hvor vores adfærd ikke har en negativ impact på klimaet, hvor affald ikke findes og hvor bæredygtighed og vækst er hinandens forudsætninger. For os er den verden virkelighed.”

Sådan indledes bogen ”A changemaker’s guide to the future”, skrevet og udgivet af Ditte Lysgaard Vind og Anders Lendager fra Lendager Group.

Det lyder måske lidt som John Lennons sang ”Imagine”, men man kan konstatere, at det, de beskriver i det citat, er den store fælles opgave, som udviklingen af bæredygtige samfund er. Og det handler i høj grad om at tænke cirkulært, at se affald som en ressource, og om at genbruge dét, som de i samme bog kalder ”overflødighedshornet af materialer der allerede eksisterer”.

Cirkulær økonomi er forretning
Der er et stykke vej fra nu og her til den tilstand, de beskriver, men for en del virksomheder er processen i gang. Hvis man kort og meget overordnet skal beskrive, hvordan man kan arbejde med cirkulær økonomi, så er der tre hovedindsatsområder:

• Produktudvikling, hvor man udvikler helt nye produkter som f.eks. køkkenbordssættet, som gør det muligt at dyrke sine egne østershatte i eget kaffegrums.
• Processer, hvor ens indkøb af jomfruelige materialer bliver helt eller delvist erstattet af andres affald, som når kasseret tøj bliver brugt til at lave nye byggematerialer eller når øl brygges på endeskiver fra produktionen af sandwichbrød.
• Forretningsmodeller, hvor man går fra at sælge produkter til at levere en service. Her er et af de bedst kendte eksempler aftalen mellem Philips Lighting og Schiphol lufthavn, hvor Philips ikke har solgt lufthavnen et antal lyskilder, men i stedet har kontrakt på at levere lys i en bestemt periode.

Cirkulær økonomi hverken er eller skal være anderledes end al anden forretning. Man skal tænke strategisk over, hvor potentialet er størst for ens virksomhed og miljøet samtidig,

”Man må ikke gøre bæredygtighed til en sovepude. Ens produkt skal ikke gå på kompromis med hverken æstetik, pris og kvalitet. Det er ikke ok, at ens produkter er dårligere eller mere besværlige at bruge fordi de er bæredygtige,” understreger Ditte Lysgaard Vind fra Lendager Group.

”Der er brug for at engagere mainstream på det her. Klimaets tilstand er ganske enkelt for dårlig til at vi kan have cirkulære, bæredygtige produkter som et nichemarked,” fortsætter hun.

Få styr på materialer og økosystem
Nogle af de erfaringer, som man har gjort sig ind til videre, viser, at omstillingen af ens virksomhed til at arbejde på denne måde er en rejse, og ovenikøbet en, hvor der virkelig er behov noget struktureret vejledning, fordi det ofte kan føles som usikre farvande, man er ved at sejle sit firmaskib ud i.

”Man er nødt til at anerkende den rejse. Det er vigtigt ikke at slå et større brød op end at organisationen kan følge med, for ellers er risikoen for at fejle og dermed få hele indsatsen med cirkulær økonomi lukket ned for stor,” siger Ditte Lysgaard Vind.

Og et af de første brød man skal have bagt, er en kortlægning af det økosystem man indgår i, så man ved hvor potentialerne ligger. Det handler om at finde ud af:

• Hvilke materialer man bruger i sin produktion?
• Hvilke af dem vi gerne vil erstatte for at blive mere cirkulære?
• Hvem har affald, man kan bruge som ressource, og hvor kan ens eget affald skabe værdi for andre?
• Hvilke partnere skal jeg have fat i, for at få det til at ske – for der er nok andre, der har samme behov.
• Er der stopklodser i systemet – tekniske, lovgivningsmæssige, markedsdominans – som skal gøres op med?

Vågn op og find løsningerne
For adgangen til ressourcer og materialer i en cirkulær økonomi er helt central. Ifølge både Laura Storm, som er er stifter af og konsulent i Regenerators, og Ditte Lysgaard Vind er der for mange urene materialer i omløb i dag, dvs. materialer man ikke ved, hvad er lavet af eller hvor de kommer fra. Det er ikke så mærkeligt, for det er ikke noget, man har tænkt over før de seneste par år, men det er en udfordring, at der ikke er nem adgang til recirkulerede materialer.

