Analyse: Shippingsektorens CO2-mål vil koste op mod 10 billioner kroner

Den internationale maritime organisation IMO har en målsætning om at halvere shippingindustriens CO₂-udledning i 2050, eller måske endda endnu hurtigere. Nu er der så også blevet sat et prisskilt på strategien.

Læs også: Maersk vil indsnævre udviklingen af biobrændstoffer

Det sker i en analyse fra rådgivningstjenesten UMAS og Energy Transitions Commission, der er bestilt af den danskledede Getting to Zero Coalition. Og det er en udskrivning af de større, der venter industriens mange aktører, hvis målet skal indfries.

Analysen viser således, at der afhængig af metoder, først og fremmest når det gælder produktion af biobrændsel, skal investeres mellem 50 og 70 mia. dollars om året i de 20 år mellem 2030 og 2050, hvilket sender den samlede regning op i nærheden af 10 billioner kroner – altså 10.000 milliarder. Hvis sektoren skal helt dekarboniseres kan man så smide yderligere $400 mia. oveni henover de to årtier.

”Vi er nødt til at forstå størrelsen på udfordringen for at løse den. Shippingbranchens omstilling til CO₂-frie energikilder kræver markante infrastrukturinvesteringer. De nødvendige investeringer skal ses i forhold til de globale energiinvesteringer, som løb op i 1,85 billioner dollars alene i 2018”, siger Johannah Christensen, der er direktør og projektchef i Global Maritime Forum, som er en af partnerne bag Getting to Zero-koalitionen.

”Det viser, at shippingsektorens grønne omstilling er en stor, men bestemt opnåelig opgave, hvis der bliver gennemført de rette politiske tiltag”, tilføjer hun.

Dyre investeringer med store muligheder
Udover selve investeringsniveauet kaster analysen også lys over, hvor disse investeringer skal foretages. De kan fordeles på to områder: skibsrelaterede og landbaserede indsatser.

Klart den største del af investeringerne, 87 procent, skal finde sted på land. Det drejer sig først og fremmest om investeringer i produktionen af biobrændstoffer og andre typer brændsler med lavt CO₂-aftryk, foruden faciliteter til transport og opbevaring af disse brændstoffer.

De resterende 13 procent, der skal bruges på selve skibene, skal postes i nye motorer og maskineri, og i brændstofopbevaring om bord, på såvel nybyggede fartøjer som ældre, der så skal bygges om. Derudover skal der også investeres i at forbedre energieffektiviteten ombord, hvilket man regner med vil blive endnu mere nødvendigt, fordi de nye brændstoftyper er dyrere end de gamle, fossile af slagsen.

Men selvom det bliver dyrt, så giver det god mening, lyder det fra banksektoren, der skal være med til at finansiere investeringerne.

”Bæredygtige investeringer er kommet for at blive. Vi forudser en stor appetit på investeringer i bæredygtige infrastrukturprojekter, der kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne”, siger Chairman for Global Shipping Logistics & Offshore i Citi, Michael Parker.

Fra Energy Transitions Commission peger formand Adair Turner på, at investeringerne skal ses som muligheder for virksomheder i og med tilknytning til shippingbranchen.

Læs også: CMA CGM øger brugen af biobrændstof

”Store dele af shippingsektorens dekarbonisering skal ske på land. Det er en systemisk transformation, der rækker ud over den maritime industris evner. Vi skal samle hele brændstofværdikæden, upstream og downstream, for at skabe omstillingen til CO₂-frie energikilder. Gjort rigtigt repræsenterer det her forretningsmuligheder for billioner af dollars”, siger han. 

-AK