Vandet kommer, danske byer investerer stort

Uanset hvad Donald Trump og andre måtte vælge at tro, så er klimaforandringerne over os. Vejret bliver mere ekstremt og det har allerede nu konsekvenser mange steder i verden. I Danmark blev store dele af hovedstadsområdet sat under vand d. 2. juli 2011, da et massivt skybrud passerede det østlige Sjælland, og hændelser af den slags er formentlig kun en forsmag på, hvad der er i vente.

Læs også: DMI hjælper kommuner med klimaudfordringerne

”De kraftigste storme vil blive endnu voldsommere. Vi vil få flere dage med ekstremnedbør, og de store begivenheder vil falde tættere. Det vi kalder en 10-års hændelse, vil i slutningen af dette århundrede indtræffe omkring hvert 6. år. Jo mere ekstrem en begivenhed, vi kigger på, jo klarere vil tendensen være til, at den forekommer hyppigere."

Sådan sagde seniorforsker ved forsknings- og udviklingsafdelingen Klima og Arktis under DMI, Ole Bøssing Christensen, ved et arrangement den 18. maj, hvor en gruppe CSR-folk fik lejlighed til at se nærmere på en lille håndfuld konkrete klimatilpasningsprojekter i netop hovedstadsregionen.

På den måde kridtede han banen op for en dag, hvor det hurtigt blev klart, hvor stor den politiske og erhvervsmæssige bevågenhed på området efterhånden er blevet, og hvordan de to elementer kan spille sammen for at forberede vores byer på fremtidens (u)vejr.

Fra dårligt byrum til grøn skybrudsgade
I København anerkender man, at klimaforandringerne er en uundgåelig realitet, hvorfor man er klar med en omfattende stormflodsplan. Første stop på turen var da også Sankt Annæ Plads i den centrale den af byen, hvor projektleder i Rambøll, Brian Bryder Rasmussen, fortalte om tankerne og prioriteringerne bag det renoverings- og klimatilpasningsprojekt, der gennemført i området.

”Pladsen her havde længe fungeret dårligt som byrum, så kommunen ville gerne revitalisere den, og så besluttede man samtidig at klimasikre så vidt som muligt. Området ligger lavt og har tidligere været plaget af oversvømmelser, men nu er hele pladsen omlagt til det vi kalder skybrudsgade. Vi sløjfede en masse parkeringspladser, plantede nogle træer og såede noget græs, og så har gaden fået form som en skål med det laveste punkt i midten, hvorfra vandet hurtigt kan ledes væk ned mod havnen. Det har kostet 110 mio., men så skal det også gerne kunne håndtere i hvert fald 30-års hændelser, altså nogle ganske voldsomme regnskyl og lignende”, sagde han.

Med andre ord, så handler det i høj grad om at forebygge og være klar til de store vandhændelser, således at man kan undgå de massive ødelæggelser og efterfølgende million- eller milliardregninger, der har det med at knytte sig til den slags.

Bassiner til vand, sport og undervisning
Det er også tankerne bag projektet Kilen i Solrød, hvor borgmester Niels Hörup fortalte om det netop indviede anlæg, som basalt set består at to bassiner, et stort og et mindre, der kan opsamle i alt ca. 3 mio. liter vand og dermed aflaste nærområdet og (efter planen) redde kældre og lignende.

Anlægget, der har et samlet budget på omkring 14,5 mio. kr., ligger desuden klods op af både et boligområde og byens gymnasium, og derfor har man tænkt rekreativt og indrettet bassinerne med både sport og undervisning i baghovedet.

”Det handler om rettidig omhu. Vi har ikke været hårdt ramt af oversvømmelser i Solrød, men vi har en ambitiøs klimaplan, der også omfatter en solid reduktion af vores CO₂-udslip, og hvor forebyggelse er et centralt element. Her har vi så valgt at kombinere klimasikring med nogle faciliteter, der vil give noget værdi til borgerne i området, også når der ikke er behov for vandopsamling”, sagde Niels Hörup, der anslår at de rekreative elementer har lagt ca. to mio. oven i budgettet, men at man får ”meget merværdi” for de penge og at det derfor ikke var nogen svær beslutning.