”Men det må ikke blive en grund til at afvise hele indsatsen for cirkulær økonomi. For det er ikke udfordringer, der ikke kan løses. Der kommer masser af teknologi – blockchain, kunstig intelligens, internet of things – som hjælper med at få bedre sporbarhed osv. Og allerede i dag bliver der jo udviklet cirkulære materialer som tøj og sko lavet af havplast og certificerede genbrugte mursten,” siger Ditte Lysgaard Vind.

Samarbejde på tværs
Men udover al teknologien, så er et af de væsentligste indsatsområder, at der er brug for intenst samarbejde mellem flere – og nogle gange mange – fagligheder. Faktisk mener Ditte Lysgaard Vind, at det er den reelle udfordring, når man taler om kompetencer i forhold til cirkulær økonomi, og ikke så meget at der er konkrete ting eller faglige spørgsmål vi ikke har svar på.

”Det handler om samarbejde på tværs og at sætte klassiske fagligheder i spil i nye kontekster. Vi skal nedbryde fag- og industrisiloer på tværs, så værdiskabelsen kan ske henover disse,” siger hun.

Som når man samarbejder med sine leverandører for at få udviklet et produkt, som på en gang er cirkulært og en værdig erstatning for en jomfruelig ressource. Eller når tæppevirksomheden Interfaces ingeniører arbejder sammen med biologer for at forstå hvordan gekkoer sidder fast på glatte overflader, for på den måde at udvikle et produkt, der gør at de kan undgå lim-produkter, som skader naturen, i deres tæpper.

Historien med gekkoerne og tæpperne er i øvrigt også et eksempel på, hvordan virksomheder kan lære direkte af naturens processer. Det fortæller vi mere om i artiklen Cirkulær økonomi er ikke det egentlige mål, som også indgår i dette tema.

En helt ny kultur
Men først skal vi tilbage til slutningen af januar, hvor regeringens Grønt Vækst-team lancerede en række anbefalinger for at sikre, at Danmark i fremtiden kan fastholde sin position som førende inden for udviklingen af grønne energiteknologier. I den forbindelse faciliterede Laura en debat mellem virksomheder, eksperter, kommuner og Klima- og energiminister Lars Christian Lilholt.

”De sagde samstemmende, at noget af det, der gør, at man er udfordret og ikke rykker hurtigt nok på de muligheder vi har, er, at samarbejdet mellem forskellige sektorer og fagligheder er for dårligt. Alle er bange for at afgive noget. Der var et af de tilstedeværende forsyningsselskaber, der sagde, at vi bør fokusere på at bage en større kage til gavn for alle, i stedet for det dominerende fokus på, hvor stort vores eget stykke kan blive,” siger Laura Storm.

Det er et eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at vi ikke bare tænker på de tekniske og teknologiske løsninger, men også fokuserer på nogle af de dynamikker, som gør at hele økosystemer kan trives,” fortsætter hun.

Sådan kan det lykkes
Ditte Lysgaard Vinds råd til, hvordan man kan få tværfaglige samarbejder til at lykkes er at sikre at alle kender og forstår missionen, at skabe ro og anerkendelse omkring folks eksisterende fagligheder, så der ikke opstår følelsen af, at kun det nye tæller og at ens indsats og arbejde før cirkulær økonomi er helt forkert.

”Der vil være udfordringer med at få dem, der skal få udviklingen til at lykkes og gå fra god ide til implementeret resultat - produktionschefer, indkøbschefer osv. - til at se guleroden, der vil være usikkerhed, når materialer skal i kredsløb i nye former kræver det måske dispensationer fra gældende regler og helt sikkert investeringer. Det vil på den korte bane være mere besværligt end business as usual, og det skal man være indstillet på, men henblik på den langsigtede gevinst,” siger hun.

”Der er ikke en løsning, der passer til alle. Man skal forstå cirkulær økonomi som et værktøj til at gøre klima og forretning til hinandens forudsætninger, og en arbejdsform, som er enormt vigtig at få i spil,” afslutter Ditte Lysgaard Vind.