Alle skal have del i fordelene ved globalisering

Under høj sol og duften fra foodtrucks tegnede der sig et mønster på Folkemødets dag 1: Alle er tilsyneladende enige om modellen og de store linjer i løsningerne. De er ikke engang sure på hinanden. I stedet taler de om at samarbejde er det, der skal til.

Er der slet ikke nogen, der er uenige?
Først var det til DI's debat om Danmarks fremtid. Et tungt panel: direktør i DI Karsten Dybvad, Dansk Metals Formand, Claus Jensen, Mads Nipper fra Grundfos, Flemming Besenbacher fra Carlsbergs bestyrelse og diverse regeringsråd, og udenrigsministeren Anders Samuelsen. Hvad skulle Danmark gøre, i en verden med globaliseringsmodstand og manglende lederskab? 

"Den største trussel mod dansk økonomi er at danskerne mister troen på at globalisering er til fordel for dem. Det sker hvis man oplever, at man ikke får del i gevinsten,” sagde Karsten Dybvad. 

"Vi skal sørge for at holde fast i et åbent samfund med masser af frihandel,” sagde fagforeningsmanden Claus Jensen fra Dansk Metal. ”Samtidig med at vi bliver ved med at sørge for, at alle får del i velstandsvæksten. Det er det, der adskiller os fra f.eks. USA og UK og de udfordringer de har der.”

”Uddannelse, fordeling og balance er afgørende for et stabilt samfund og dermed også for virksomhederne. Til gengæld skal vi så blive bedre til at tage ansvar ude i verden. Det kommer alle til gode, hvis vi skaber værdige jobs i resten af verden,” sagde Mads Nipper.

Og virksomhederne bad ikke om skattelettelser og færre administrative byrder, som man ellers kunne forestille sig. Deres bekymring ligger i truslen mod den danske samfundsmodel og den stabilitet den giver, så det vigtigste er, at der investeres massivt i uddannelse på alle niveauer, at der ikke lægges forhindringer i vejen for at ansætte udenlandsk arbejdskraft og at Danmark er bannerfører for samhandel og samarbejde med verden omkring os.

Nej, det er ikke godt nok, men…
Og så var det modebranchen. Hvor DIEH og Mellemfolkeligt Samvirke havde kaldt til debat om ansvarlighed i klædeskabet. Branchefolk, virksomhed, NGO, erhvervsorganisation, politikere var igen enige om de store linjer: der er virksomheder, som fortjener stor ros for de mange ting, de allerede gør, men der er lang vej igen og målet kan kun nås med samarbejde.

Den lange vej igen blev fremhævet af Mellemfolkeligt Samvirkes Troels Børrild, med henvisning til Pulse-rapporten, der blev udgivet i forbindelse med Copenhagen Fashion Summit i maj, sagde:

”Branchen er på 32 ud af 100, hvor 100 er det som er holdbart. De store virksomheder skal gøre meget mere for at skabe egentlig forandring så f.eks. medarbejderne i produktionen kan få en løn de kan leve af.”

Venstres Michael Aastrup mente ikke, at politikerne skulle gøre noget før forbrugerne var begyndt at tage ansvar. H&M’s Mia Møgelgaards kommentar til det var, at så kom vi til at vente længe, og det kan vi ikke. Dertil er udfordringen for stor.

Samarbejde og færre tæsk
Dansk Erhvervs Morten Lehmann får sidste ord i historien. Det bliver lidt langt, men han opsummerede – til stor applaus – hvad udfordringen er, ikke bare i modebranchen men for CSR i almindelighed:

”Hvorfor er det så svært, hvorfor er der ikke flere, som gør det bedre? Det er fordi det er virkelig komplekst at skabe forandring, som betyder noget. Virksomhederne skal blive bedre til at fortælle ærligt om deres indsats og resultater og hvordan deres konkurrencesituation påvirker indsatsen. Til gengæld skal der også gøres op med, at dem der gør mest og fortæller ærligt, også er dem der får flest tæsk. Det helt grundlæggende er, at der skal meget mere samarbejde til, og det kræver at alle – især virksomhederne – finder ud af, hvad de ikke skal konkurrere på og samarbejder om resten. Det er den eneste måde.”