Virkelig gode råd til den dobbelte væsentlighedsanalyse

Mens vi venter på de første rapporter ud fra de nye krav i årsregnskabsloven, har en række virksomheder stillet deres erfaringer med dobbelt væsentlighedsanalyse til rådighed. Få del i dem i denne artikel - og i CSR.dk's tema generelt.

Foto: HE Agenda/CSR.dk

18.09.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

I begyndelsen af 2025, når årsrapporterne for 2024 bliver offentliggjort, vil der være ca. 80 eksempler på, hvordan processen og resultaterne af en dobbelt væsentlighedsanalyse kan se ud. 

Firs er nemlig antallet af danske virksomheder, som for regnskabsåret 2024 skal rapportere ud fra de nye krav i årsregnskabsloven, som CSRD har foranlediget. Det viser en kortlægning begået af erhvervslivets tænketank, Axcelfuture. De kommende år stiger det tal væsentligt i takt med at flere virksomheder bliver omfattet af de nye krav. 

Dobbelt væsentlighed med fælles krav til indhold

Udgangspunktet for al rapportering ift. de nye krav er en dobbelt væsentlighedsanalyse, som afdækker de emner, hvor en virksomhed enten har en væsentlig indvirkning på sin omverden – impact – eller hvor forhold i dens omverden har en væsentlig indvirkning på virksomheden – finansiel væsentlighed.

En dobbelt væsentlighedsanalyse er ”…processen med at identificere og prioritere en virksomheds mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder (IRO) indenfor bæredygtighed”.

Processens indretning er på ingen måde op til den enkelte. Lovgivningen definerer fire obligatoriske trin: 

  1. Identificering af væsentlige IRO'er relateret til virksomhedens aktiviteter og værdikæde
  2. Vurdering og prioritering af disse IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed
  3. Fastlæggelse af passende tærskler og kriterier for væsentlighed
  4. Rapportering af resultatet og beskrivelse af den anvendte proces

Tyske erfaringer og danske svar på udfordringer

Deutches Aktieninstitut udgav i august måned i år en rapport, som samlede erfaringer med CSRD-rapportering fra en bred gruppe af deres medlemmer – som udgør næsten 90 procent af den samlede markedsværdi af børsnoterede tyske selskaber. 

I forhold til dobbelt væsentlighedsanalyser præsenterer de både udfordringer og en række konklusioner og gode, praktiske råd. 

Den samlede vurdering af udfordringerne forbundet med den dobbelte væsentlighedsanalyse var, at: 

  • det er en tids- og ressourcekrævende proces, som kan vare 3-6 måneder og ofte kræver ekstern støtte – i hvert fald i starten.
  • det kræver omtanke at få fordelt ansvaret for processen rigtigt, hvor flere afdelinger er essentielle og hvor ledelsen skal godkende resultaterne.
  • det kan være svært at finde gode softwareløsninger til at understøtte arbejdet, de synes stadig at være under udvikling (i Tyskland). Mange virksomheder bruger derfor stadig Excel til at styre den store proces.

Temapartnerne på CSR.dk’s tema om dobbelt væsentlighed kommer med bud på at overkomme disse udfordringer. I Basicos artikler kan man læse om deres bud på at reducere kompleksiteten i ESG-rapportering og om deres bud på en god proces – inklusive dobbelt væsentlighedsanalyse, og Rambøll Management kommer med gode råd til at komme godt fra start med dobbelt væsentlighedanalyser i sine artikler i CSR.dk’s tema. SustainImpact byder ind med gode råd til henholdsvis interessentanalyse og samarbejde med leverandører.

Gode råd fra tyske virksomheder

Deutsche Aktieninstituts gode råd – og dem er der mange af – kan naturligvis ses i rapporten. Pointerne specifikt knyttet til dobbelt væsentlighed kommer i et kort resume her:  

