Anmeldelse: Ny bog om mangfoldighed fra Elisabeth Plum

Forskelle på arbejdspladserne skal bruges aktivt. De er besværlige, men forsvinder ikke af sig selv. Det er budskabet i kultursociologen Elisabeth Plums nye bog. Forfatteren ved noget om mangfoldighed, og hun er en af de stemmer, der er værd at lytte til, når virksomheder skal finde ud af at håndtere forskellighed, så den bliver et aktiv for forretningen.

Kulturel intelligens
Elisabeth Plum introducerede begrebet kulturel intelligens i Danmark i 2007. Hun definerer kultur som en praksis mellem mennesker i et fællesskab. Kultur skaber tilhørsforhold, men når man kommer udefra til en ny arbejdsplads, kender man ikke de kulturelle koder og må finde ud af, hvornår man giver hånd, og om det er okay at spørge chefen direkte.

Kulturen udtrykkes også i de tanker og følelser, som knytter sig til vores praksis, og som vi gerne bruger som forklaringer på det, vi gør. Man bør egentlig tale om, at vi gør en kultur i stedet for, at vi har en kultur, mener Plum.

Redskabet Kulturhjulet
Kulturhjulet er et redskab, som giver medlemmerne af to faggrupper mulighed for at blive opmærksomme på betydningen af deres kulturforskelle og komme ind bag stereotyperne om hinanden. I dag, hvor virksomheder i høj grad agerer globalt, og hvor forskellige faggrupper ofte arbejder sammen, er kulturhjulet er godt værktøj. Også en række andre modeller blandt andre To kulturparadigner, Indikator for kulturel intelligens og Fire måder at håndtere forskelle på bliver gennemgået.

Flere virksomheder bidrager til bogen ved at lade Elisabeth Plum bruge konkrete eksempler fra virksomhedernes arbejde med mangfoldighed. Blandt andet leverer bogen eksempler fra Radiometer, Tryg, IBM, Novo Nordisk og Dong Energy.

Eksempel fra Radiometer
Eksemplet fra Radiometer Medical er ganske spændende og handler om, hvordan der skabes en kulturændring. Fra at være en virksomhed domineret af udviklingsafdelingens tekniske eksperter og deres evne til at skabe innovative produkter, ønsker virksomheden at udvikle en kultur, der er mere produkt- og marketingsdrevet. Apparaternes brugbarhed og timingen i forhold til markedet skal i højere grad være i højsædet. Udfordringen med at få kunden mere i centrum kan mange virksomheder helt sikkert genkende, og bogen har nogle gode bud på, hvordan udviklingsopgaven gribes an.

Global forretningsudvikling
Hun skriver spændende om global forretningsudvikling og om, hvordan kommunmikationen mellem hovedkvarteret og afdelingerne rundt i verden bedst fungerer. Global forretningsudvikling kræver to slags viden:

1. Den simple viden er den eksplicitte og entydige viden om faktuelle forhold, som kan ses af alle.
2. Den komplekse viden er uudtalt og skjult; tvetydig og situationsafhængig. Kompleks viden kan for eksempel være, hvordan kvalitetssikringssystemet skal implementeres i den lokale produktion.

Udveksling og produktion af den komplekse forretningsviden kræver social interaktion, og det kan blandt andet ske via flytning af ansatte rundt i virksomheden. Forfatteren ærgrer sig over, at virksomhederne får for lidt ud af de udstationeres særlige viden. Hvis den viden formidles bedre, vil det kunne gavne forretningen, mener hun.

Brugbar bog med CSR-professionelle
Såvel bogens teori som de mange praktiske eksempler er brugbare for ledere, HR-folk og CSR-professionelle. Min anke mod bogen er, at den er vanskelig at springe rundt i. Den er ikke læservenlig, fordi den skal læses fra start til slut.

Som læser går man ofte efter noget bestemt for eksempel, hvad handler casen fra IBM eller Radiometer om? Eller hvordan finder jeg beskrivelsen af Kulturhjulet? Oplysningerne står ikke tydeligt i indholdsfortegnelsen, som er mangelfuld. Indholdet i bogen er godt, men præsentationen er en ommer!

Læs også: Bogens egen hjemmeside her