’Man bliver nødt til at blande sig’

På vegne af kommuner og i samarbejde med over 20 jobcentre har ISS kontakt til omkring 1.000 virksomheder i Danmark, når de arbejder på at matche mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med arbejdspladser, som har brug for arbejdskraft. Og som samtidig gerne vil løfte et samfundsansvar.

Det match mestrer ISS Jobudvikling rigtig godt. Minimum 1.500 mennesker er igennem ISS Jobudvikling i løbet af et år, og i gennemsnit kommer minimum 40 procent i arbejde oven på et forløb med f.eks. praktik, job med løntilskud, fleksjob eller almindelige stillinger.

Vi forstår virksomheder
Så hvad er det, ISS Jobudvikling kan, og hvad kan andre virksomheder lære af det?

”For det første kan vi det, at en tredjedel af de mennesker, vi hjælper på vej i ISS Jobudvikling, er eller bliver vores egne kollegaer. Vi kender driften i ISS, ved hvordan virksomheden, fagområderne, mange af de forskellige teams fungerer, og hvad de kan klare. Det tror vi, gør en forskel,” siger Rya Terney, som er leder af det område, der rummer ISS Jobudvikling, ISS Danmarks øvrige CSR-indsats og erhvervspartnerskaber

Opgaven er ifølge Rya Terney sværere end nogensinde, fordi de fleste af de mennesker, der skal sluses ud på arbejdsmarkedet i dag ofte har en eller flere andre udfordringer end arbejdsløshed – alt fra sygdomme, misbrug eller traumer fra tidligere oplevelser.

”Det er rigtig svært at lykkes med, men vi prøver at lave intelligente match og sørger for at folk lander hos en arbejdsgiver, som evner at tage hånd om den sårbare borger og som reelt også har et job på sigt. Det kræver at man kommer rigtig tæt på og lytter og forventningsafstemmer med borgeren, og det handler om både noget kreativitet og noget psykosocial indsat,” forklarer Rya Terney.

Det almindelige er det svære
Hvad betyder det så, når Rya Terney flere gang siger, at det er svært at få til at lykkes? Det betyder, at man skal finde ud af at arbejde med de helt nære ting og på en anden måde end med sine ”plug and play”-kollegaer. At man skal finde en måde, hvor man blander sig lidt i et andet menneskes liv, men uden at være intimiderende eller grænseoverskridende.

”Man bliver nødt til at kunne tale med ens nye kollega om nogle ting, som for nogle af os andre synes ret almindelige. Det kan være hygiejne eller at man skal gå med til frokost, så man kan blive en del af fællesskabet, at det er vigtigt man kommer hver dag, hvis man overhovedet kan osv.,” siger Rya Terney.

”Den anden variant er, at man skal turde spørge ind til folks udfordringer. Hvis din nye kollega har udfordringer med psyken, så skal man kunne sætte ord på det og spørge ind. Man skal turde ringe til en kollega, der ikke dukker op og måske tilbyde at komme og hente ham eller hende på svære dage, og samtidig prøve ikke at dømme. Ideelt set er det mange eller i al fald flere kollegaer, som tager del i at hjælpe, for det kræver vedholdenhed. Mange at de mennesker, som er i praktik eller lignende, har jo haft udfordringer fra de var børn eller helt unge, så der er meget at gøre op med,” fortsætter hun.

Fordi det gør alle bedre

På trods af udfordringerne giver det ifølge ISS rigtig god mening at arbejde med at integrere sårbare grupper.

For samfundet betyder det konkrete besparelser, som nye regneværktøjer fra især Cabi kan hjælpe med at gøre op. Hos ISS Jobudvikling har man således regnet ud, at man i 2018 sparede samfundet for 40,5 millioner kroner.

Men det er mindst lige så givtigt for virksomhederne, der tager imod en ny kollega fra en sårbar gruppe.

”Det giver de teams, der hjælper en ny kollega ind på arbejdsmarkedet en kæmpe stolthed. Og deres kollegaer bliver stolte over at være i en virksomhed, som kan finde ud af den slags. Og vi får nogle sindssygt loyale medarbejdere,” forklarer Rya Terney.

Og så er der også det med at mangfoldighed betaler sig.

”ISS Danmark har fået lavet en forskningsundersøgelse af hvad mangfoldighed betyder for en virksomhed. Den viste, at mangfoldige teams giver 3,7 procent mere på bundlinjen, fordi den slags teams gør teamlederne dygtigere til at lede, og teamsene har mindre sygefravær, færre der holder op og højere medarbejdertilfredshed. What’s not to like?,” siger Rya Terney.

Man skal bede om det man har brug for
En anden analyse viser, denne gang fra DI – dansk industri – at op mod 46 procent af de nye ansatte i servicefagene kommer fra kanten af arbejdsmarkedet, bl.a. fordi man har mange ufaglærte jobs i denne del af arbejdsmarkedet.

Der er dog stadig gode muligheder for at være med, hvis man er en virksomhed, hvor ens job kræver et vist uddannelsesniveau.

”Vi kan se, at i den gruppe, der er på ledighedsbænken nu, sidder der ret mange med gode uddannelser, som af forskellige grunde er faldet ud af arbejdsmarkedet og skal have lidt hjælp til at komme ind igen,” siger Rya Terney.
”Det er helt i orden at sige til jobcenteret, at man har brug for bestemte fagligheder eller uddannelser.  Det er vigtigt at være ærlig om, hvad man har brug for og hvad man kan rumme,” fortsætter hun.

High-tech og partnerskaber
Rya Terney har mange – også eksterne – jern i ilden, og har to bud på, hvordan arbejdet i ISS Jobudvikling kommer til at forme sig i de kommende år.

For det første handler det om teknologi – især virtual reality.

”Hvis nu mennesker med f.eks. angst eller autisme kunne forberede sig på at komme hen på arbejdspladsen i trygge rammer i deres eget hjem. Se og høre, hvordan der ser ud og hvad der foregår – det ville være fantastisk,” siger hun, og fortæller at ISS har fået tildelt midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til, bl.a. sammen med Den Sociale Kapitalfond, at udvikle modeller for brugen af teknologi på området.

For det andet handler det om partnerskaber.

”Vi når mere i partnerskaber, hvor alle bidrager med det, de gør allerbedst. Det kan f.eks. betyde, at de mest erfarne virksomheder på området skal bruges til at hjælpe SMV’erne med det. Og at virksomhederne er dem, der vurderer om det reelt er muligt at skabe et job til en person, efter at jobcentrene har lavet den social-faglige udredning, som de er virkelig dygtige til. Noget af det mest interessante, jeg har været med til for nylig, er oprettelsen af Akademiet for Social Innovation, hvor det offentlige, virksomheder og civilsamfundet sammen vil arbejde på at finde de bedste løsninger frem på sociale udfordringer. Det bliver spændende at følge,” siger Rya Terney.