  • Når man arbejder med de tre dimensioner af ESG er der typisk ikke organisatoriske strukturer, som rummer samtaler om dem alle på et sted. Der er typisk tre nøgleroller som skal dækkes, når man laver analysen: projektledelse, metodeudvikling og faglige eksperter.
  • Den første analyse foretages ofte med en god del ekstern hjælp.
  • Langt de fleste benytter et mix af top-down og bottom-up processer til at identificere IRO’er
  • Man vil skulle involvere ganske mange dele af organisationen i analyseprocessen
  • Mange ønsker sig software tools, men oplever at disse stadig er under udvikling og at der endnu ikke er en dominerende spiller på det marked.
  • Man bør tidligt sætte arbejdet med at forstå sin kontekst i gang, dvs. forretningsmodeller, værdikæde, interessenter, rapporteringskrav. Denne forståelse er udgangspunktet for resten af arbejdet.
  • Man bør detaljeret dokumentere sin proces: hvem taler man med, hvilke metoder benytter man og hvad kommer der ud af dette. Det handler om e-mails, referater af møder, materialer modtaget og fra hvem, ændringslog osv. Revisorerne skal bruge de oplysninger.
  • Værdikæde-elementet er ofte ikke mest i fokus, når man laver den første dobbelt væsentlighedsanalyse. Det må man være ærlig om, når man laver analysen og rapporterer på den.
  • De fleste virksomheder definerer omkring 100 IRO’er med top-down-metoden og en del flere med bottom-up-metoden. De grupperes efterfølgende for at nå til et håndterbart antal. Virksomhederne endte på gennemsnitligt 80 IRO’er fordelt på 25 med finansiel væsentlighed og 55, hvor virksomheden havde en væsentlig impact på sin omverden.
  • Udover mulige emner på EU-standardernes liste, kan man definere emner, som betegnes som væsentlige specifikt for ens virksomhed (entity-specific). Det have mere end 70 procent af virksomhederne gjort.
  • Hvis et emne er en del af virksomhedens strategi – enten for hele virksomheden eller en separat bæredygtighedsstrategi – bød det automatisk vurderes som væsentligt.
  • Virksomheder ender med 15-20 væsentlige emner, som de efterfølgende skal rapportere på.
  • Når størrelsen på et emnes potentielle påvirkning skal vurderes, er det var ofte nødvendigt at arbejde med at samtænke og tilpasse kriterier og scope i virksomhedens risikovurderingprocesser med væsentlighedsvurderingerne.
  • Vurderingerne kræver involvering af interne eksperter inden for de enkelte emner.
  • Husk at holde godt styr på brutto- og netto-vurderingerne. EFRAG (som laver rapporterings-standarderne) har givet god vejledning om dette.
  • Man kan godt bruge ”stedfortræder”-metoder til at involvere stakeholdere. Det kan f.eks. være aktionærspørgsmål fra seneste generalforsamling, input fra due diligence-processer, investorspørgsmål, interne surveys. Flere eksempler findes i rapporten.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Dobbelt væsentlighedsvurdering

De er grundstenen i al fremtidig rapportering, og vi skal blive meget bedre til at lave dem, væsentlighedsvurderingerne. CSR.dk undersøger, hvordan virksomheder går til denne centrale opgave, og hvordan man kan få hjælp.

Relateret indhold

16.11.2026CSR.dk

Ny prioriteringsmodel åbner elnettet: Det betyder det for virksomhedernes grønne omstilling

11.11.2026CSR.dk

ESG skal kunne ses på bundlinjen – er det godt eller skidt?

CSR.dk

Ny prioriteringsmodel åbner elnettet: Det betyder det for virksomhedernes grønne omstilling

CSR.dk

COP31 cirka halvvejs: Nyt forhandlingsnotat viser afgørende stridspunkter

TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

AI er rykket ind i virksomhederne. Men hvor blev ESG af?

CSR.dk

Klimarådet: Implementering af klimapolitikken er en hasteopgave

Klimaskovfonden

Sponseret

Hvordan opnår din virksomhed både kommerciel succes og belaster mindre?

CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online

Dansk Standard
Kursus
Sæt dit ledelsessystem i drift

Med dette to-dages kursus bliver du klar til at udvikle, implementere og drive et effektivt ledelsessystem i din virksomhed.

Dato

19.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Seminar
Farligt Gods Seminar 2026

På årets Farligt Gods Seminar, den 19. november 2026, får du en faglig opdatering på de kommende ADR/RID‑ændringer samt mulighed for at vælge mellem workshops om IMDG, IATA og nye EU‑forordninger som PPWR og ESPR. Dagen afsluttes med et spændende indblik i Dansk Politis arbejde med farligt gods.

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Middelfart

UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Tivoli Friheden. Skovbrynet 5, 8000 Aarhus, Denmark

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Quality in English (CQI and IRCA Certified)

By successful completion of the CQI and IRCA Certified QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Quality Course you are able to plan, execute and report on 1., 2. and 3. part audits of Quality Management Systems in accordance to the ISO 9001:2015 standard.

Dato

23.11.2026

Sted

Kongens Lyngby