Blæst om Amazons nye hovedkvarter

Amazon er på udkig efter en hjemby til sit andet hovedkvarter i USA. Masser af byer byder sig til, bl.a. ved at lokke med massive skattefordele, men modstandere kritiserer processen og peger på de ulemper, der også følger med.

Amazon åbnede for nylig sine såkaldte Spheres i forbindelse med hovedkvarteret i Seattle. Foto: flickr/Ashlyn Gehrett.

26.03.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Umiddelbart ser casen god ud. Amazon peger selv på, at man vil ansætte op mod 50.000 mennesker i forbindelse med HQ2, og at de vil modtage en gennemsnitlig årsløn på den gode side af 100.000 dollars (600.000 kr.), Den samlede investering i projektet beløber sig til 5 mia. dollars (30 mia. kr.).

De 20 kandidatbyer til HQ2 ligger primært i den østlige del af USA. Illustration: Amazon.

Derudover estimerer koncernen, at de investeringer man har foretaget ’hjemme’ i Seattle fra 2010 til 2016 har føjet $38 mia. (knap 230 mia. kr.) til byens økonomi. Endelig fremhæver man også, hvordan HQ1 har været med til at udvikle hele det omkringliggende område i den centrale del af den nordvestamerikansk millionby i en grad, så selskabet sidste år modtog den såkaldte City Maker-pris.

Og de 20 udvalgte kandidatbyer har da også for størstedelens vedkommende gjort sig ganske store anstrengelser for at tiltrække onlinegiganten, rapporterer Washington Post (der i øvrigt er ejet af Amazon-bagmand Jeff Bezos).

Borgmestre og andre offentlige topfolk har således forsøgt at overgå hinanden med diverse lokkemidler og tilpasningsforslag med den lukrative gevinst for øje. Boston har eksempelvis produceret en 218 sider lang tilbudsrapport, hvor man bl.a. stiller en grund på godt 650.000 m2 til rådighed, ligesom man åbner op for 20 år med reducerede ejendomsskatter.

Hovedstaden Washington D.C. holder sig heller ikke tilbage og lokker med fem års skattefrihed og fritagelse på salgsskat på hardware og software, mens man i canadiske Toronto vil oprette en dedikeret help desk, der kan hjælpe Amazon med alt fra tilskud til uddannelse af medarbejderne til skattefordele, hvis de ansætter lokale studerende.

Massiv støtte giver modstand
Og listen fortsætter. NGO’en Good Jobs First har opgjort, at de 20 finalister allerede har givet Amazon skatterabatter og andre typer støtte for $621 mio. (3,75 mia. kr.) siden 2012 (og andre $1,4 mia. siden 2000). Men som The Guardian bemærker, så har idéen om massiv offentlig støtte til en privat virksomhed i multimilliardklassen, styret af verdens rigeste mand, vakt modstand mange steder.

Avisen beretter således, hvordan HQ2-kapløbet har samlet interessegrupper på tværs af det politiske spektrum til et fælles budskab, nemlig at Amazons model med at sætte de 20 byer op mod hinanden er en dårlig forretning for alle andre end Amazon.

Jeg tror det vil være klogt af Amazon at etablere et budget til at tilpasse sig den lokale økonomi og de mennesker, der måske vil blive ramt over tid

Jeff Holzmann, Iintoo

I Atlanta har en gruppe aktivister med rødder i den såkaldte Occupy-bevægelse eksempelvis lanceret initiativet AtlantaAgainstAmazon.org, der sammenligner konkurrencen med dødskampene i de populære Hunger Games-film, og har produceret flyers, som man har hængt op rundt om i byen. Den konservative lobbyistgruppe Generation Opportunity har også Hunger Games-sammenligningen på plads.

En underskriftsindsamling lanceret af byplanlæggeren Richard Florida og en stribe andre prominente folk, der opfordrer finalebyerne til at gå sammen om en fælles ’ikke-angrebspagt’ ift. skattefordele, har pt. samlet over 16.000 signaturer.

Idéen er at byerne hellere skal konkurrere på lige fod som metropolområder, og så kan de offentlige myndigheder bruge pengene på at rent faktisk forbedre forholdene i byen, i stedet for at give skattefordele.

Richard Florida ar kaldt et par af fremlagte skattetilbud for ’vulgære’ og bliver bakket op af interesseorganisationen Fair Budget Coalition, hvor co-director Monica Kamen peger på, at ”Jeff Bezos har flere penge end distriktets (Washington D.C., red.) budget”, og retorisk spørger om vi ”skal give historiens rigeste mand skattelettelser inden vi sikrer os, at hjemløse børn har et sted at sove?”.

Byers infrastruktur bliver presset
Chef for Good Jobs First, Greg LeRoy, peger på, at Amazons beslutning om at afvikle HQ2-kapløbet i offentlighedens søgelys grundlæggende er positiv. Mange amerikanere er ifølge LeRoy ’forfærdede’ over den hemmelighedsfulde proces, hvor milliarder af skattedollars bliver smidt efter en stor virksomhed, der ikke bidrager til samfundet.

