Forslag til at tæmme reklamens magt

Reklame har magt og den bruges i dag primært til at trække samfundsudviklingen væk fra ægte omstilling. Branchen bag må tage det ansvar på sig, og politikere og forbrugere løse deres del af opgaven. Det er budskabet i ny aktivistisk bog om reklame og grøn omstilling.

Foto: CSR.dk

18.06.2025

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Når Politiken angriber influencere for at opfordre til overforbrug og Klimarådet anbefaler regeringen til at beskæftige sig mere med de forbrugsbaserede udledninger er det bare to stik ind i en debat, virksomheder må forvente at se mere til. En debat om hvordan reklame og marketing - og de virksomheder, der producerer den - bidrager til eller forhindrer den nødvendige grønne omstilling. 

Et markant indspark i den debat er den nye bog ”Reklamemagt”, skrevet af to medlemmer af Klimabevægelsen: Esther Michelsen Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky, som fortæller, at drivkraften bag bogen er konstateringen af et for dem uforståeligt fænomen: 

”Hvor er det langt ude, at man kan reklamere for de her meget klimaskadelige ting, når vi tydeligvis er i en klimakrise, og alle godt ved det,” siger de i et interview i Soundvenue.

Hvad er problemet? 

”Hvis vi fortsætter med at forbruge på samme måde som i dag, vil Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk formentlig være for højt til at være i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. Det er isoleret set svært at forene med klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland. Derfor kan det være nødvendigt med forbrugsændringer”, sagde næstforperson i Klimarådet og forbrugeradfærdsforkser Bente Halkier i en pressemeddelelse fra Klimarådet for nylig. 

Esther Michelsen Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky strækker den konstatering over det bidrag reklamebranchen har til det ”forbrugsbaserede klimaaftryk”. Som de sagde under en lanceringsreception for bogen 5. juni 2025, så har de som klimaaktivister gennem længere tid oplevet, hvordan man i markedsføringen af produkter og virksomheder hele tiden ser normalisering af skadelig adfærd. Konkret også hvordan f.eks. Klimabevægelsens budskaber og kommunikation kontinuerligt bliver overdøvet, af de langt mere pengestærke organisationers forsøg på at gøre inkrementelle, relative forbedringer til den dominerende fortælling om løsninger i det offentlige rum. 

”Reklamer definerer det offentlige rum og hvordan vi beskriver og definerer problemer. Reklame fortæller os, hvad der er attråværdigt. Reklame er også et element i at have kontrol over samfundsretningen,” sagde Ariel Storm Lokzinsky til lanceringen. 

Stop med den rejse

Et centralt kritikpunkt i bogen er, at reklamebranchen på vegne af virksomhederne forsøger at etablere fortællingen om at ”vi er på vej”. Det kan samlet beskrives som ideen om ”bæredygtighedsrejsen”, hvor virksomheder anerkender, hvor lang vejen er og siger til forbrugerne, at de godt kan handle med og stole på dem, for de har allerede gået et stykke på den lange vej. 

Det er der to problemer i. For dette første, som det fremgår af bogen, at ”promovering af utilstrækkelige løsninger” er en af fire forsinkelsesteknikker, som en gruppe forskere i 2020 definerede. Teknikker, som virksomheder og stater etc. benytter sig af i deres forsøg på at fastholde den etablerede forretnings- eller samfundsmodel. 

”Grunden til, at vi så kalder det den evige rejse, er, at der ikke er nogen, der tjekker: Kommer virksomhederne så i mål og til det her grønne sted. De kan bare blive ved med at sige, at vi er på en rejse, uden at der er nogen, der holder styr på, om de rykker sig,” siger Esther Michelsen Kjeldahl. 

En ‘kærlig opsang'

Bogen munder ud i 11 tiltag (se tekstboks), der kan bidrage til at tøjle den negative effekt på kampen mod klimaforandringer, reklamer har. Eller som forfatterne omtaler dem: “en kærlig opsang”. 

De kommer efter en gennemgang af historien om reklamebranchen, psykologien i reklame, eksempler på hvordan reklamebranchen har modarbejdet civilsamfundet, hvordan branchen fortrænger krisen og ubehaget, det retslige opgør med Danish Crowns reklamer og hvordan offentligheden bliver påvirket til at tro, at vi er på vej i den rigtige retning. 

De fleste af forslagene er ikke så utopiske, som de måske lyder. Reklameskatten findes f.eks. allerede i Frankrig, Østrig og Spanien. Forbud mod fossile reklamer findes allerede lokalt i Holland og Sverige. Forbrugerombudsmanden er før blevet styrket med en stor ekstrabevilling målrettet kampen mod greenwashing. Der er udviklet værktøjer til at vurdere CO2-effekten af forskellige kampagner, værktøjer som kan hentes gratis. Udvalgte svenske, britiske og amerikanske medier har droppet fossile reklamer.

