’Food cold-chain’-fokus forbedrer forholdene for indiske landmænd, men fokusset skævvrider
Mange indiske landmænd har været holdt tilbage fra de større markeder på grund af manglende kølekapacitet til deres produkter. Derfor har den indiske regering udarbejdet en ambitiøs cold-chain-plan. Der er bare det men, at den overser de små landmænd med få midler.
Mange indiske landmænd har ikke ressourcer til at investere i regeringens cold-chain-planer, og det skævvrider samfundet, lyder det i ny rapport. Arkivfoto..
Flere indiske landmænd holder sig til afgrøder som gulerødder, kartofler og løg og er nødsaget til at handle til lave priser på små lokale markeder. Det skyldes manglende kølekapacitet, der gør, at landmændene ikke kan fragte produkterne længere eller producere produkter, der kræver køling.
Læs også: Storbritanniens landbrug vil være kulstof-neutralt i 2040
Det problem har den indiske regering prøvet at komme til livs ved at lave en såkaldt ’Food cold-chain’ indsats, der går ud på at hjælpe landmænd med at anskaffe udstyr til kølig opbevaring samt kølingstransport.
Regeringen tilbyder tilskud, bevillinger, lån og uddannelse til at hjælpe landmænd, landmandsorganisationer og private virksomheder med at investere i cold-chains, herunder pakkehuse, hvor letfordærvelige afgrøder opbevares, modningskamre og køletransport.
Men selvom initiativet har hjulpet flere landmænd til at få gang i forretningen, så overser systemet de landmænd, der ikke har råd til at investere i store kølingsfaciliteter, lyder det fra kritikere.
For stort fokus på de store spillere
En rapport, kaldet ”Promoting Clean and Energy Efficient Cold-Chains in India”, der for nyligt blev udgivet af Shakti Sustainable Energy, viser, at regeringen skævvrider forholdene for landmændene ved at koncentrere sig om store kølingslagre i stedet for små lokale lagre.
”Opmærksomheden har været fokuseret på køleopbevaring snarere end på cold-chains som helhed. I flere stater skaber den nuværende politik store kølerum i stedet for at lokalisere mindre kølerum eller pakkehuse tæt på gårde, hvilket ville muliggøre bedre brug af lagerpladsen”, står der i rapporten.
Rapporten klargør yderligere, at det kun er fire procent af de fødevarer, som landets landmænd producerer, der bliver fragtet rund i cold-chains. Det er blandt andet med til at forklare, hvor Indien har et stort problem med madspild. Det er også noget som den danske containergigant Mærsk arbjeder med - netop at reducere madspild ved hjælp af cold-chains.
Læs også: Centralasiatisk land vil lave økologisk landbrug
”Promoting Clean and Energy Efficient Cold-Chains in India” er baseret på snesevis af interviews og omfattende feltbesøg med landmænd fra staterne Haryana, Punjab, Maharashtra og Karnataka.
- SDN
