Arbejdsmiljøtjek er skævt fordelt i landet

Arbejdstilsynet har i 2018 uddelt 27 procent færre påbud, forbud og på anden måde reageret i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljø, hvis man sammenligner med 2014. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Læs også: Minister utilfreds med dansk CO2-udvikling

Derudover svinger aktiviteten mistænkeligt meget kommunerne imellem. I Morsø kommune er der kommet 65 procent færre reaktioner, i Norddjurs 64 procent færre og i Silkeborg 60 procent færre. Det viser Arbejdstilsynets egen opgørelse. Til gengæld har kommuner som Rødovre og Herlev fået op mod 30 procent flere besøg end i 2014. 

”Alle skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark. Det gælder uanset hvor i landet, man bor. Det er simpelthen ikke rimeligt, hvis Arbejdstilsynet nedprioriterer besøg i nogle områder. Det fører til skævvridning og ulighed, og det er ikke i orden. Det skal være lige så sikkert at gå på arbejde i Morsø Kommune som i Rødovre Kommune”, siger hovedkasserer i 3F, Ulla Sørensen, til vafo.dk.

Det kan, som tallene er præsenteret her, se ud til, at det ikke er tilfældet. 

Mere effektive eller sorte huller?
Tilsynsdirektør Karsten Bach Christensen fra Arbejdstilsynet siger til Vejle Amts Folkeblad, at han ikke mener, at tilsynet er blevet ringere på virksomheder i de områder hvor antallet af reaktioner er faldet markant. Forklaringen skal ifølge ham nærmere findes i, at produktiviteten er steget hos de tilsynsførende med en ny organisering af arbejdet. 

"Siden 2014 har vores metode ændret sig i flere omgange. Vi har fået andre tilsynstyper - det risikobaserede tilsyn afløste screeningerne - og siden har vi justeret udtagemodellen for det risikobaserede tilsyn. Vi har også fået udvidet risikobaseret tilsyn og helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn, hvor man er opsøgende i enkelte brancher," forklarer Karsten Bach Christensen til vafo.dk. 

Den køber Søren Kristensen, som er tidligere fællestillidspræsentant i Arbejdstilsynet og nu tilsynsførende i et af tilsynets områder. 

"Det er flot at konkludere, at arbejdsmiljøet på Mors er blevet bedre de seneste tre år ud fra tallene. Hvis det er rigtigt, så skal vi finde ud af, hvordan de har knækket koden, for det kæmper vi med alle de andre steder," siger han. 

Ny struktur med dårligere vilkår
Fagforbundet 3F er dog noget skeptiske over for den foklaring - og udviklingen i det hele taget. De mener forklaringen skal findes i, at de tilsynsførende tidligere havde base i 35 udkørselssteder og centre landet over og medarbejdere kunne begynde arbejdsdagen fra eget hjem, mens de i dag begynder arbejdsdagen på otte adresser, hvortil medarbejderne for egen regning skal køre hen, hente en tjenestebil og så køre tilbage til deres tilsynsområde. 

Og Søren Krisetensen har nogle eksempler, som peger i samme retning. F.eks. Morsø - som ligger på Mors - og har fået 65 procent færre reaktioner, og hvor man i dag ikke har tilsynsførende boende i nærheden.

"Den ene af de to mand på Mors flyttede til udkørselsstedet i Karup for at minimere sine udgifter, den anden gik på pension. Nu har man ingen på Mors - og det er bare ét sted i landet," siger Søren Kristensen.

Samtidig beskriver FOAs forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig, Jens Nielsen, at deres medlemmer oplever, at det er endog meget svært at få Arbejdstilsynet til at komme ud.

"Hvis de ringer 100 gange, kommer de ud 30, og det er ikke godt nok," siger han.

Fagforbundene peger også på andre forklaringer på faldet i påbud, forbud og andre reaktioner, f.eks. at der i en årrække er blevet sparet på området, og at mange erfarne medarbejdere har forladt tilsynet på den konto.

Læs også: Ny vejledning skal forebygge mobning og sexchikane på arbejdspladsen

I 2019 vedtog Folketinget at tilføre Arbejdstilsynet 460 millioner kroner frem til 2022. 

- SDN