Bella Center vil have flere unge ind i branchen

Som en af Skandinaviens største aktører inden for hoteller, kongresser og messer, har BC Hospitality Group (BCHG), som bl.a. driver Bella Center Copenhagen, Hotel Bella Sky, Forum mm., en bred skare af medarbejdere, pt. ca. 2.000, og derudover også et ret konstant behov for nye folk, ikke mindst unge folk til trainee-stillinger og lignende.

Læs også: Den bæredygtige hospitalitybranche er både forretning og forskel

Men det er faktisk blevet lidt af en udfordring de seneste år, fortæller Group Responsible Hospitality Manager, Mireille Jakobsen. Status er således den, at man mangler folk, simpelthen fordi der er for få unge, der gennem en årrække har valgt de erhvervsfaglige uddannelser som kok, tjener, receptionist og lignende.

Fra BCHG’s side vil man – ligesom det er tilfældet omkring det arbejde, man gør omkring flygtninge – gerne have politikerne mere på banen for at støtte op om udfordringen og ændre det aktuelle billede, hvor tre ud af fire elever fra grundskolen søger mod de gymnasiale uddannelser, mens færre end hver femte vælger de mere praktiske fag.

”I vores øjne bør det i høj grad være på den politiske dagsorden at give de unge en bedre forståelse for hele hospitality-branchen og de muligheder, den rummer, for som det ser ud i dag, så har de ikke et komplet billede. Her bør virksomheden i sektoren selvfølgelig inddrages, men lige nu synes vi simpelthen, at det går for langsomt, og derfor er vi også selv aktive på området”, siger Mireille Jakobsen.

Konkret har man derfor sammen en lokal skole, Højdevangens Skole på Amager, været med til at arrangere et valgfag på området, haft adskillige unge på ’sodavandsbesøg’ og på andre måder søgt at skabe opmærksomhed på muligheden for en erhvervsuddannelse, som mange unge ifølge Mireille Jakobsen slet ikke kender.

Et sådant offentlig-privat partnerskab, der omfattede et seks måneder langt prøveforløb for unge i 9. klasse, hører selvsagt til blandt de langsigtede investeringer, men som Mireille Jakobsen også siger: ”Vi har ikke råd til at lade være – det handler om at sikre vores egen fremtid”.

”Ved at henvende os mere direkte til de unge på den her måde kan vi så at sige springe uddannelsesinstitutionerne over og give de unge en karriereintroduktion her, hvor de kan møde potentielle rollemodeller, se fagfolkene i aktion og forhåbentlig give dem en aha-oplevelse i forhold til branchen”, forklarer hun og fortsætter:

”Vi vil gerne vise vores internationale miljø og fagets mange fordele for de unge, skabe nogle relationer og noget personlig kontakt, som kan gøre nogle af de unge til ambassadører, der kan være med til lidt at vende synet på vores branche. For eksempel er tonen i restauranterne jo altså ikke ligesom på tv”.

Hele branchen skal med
Et andet aspekt handler om opfattelsen af selve arbejdsopgaverne. Ifølge Mireille Jakobsen tror de fleste, at de uden videre kunne påtage sig diverse servicejob, uden at kende til de krav til uddannelse, faktuel viden, IT-kundskaber osv., der følger med.

Derfor påpeger Mireille Jakobsen også, at kontakten til de unge og hele ’imageopgaven’ ikke er noget man har tænkt sig at stå alene med på sigt.

”Det her er skal jo ikke kun være et BCHG-projekt, vi skal have hele branchen med gennem partnerskaber og fælles initiativer, og der skal noget styring ind på et højere niveau. Der er brug for at se 5-10 år frem i tiden, og vi skal også have fat i forældrene, så der er nok at tage fat på”, siger hun.

Afslutningsevent var ”en fantastisk rejse, og en øjenåbner”
I starten af februar afholdt BCHG et arrangement i form af en stor middag i Bella Center, der tjente som afslutningsevent på det førnævnte prøveforløb, hvor en stribe elever var i praktik for at lære om alle hjørner af hospitality, herunder funktioner som værtskab og salg, gastronomi, tjener/service og ledelse/koordinering.

Under hele forløbet lærte og afprøvede eleverne forskellige kompetencer på BCHG’s enheder og fik et ”hands-on”-indtryk af, hvad det vil sige at arbejde i servicebranchen. Eleverne fik på den måde indsigt og indblik i en større virksomhed og hvilke uddannelsesmuligheder, der er i sektoren.

Som et led i forløbet stod eleverne selv for al planlægning op til og afvikling af arrangementet, der bl.a. havde deltagelse af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), og det gik ifølge Mireille Jakobsen rigtig godt.

”Vi oplevede et stort engagement fra nogle unge mennesker, som havde selvtilliden til at tage ansvar og finde nye kompetencer og interesser. Så det var en fantastisk rejse, og en øjenåbner for de fleste”, siger hun.

BCHG havde øremærket fem elevpladser til de deltagende på forløbet, og med fire-fem fritidsjob oveni er man ”tilfreds med konverteringen”, som Mireille Jakobsen formulerer det.

Flere fyldte elevstillinger er selvsagt også et succeskriterie fremover, men ikke det eneste, og Mireille Jakobsen understreger da også, at udfordringen er kompleks og at resultaterne af indsatserne derfor er svære at måle på kort sigt. Indtil videre skal forløbet evalueres, inden man vil se på de næste skridt.

Svag fremgang for erhvervsuddannelserne
På landsplan er der i øvrigt tegn på, at udviklingen er ved at vende, når det kommer til de unges valg af ungdomsuddannelser. Således viser friske tal fra Undervisningsministeriet at 20,1 procent af eleverne, der forlader folkeskolen i 2019, ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på 0,7 procentpoint siden sidste års søgning og 1,6 procentpoint siden søgningen i 2017.

I alt har 13.309 elever søgt mod en erhvervsuddannelse. Det er 414 elever eller 3,2 procent flere end sidste år, og udviklingen vækker glæde på Christiansborg.

”Det er positivt, at vi for tredje år i træk ser en fremgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men jeg havde gerne set, at fremgangen var endnu større”, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA), der fremhæver de store kommunale forskelle på området som en opgave, som de enkelte kommuner bør søge inspiration hos hinanden for at løse.

Læs også: Brug for en samlet indsats i hospitality-branchen

Også i BCHG hilser man tendensen velkommen, med et yderligere håb om, at den positive udvikling også smitter af på gennemførselsgraden på uddannelserne.

”Det er super med en stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne. Vi håber blot, at der også kommer et fald i de 38 procent, som falder fra efter første grundforløb”, bemærker Mireille Jakobsen.