Virkelig gode råd til den dobbelte væsentlighedsanalyse

I begyndelsen af 2025, når årsrapporterne for 2024 bliver offentliggjort, vil der være ca. 80 eksempler på, hvordan processen og resultaterne af en dobbelt væsentlighedsanalyse kan se ud. 

Firs er nemlig antallet af danske virksomheder, som for regnskabsåret 2024 skal rapportere ud fra de nye krav i årsregnskabsloven, som CSRD har foranlediget. Det viser en kortlægning begået af erhvervslivets tænketank, Axcelfuture. De kommende år stiger det tal væsentligt i takt med at flere virksomheder bliver omfattet af de nye krav. 

Dobbelt væsentlighed med fælles krav til indhold

Udgangspunktet for al rapportering ift. de nye krav er en dobbelt væsentlighedsanalyse, som afdækker de emner, hvor en virksomhed enten har en væsentlig indvirkning på sin omverden – impact – eller hvor forhold i dens omverden har en væsentlig indvirkning på virksomheden – finansiel væsentlighed.

En dobbelt væsentlighedsanalyse er ”…processen med at identificere og prioritere en virksomheds mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder (IRO) indenfor bæredygtighed”.

Processens indretning er på ingen måde op til den enkelte. Lovgivningen definerer fire obligatoriske trin: 

1. Identificering af væsentlige IRO'er relateret til virksomhedens aktiviteter og værdikæde
2. Vurdering og prioritering af disse IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed
3. Fastlæggelse af passende tærskler og kriterier for væsentlighed
4. Rapportering af resultatet og beskrivelse af den anvendte proces

Tyske erfaringer og danske svar på udfordringer

Deutches Aktieninstitut udgav i august måned i år en rapport, som samlede erfaringer med CSRD-rapportering fra en bred gruppe af deres medlemmer – som udgør næsten 90 procent af den samlede markedsværdi af børsnoterede tyske selskaber. 

I forhold til dobbelt væsentlighedsanalyser præsenterer de både udfordringer og en række konklusioner og gode, praktiske råd. 

Den samlede vurdering af udfordringerne forbundet med den dobbelte væsentlighedsanalyse var, at: 

• det er en tids- og ressourcekrævende proces, som kan vare 3-6 måneder og ofte kræver ekstern støtte – i hvert fald i starten.
• det kræver omtanke at få fordelt ansvaret for processen rigtigt, hvor flere afdelinger er essentielle og hvor ledelsen skal godkende resultaterne.
• det kan være svært at finde gode softwareløsninger til at understøtte arbejdet, de synes stadig at være under udvikling (i Tyskland). Mange virksomheder bruger derfor stadig Excel til at styre den store proces.

Temapartnerne på CSR.dk’s tema om dobbelt væsentlighed kommer med bud på at overkomme disse udfordringer. I Basicos artikler kan man læse om deres bud på at reducere kompleksiteten i ESG-rapportering og om deres bud på en god proces – inklusive dobbelt væsentlighedsanalyse, og Rambøll Management kommer med gode råd til at komme godt fra start med dobbelt væsentlighedanalyser i sine artikler i CSR.dk’s tema. SustainImpact byder ind med gode råd til henholdsvis interessentanalyse og samarbejde med leverandører.

Gode råd fra tyske virksomheder

Deutsche Aktieninstituts gode råd – og dem er der mange af – kan naturligvis ses i rapporten. Pointerne specifikt knyttet til dobbelt væsentlighed kommer i et kort resume her:  

• Når man arbejder med de tre dimensioner af ESG er der typisk ikke organisatoriske strukturer, som rummer samtaler om dem alle på et sted. Der er typisk tre nøgleroller som skal dækkes, når man laver analysen: projektledelse, metodeudvikling og faglige eksperter.
• Den første analyse foretages ofte med en god del ekstern hjælp.
• Langt de fleste benytter et mix af top-down og bottom-up processer til at identificere IRO’er
• Man vil skulle involvere ganske mange dele af organisationen i analyseprocessen
• Mange ønsker sig software tools, men oplever at disse stadig er under udvikling og at der endnu ikke er en dominerende spiller på det marked.
• Man bør tidligt sætte arbejdet med at forstå sin kontekst i gang, dvs. forretningsmodeller, værdikæde, interessenter, rapporteringskrav. Denne forståelse er udgangspunktet for resten af arbejdet.
• Man bør detaljeret dokumentere sin proces: hvem taler man med, hvilke metoder benytter man og hvad kommer der ud af dette. Det handler om e-mails, referater af møder, materialer modtaget og fra hvem, ændringslog osv. Revisorerne skal bruge de oplysninger.
• Værdikæde-elementet er ofte ikke mest i fokus, når man laver den første dobbelt væsentlighedsanalyse. Det må man være ærlig om, når man laver analysen og rapporterer på den.
• De fleste virksomheder definerer omkring 100 IRO’er med top-down-metoden og en del flere med bottom-up-metoden. De grupperes efterfølgende for at nå til et håndterbart antal. Virksomhederne endte på gennemsnitligt 80 IRO’er fordelt på 25 med finansiel væsentlighed og 55, hvor virksomheden havde en væsentlig impact på sin omverden.
• Udover mulige emner på EU-standardernes liste, kan man definere emner, som betegnes som væsentlige specifikt for ens virksomhed (entity-specific). Det have mere end 70 procent af virksomhederne gjort.
• Hvis et emne er en del af virksomhedens strategi – enten for hele virksomheden eller en separat bæredygtighedsstrategi – bød det automatisk vurderes som væsentligt.
• Virksomheder ender med 15-20 væsentlige emner, som de efterfølgende skal rapportere på.
• Når størrelsen på et emnes potentielle påvirkning skal vurderes, er det var ofte nødvendigt at arbejde med at samtænke og tilpasse kriterier og scope i virksomhedens risikovurderingprocesser med væsentlighedsvurderingerne.
• Vurderingerne kræver involvering af interne eksperter inden for de enkelte emner.
• Husk at holde godt styr på brutto- og netto-vurderingerne. EFRAG (som laver rapporterings-standarderne) har givet god vejledning om dette.
• Man kan godt bruge ”stedfortræder”-metoder til at involvere stakeholdere. Det kan f.eks. være aktionærspørgsmål fra seneste generalforsamling, input fra due diligence-processer, investorspørgsmål, interne surveys. Flere eksempler findes i rapporten.