Store hændelser har sat klima på agendaen
Lidt længere sydpå, i Køge, har man gennem årene, bl.a. i 2011, oplevet større problemer, når vandet er kommet væltende fra oven eller ude fra bugten. Derfor er klimasikring også her et centralt element i den udvikling, der i disse år sker på Søndre Havn i byen, hvor boliger, erhverv og kulturtilbud skyder op i de gamle industriområder.

Også her har Rambøll været involveret og sammen med et rådgiverteam udviklet en totalløsning, der klimasikrer området mod både oversvømmelser fra den nærliggende kyst, og mod ekstremregn. Ligesom i Solrød har det ikke været svært at sætte klimadagsordenen, men sådan har det ikke altid været.

Læs også: Rambøll skal gøre New York skybrudsklar

”Vi kan tydeligt mærke, at klimaet er kommet på agendaen på en anden måde de sidste fem års tid. De store hændelser har klart påvirket myndighederne, som tidligere har været præget af en del træghed, når det kom til at inddrage de her parametre omkring fx regnvandshåndtering. Men nu er bygherrerne her forpligtet til at nybyggerierne skal kunne lede regnvand væk, på samme måde som de skal være mangfoldige i størrelser og priser”, forklarede Global Service Line Leader, Climate Adaptation and Flood Risk Management i Rambøll, Christian Nyerup Nielsen.

Kæmpe spildevandsteknisk installation pakket ind i å og park
I Frederikssund, der fik en del vand, da stormen Bodil strøg forbi i december 2013, har man valgt en mere naturpræget tilgang til at adressere klimaforandringerne. Med den 80 ha store Sillebro Ådal har man et af Danmarks arealmæssigt største klimatilpasningsprojekter, der omfatter 16 regnvandsbassiner, den reetablerede Sillebro å komplet med sving, plante- og dyreliv samt stier og rekreative anlæg.

Derudover er der gravet en anseelig mængde infrastruktur ned i ådalens muld. Spildevandsledninger, drikkevandsrør, lyslederkabler til telefoni og internet, høj- og lavspændingskabler, gasledninger og lignende. Dermed er området et godt eksempel på, hvordan en anlægsløsning kan komme både myndigheder, erhvervsliv og borgere til gode i samme moment, fortalte projektleder i Frederikssund Kommune, Troels Karlog.

”Selvom der var usikkerhed i planlægningsfasen, så er området blevet taget rigtig godt i mod af stort set alle indbyggere i byen og oplandet. Og det er jo de færreste, der tænker over, at de faktisk bevæger sig rundt i en kæmpemæssig spildevandsteknisk installation, men det var så absolut den bedste løsning, både finansielt og samfundsmæssigt. Skulle vi have lavet betonreservoirer under jorden havde det kostet 20 gange så meget pr. kubikmeter vand”, sagde han.

Ådalen, der i øvrigt strækker sig helt ud til bydelen Vinge, hvor bæredygtighed er centralt i planlægningen, kostede omkring 6,5 mio. at anlægge. At midlerne er godt givet ud, skal der ifølge Troels Karlog på ingen måde herske tvivl om. Udover at masser af borgere benytter de rekreative muligheder, så er huspriserne langs arealet også steget betragteligt efter indvielsen i 2014, fortalte han.

Få det bedste ud af det ekstreme vejr
Således demonstrerede de fire lokationer på hver sin måde, hvordan truslen fra klimaforandringerne kan vendes til noget positivt og være med til at skabe bedre byrum, naturområder og boliger, og gode investeringsmuligheder for både myndigheder og private virksomheder.  

Læs også: Københavnsk klimaindsats åbner op for dansk eksporteventyr

Og som klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har sagt: ”Ekstremt vejr ligner noget, vi i højere grad skal til at vænne os til, og derfor er det vigtigere nu end nogensinde før, at vi arbejder målrettet på at forberede os til fremtidens vejr.” Så kan man jo lige så godt få det bedste ud af det.

Rundturen var arrangeret af innovationsnetværket Vand i Byer.