Skide hippie

I branchemediet ”Markedsføring” kan man finde et interview med Esther Michelsen Kjeldahl om bogen ”Reklamemagt” og dens budskaber. De stiller et ikke uvæsentligt spørgsmål om, hvorfor det kan være en god idé, at f.eks. virksomhedsledere kommer sig over den modstand, kritikken og forslagene i bogen ofte vil vække.  

”Hvis det er en direktør, så vil jeg sige, at der er stor sandsynlighed for, at størstedelen af dine medarbejdere er pissebekymrede over klimakrisen. Så det kan godt være, at du ikke er bekymret over situationen, fordi du har fået så meget magt, at det ikke kan lukke klimakrisen ind i din hjerne. Men der er en stor sandsynlighed for, at dine medarbejdere er bekymrede over det her. Man kan kalde mig en hippie, men faktisk er jeg slet ikke radikal, fordi jeg påpeger bare det, som mainstream klimaforskning viser,” svarer Esther Michelsen Kjeldahl. 

Forslag til 11 tiltag

  1. Politikere skal styrke Forbrugerombudsmanden – med flere økonomiske midler til bekæmpelse af greenwashing
  2. Bureauer skal sige nej til de mest klima- og miljøskadelige kunder – og hvis det etableres som en branchebeslutning, vil det være nemmere at gennemføre
  3. Politikere skal forbyde de mest klima- og miljøskadelige reklamer – hvis man er ved at udfase produkter, hvorfor tillader man så stadig reklamer for dem?
  4. Offentlig støtte til reklamer skal afspejle de officielle kostråd – i dag benyttes der langt flere midler til at reklamere for animalske fødevarer end for plantebaserede, og en betragtelig andel af de midler kommer fra offentlige puljer. Det bør der laves om på.
  5. Politikere skal indføre en særlig reklameskat – som lægger 5 procent oven i prisen for annoncer fra f.eks. Meta, Google og Amazon. Midlerne skal føres tilbage til bureauer og organisationer der promoverer almennyttige og bæredygtige løsninger, for at udjævne den økonomiske forskel mellem kommercielle og civilsamfundskampagner.
  6. Borgere skal klage over skadelig markedsføring – fordi det viser, at borgere og forbrugere går op i klimahensyn og troværdig kommunikation – og minders os alle om at tænke kritisk.
  7. Annoncører og bureauer skal arbejde med absolut bæredygtighed – fordi ideen om de relative forbedringer ikke stemmer overens med videnskabens konstatering af en dyb planetær krise.
  8. Bureauer skal lave klimabriefs – hvor de oplyser kunder om klimaeffekten af de reklameaktiviteter, de planlægger.
  9. Medier og sportshold skal tage ansvar for deres reklameplads – ved at tage stilling til, hvad de har på deres sider og trøjer.
  10. Organisationer skal sige nej til uansvarlige bureauer – så f.eks. NGO’er ikke arbejder sammen med bureauer, som også har f.eks. fossile selskaber på deres kundeliste.
  11. Bureauer og kreative skal bidrage til bæredygtig udvikling – fordi potentialet til at påvirke udviklingen i den nødvendige retning er så stort.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

10.11.2026CSR.dk

København forbyder reklamer for fly og benzinbiler på kommunens arealer

09.11.2026CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

Nyt fyrtårnsprojekt vil gøre tekstilaffald til ny råvare

CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

Mere end 90 aktører slår et slag for bælgfrugter i uge 43

CSR.dk

Møde- og eventkunder stiller krav om bæredygtighed, men dokumentationen halter

CSR.dk

Så kom Forbrugerombudsmanden reviderede anbefalinger til miljømarkedsføring

CSR.dk

Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus

CSR.dk

Kampagne: Økologien skal tilbage i indkøbskurven

CSR.dk

Realdania vil give danskerne nye boligdrømme

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Internal Auditor Training

The aim of the course is to provide you with knowledge of the entire audit process and plenty of practice in delivering effective internal audits that create value for the organization.

Dato

18.11.2026

Sted

Odense

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online

Dansk Standard
Kursus
Sæt dit ledelsessystem i drift

Med dette to-dages kursus bliver du klar til at udvikle, implementere og drive et effektivt ledelsessystem i din virksomhed.

Dato

19.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Seminar
Farligt Gods Seminar 2026

På årets Farligt Gods Seminar, den 19. november 2026, får du en faglig opdatering på de kommende ADR/RID‑ændringer samt mulighed for at vælge mellem workshops om IMDG, IATA og nye EU‑forordninger som PPWR og ESPR. Dagen afsluttes med et spændende indblik i Dansk Politis arbejde med farligt gods.

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Middelfart

UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Tivoli Friheden. Skovbrynet 5, 8000 Aarhus, Denmark