Bæredygtighed i 2026: Hvad sker der nu?

Et vue ud over LinkedIn og de specialiserede medier, med fokus på tendenser i bæredygtighed for 2026, viser, at alle kan blive enige om at 2025 har været et svært år, men at tabet måske ikke er så stort, som man først kunne frygte. 

“Kapitalmarkeder, kunder, forsikringsselskaber, medarbejdere og værdikæder trækker stadig i samme retning – bare med højere forventninger og langt mindre tålmodighed over for varm luft,” siger Christian Honoré, der forventer mere – ikke mindre – energi i ESG‑arbejdet i 2026. “Ikke fordi reguleringen ‘kommer tilbage’ (i hvert fald ikke i samme form). Men fordi ESG er tvunget til at blive voksen,” skriver han på LinkedIn.  ​

Honoré peger på, at både “ESG er død”-narrativet og reguleringskaos måske endda har haft en rensende effekt og for ham tegner der sig et klart billede af 2026: 

“Strategi kobles tættere på eksekvering, bæredygtighed kobles tættere på forretningslogik, og samtalen bliver mere stille – men langt mere seriøs. Det er sundt,” skriver han. 

Fra deklaration til bundtræk

I en artikel på ESG Today, prøver Stuart Lemmon, Global Head of Practices i SE Advisory Services at trække nogle lange linjer: 

Han taler om 2015‑2020 som “deklarationsfasen” og 2021‑2024 som“reguleringsfasen”, og forventer at 2026 bliver året, hvor ESG begynder at blive bedømt på ”traction” – hvad der faktisk har ændret sig i forretningen.

“I meget af det seneste årti har corporate sustainability været i deklarations‑mode: Sæt et ambitiøst mål, publicér en roadmap, vent på, at policy indhenter ambitionerne. Den tilgang har nået sine grænser. Troværdighed hviler nu på demonstrerbar fremdrift – ikke på erklæret hensigt,” skriver Stuart Lemmon.

Noget handler måske om rapportering og ændringer i lovgivning. Men ifølge Lemmon er det også sådan, at stemningen blandt virksomhedsledere og finansielle aktører er markant anderledes end for få år siden: “Der er mere realisme om, hvad dekarbonisering kræver, og større villighed til at udfordre tomme løfter. Den næste fase bliver defineret ikke af targets, men af traction,” siger han.

Regulering af åbenhed: mindre EU, mere verden

Samtidig forandrer reguleringslandskabet sig – væk fra en ren EU‑logik. EU’s Omnibus‑pakke har markant reduceret omfanget af CSRD og CSDDD, men efterspørgslen efter beslutningsrelevante ESG‑data falder ikke af den grund. “Investorer, långivere og kunder fortsætter med at kræve solide data, fordi det styrker risikostyring og strategi,” siger Stuart Lemmon. 

Carina Ohm, partner og leder af PwC’s Sustainability‑afdeling, ser effekten direkte i virksomhedernes hverdag, hvor virksomheder skal i stigende grad rapportere, selvom de ikke er omfattet af lovgivningen, fordi deres kunder efterspørger underleverandørers ESG‑data til brug for deres egen bæredygtighedsrapportering.

”Det giver bedst afkast at få styr på datagrundlaget tidligt: “Mange af vores kunder får stort udbytte af et bedre overblik over, hvilke ESG‑data der bør indsamles. Det gør dem i stand til at imødekomme forskellige kunders behov uden dobbeltarbejde, når flere efterspørger lignende informationer. Generelt ønsker virksomhederne mere strømlinede, enkle og effektive processer,” skriver hun i Børsen. 

Regulatorisk ambition flytter desuden geografisk. Fra 2026 indfører blandt andre Kina, Hongkong, Singapore og Japan obligatorisk ESG‑rapportering baseret på ISSB, hvilket de facto gør deres krav til global reference for, hvad der opfattes som “bankable” bæredygtighedsdata. Samtidig går CBAM ind i sin endelige fase med betalingsforpligtelser fra 2027, hvilket allerede tvinger CO₂‑intensive eksportører til at professionalisere data, verifikation og decarboniseringsplaner.

Tæt bundet til forretningen

På tværs af kilderne går én pointe igen: Virksomheder leder efter måder, hvor bæredygtighed ikke kun beskytter værdier – det skaber også ny forretning.

“Overordnet set fylder spørgsmålet om, hvordan et øget fokus på bæredygtighed kan skabe mere værdi, meget for rigtig mange virksomheder lige nu, da bæredygtighed er blevet tæt forbundet med at drive en sund forretning,” siger Carina Ohm i Børsen. 

Set fra direktions- og bestyrelseslokalet er budskabet for 2026 relativt klart: ESG og bæredygtighed kan ikke længere behandles som et sideprojekt eller en særskilt rapporteringsøvelse

Korals Annemarie Meisling skitserer, hvad det betyder kommercielt: “Ambitioner vokser, men kommercialisering sker ikke af sig selv. Det kræver strategisk fokus, organisatoriske skift – og stærkt ejerskab i salg og marketing.” 

Annemarie Meisling delte Korals femtrinsmodel i et opslag på LinkedIn til inspiration: 

1. Forstå dine kunder: Hvad går de op i, ift. Bæredygtighed? Så konkret som muligt: er det lang holdbarhed, brandværdi, trivsel, klima?
2. Formulér værditilbuddet: Hvad ved I, som kan bruges til at skabe et klart og attraktivt tilbud.
3. Integrer bæredygtighed i virksomhedens løsninger: Skal dine produkter opdatere for at møde kundernes bæredygtighedsfokus?
4. Giv dit salgsteam de nødvendige kompetencer: Det kræver træning og øvelse at tale et nyt og måske mere komplekst værditilbud frem og ind i kundedialogen. 
5. Involver dine kunder: Brug bæredygtighed til at bygge loyalitet og langsigtet værdi.

Camilla Adamsen Nielsen fra Nykredit opsummerer i en post på LinkedIn bundlinjen for de virksomheder, der skal navigere 2026: 

“Vis stakeholdere, både internt og eksternt, hvordan ESG initiativer driver værdi på både kort og langt sigt.” 

Som stemmer fint overens med Christian Honoré fra ESG Implementations nye motto:  

”Bæredygtighedsarbejdet belønnes dér, hvor det tydeligt kan ses i risiko, cash flow og vækst – ikke i antallet af slides.”​

Husk også at tænke rigtig langt

Sven Beyersdorff fra Nordic Sustainability advarer på LinkedIn dog mod at blive for kortsigtet:

“To af de kritiske risici jeg ser lige nu er, at vi er for kortsigtede og derfor ikke forbereder vores virksomheder på fremtiden i til strækkelig grad. For selvom vi på den ene side helt sikkert skal involvere salg og marketing i bæredygtighedsarbejdet, så er vi på den anden side også nødt til at have et holistisk syn på, hvordan vores økonomier vil ændre sig, og hvordan virksomheder, vi arbejder for, kan omstille sig til det.”

Ifølge Beyersdorff vil “fortidens regimer med status quo rapportering og fastsætning af KPI’er ikke nødvendigvis skabe værdi i en fremtid, hvor virksomhederne skal vise, at de har en moden tilgang til klimatransitions‑planlægning, risikomitigation og nye forretningsmuligheder og -modeller.”