Virksomheder er gode til måltal for kvinder i ledelse
Ny rapport fra Tænketanken EQUALIS afdækker for første gang, hvordan private virksomheder håndterer afrapportering på måltal for kønsfordeling i ledelse - og hvilke måltal de sætter. Stort set alle efterlever afrapporteringskravene, og virksomhederne er fortsat et stykke fra deres måltal.
Foto: 123rf.com
Langt de fleste danske virksomheder arbejder aktivt med at fremsætte måltal for det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og direktioner. Det viser en ny rapport fra Tænketanken EQUALIS.
Rapporten undersøger, hvordan virksomhederne håndterer lovkravet om afrapportering på deres måltal og hvilke måltal, de sætter. Knap 94 pct. af de omfattede virksomheder (ca. 2.400) lever op til lovkravet om at offentliggøre deres nuværende kønsfordeling og deres måltal for at forbedre balancen mellem kønnene i virksomhedernes øverste lag.
Kvinder udgør i dag 24 pct. af de omfattede virksomheders øverste ledelseslag, imens de sidder på godt 19 pct. af bestyrelsesposterne. De gennemsnitlige måltal, virksomhederne sætter, er godt 32 pct. for ledelseslag og godt 31 pct. for bestyrelser.
Analysen viser
- De gennemsnitlige måltal, virksomhederne sætter, er 31,4 pct for bestyrelser og 32,4 pct for øverste ledelser. Det er hhv. 12,3 procentpoint og 8,5 procentpoint fra virksomhedernes nuværende kønsfordelinger.
- Det hyppigste måltal, der sættes på bestyrelsesniveau, er 33 pct. og på de øvrige ledelseslag 40 pct.
- Det hyppigste målår, som virksomhederne sigter efter at nå måltallene inden for, er 2025 for begge ledelsesniveauer.
- Der er ikke signifikant forskel på virksomhedernes arbejde med måltal på tværs af virksomhedernes størrelse eller geografi.
En afgørende vej til forandring
Ifølge lovgivningen er det en politisk prioritering at opnå ligelig kønsfordeling i de øverste ledelseslag, og vil man ændre den nuværende balance, er netop virksomhedernes afrapportering på måltal afgørende, pointerer adm. direktør i Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.
”At skulle sætte konkrete måltal og at skulle fortælle omverdenen om dem i sin årsrapport sikrer, at man som øverste ledelse i virksomhederne har kontinuerligt fokus på at få flere af det underrepræsenterede køn i toppen. Og det er en af de afgørende veje til at skabe forandring”, siger hun.
Dårlig idé at slække på kravene
Lovgivningen om afrapportering af måltal diskuteres løbende på Christiansborg. Senest har Regeringen stillet forslag om at droppe afrapporteringskravet og i stedet læne sig op ad implementering af EU’s Kønsbalancedirektiv. Direktivet kræver ikke afrapportering på måltal for bestyrelser, men alene på reelle kønsbalancer og kun fra landets største børsnoterede virksomheder, dvs. ca. 50-60 virksomheder.
”At rulle den danske lovgivning tilbage og dermed slække på kravene til landets store og mange mellemstore virksomheder vil være et klart tilbageskridt for udviklingen mod at skabe bedre kønsbalance i ledelser og bestyrelser”, siger professor i økonomi Nina Smith, der er leder af EQUALIS’ faglige advisory board.
I stedet for at gå baglæns, bør vi hjælpe virksomhederne til at arbejde med og fortælle omverden, hvilke måltal de sætter, siger Gine Maltha Kampmann.
”Ud over at give incitament til forandring hos den enkelte virksomhed, giver det os vigtig viden om virksomhedernes ambitioner og om deres evner til at realisere dem. Hvis vi har mulighed for at følge måltallene år for år, kan vi følge hvilke typer virksomheder, der bliver ved med at hæve barren og hvilke, der stagnerer.
- EHS