Han henviser til et åbent brev til Jeff Bezos, som over 130 virksomheder og organisationer har skrevet under på, der kræver at Amazon dropper planerne om ikke at betale sine skatter og i stedet engagerer sig i at sikre sig, at HQ2 ikke går ud over det lokalsamfund, hvor det måtte ende med at blive placeret.

Det synspunkt bliver bakket op af Jeff Holzmann, der er direktør for ejendomsinvesteringsselskabet Iintoo.

”Jeg tror det vil være klogt af Amazon at etablere et budget til at tilpasse sig den lokale økonomi og de mennesker, der måske vil blive ramt over tid”, siger han til WP som kommentar til de indbyggere i Seattle, der bl.a. har peget på, at Amazons vækst har udfordret byens transportinfrastruktur og fået huspriserne til at stige.

Ifølge Richard Florida vil kampen om HQ2 komme til at give endnu mere bagslag. De politikere, der føler sig presset til at støtte op om de økonomisk tunge bud tager fejl i forhold til de lokale reaktioner, specielt i takt med at diverse detaljer bliver offentliggjort, mener han.

”Hvis du vinder den her ting, så må gud hjælpe dig. Modstanden i samfundet vil blive grusom, og den person, der tror at han eller hun kan ride på sejren hele vejen til en guvernørbolig eller Det Hvide Hus, kommer i stedet til at blive valgt fra”, siger han.

Læs også: Amazon vil assistere lagerarbejder med armbånd, men møder kritik

Det er endnu uklart, hvornår Amazon mere præcist vil beslutte sig for, hvor HQ2 skal placeres, men bud på vinderbyen er der ikke mangel på.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

08.04.2026DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

8 hovedindsatser som konsekvens af NIS2-direktivet

08.04.2026DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

7 gode råd til det gode ledelsessystem

CSR.dk

Dansk Erhverv indgår partnerskab med Copenhagen Pride

CSR.dk

Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk

CSR.dk

Trump ophæver klimagrundlag og svækker amerikansk miljøregulering

CSR.dk

EU lancerer verdens første frivillige standard for permanent kulstoffjernelse

CSR.dk

USA trækker sig ud af 66 internationale organisationer og aftaler

3H Law

Sponseret

AYA&IDA-dommen viser: “Bæredygtig” er blevet et næsten umuligt ord

CSR.dk

Omnibussen er nu et skridt tættere på målstregen

3H Law

Sponseret

Må man kalde noget “bæredygtigt”?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Event
HELLO! Reporting

HELLO! networking event, is where we bring UN Global Compact participanting companies together to explore how ESG reporting can be used beyond compliance, to strengthen business strategy, competitiveness and organisational resilience.

Dato

22.04.2026

Tid

08:30

Sted

Halmtorvet 15 København V, 1700 København, Denmark

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001 i praksis Videreudvikling og systemoptimering

For tidligere deltagere på Lead Auditor-kurser og andre erfarne miljøfolk

Dato

23.04.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 14001:2026 – sådan sikrer du en smidig overgang

ISO 14001:2015 er på vej til at blive revideret, og en ny version forventes udgivet i marts 2026. Dette kursus kombinerer en introduktion til de nye krav med en genopfriskning af centrale elementer i miljøledelse, så du får indsigt i, hvordan standarden bedst implementeres i praksis.

Dato

23.04.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Mød den nye Privacy standard ISO 27701

Nu kommer ISO 27701 som en selvstændig standard en certificering I et ledelsessystem for privatlivsbeskyttelse, og dermed et certifikat der dokumenterer at I har styr på de processer der sikrer at bl.a. GDPR overholdes.

Dato

24.04.2026

Tid

09:00

Sted

Online

SUSTAINX ApS
Webinar
Klimamål i praksis: balancen mellem ambitioner og realisme

Mange virksomheder satte ambitiøse klimamål for 2030 og 2050, men står i dag over for at skulle genbesøge dem, fordi de måske ikke var tilstrækkeligt forankret i realiteten. At sætte klimamål handler om mere end at definere et ambitionsniveau. Det kræver en klar afvejning mellem ambition og det, der realistisk kan opnås. Kom med til webinar den 24. april kl. 11.05, hvor Co-founder & ESG Director Line Amtorp dykker ned i, hvordan virksomheder arbejder med at genbesøge deres klimamål, og hvordan man fremadrettet kan arbejde struktureret med at sætte mål, der både er ambitiøse og realistiske fra start.

Dato

24.04.2026

Tid

13:05

Sted

Teams

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 Intern Auditor

Bliv ISO 9001 Intern Auditor

Dato

27.04.2026

Sted

Kgs Lyngby