Vækst i markedet for bæredygtige paller
Markedet for bæredygtige alternativer til den klassiske træpalle vokser. Støbning i genbrugstræ og mindre vægt er blandt fordelene, men Torben Lund fra en af de største aktører på markedet, australske Chep, er ikke overbevist om éngangs-strategien.
De traditionelle træpaller af træ får i stigende grad konkurrence fra støbte engangspaller af forskellige materialer. Men det er ikke nødvendigvis en særlig bæredygtig løsning, vurderer Torben Lund fra Chep..
Produktion af træpaller til transportbranchen er en omfattende industri. Alene i USA blev der i 2016 fremstillet næsten 850 mio. paller, heraf over 500 mio. helt nye, hvilket lagde beslag på 43 procent af det hårde og 15 procent af det bløde træ, der blev produceret i landet. Afhængig af brug lever en palle i gennemsnit ca. tre år, og genbrug og genanvendelse er kompliceret af flere årsager.
Andre løsninger er imidlertid på vej. Markedet for bæredygtige alternativer til det, vi herhjemme kender som europallen, vokser nemlig, beretter Supply Chain Dive. Ifølge en ny rapport fra Future Market Insights (FMI) pt. med tre procent årligt.
Det drejer sig første og fremmest om støbte paller, der ifølge SCD er miljøvenlige, fordi de kræver mindre træ, ligesom de kan produceres billigt i mindre størrelser, kan stables mere effektivt og kræver mindre plads i lastbilerne, hvilket giver færre transporter og dermed også lavere omkostninger.
Endelig er de også mere bæredygtige til éngangsbrug, påpeger Ismail Sutaria fra FMI overfor SCD, fordi slutbrugeren kan genanvende dem i stedet for at skulle fylde en eller flere lastbiler med tomme paller.
"Alt i alt tror jeg ikke, at de nye paller kommer til at revolutionere supply chain-verdenen. Men jeg hilser naturligvis den øgede interesse for bæredygtige supply chain-løsninger velkommen”, siger Torben Lund om engangspallerne. Foto: Chep Danmark.
”Ikke nogen gevinst på bæredygtighedskontoen”
SCM.dk har talt med Torben Lund, der er dansk landechef for australske Chep, der er blandt verdens største aktører inden for pallehåndtering. Han kalder udviklingen ”interessant” og peger på, at den ”bekræfter min egen oplevelse af, at bæredygtighed er noget, der kommer til at fylde mere og mere i supply chain-verdenen, hvilket er rigtig positivt og også nødvendigt.”
Når det kommer til de konkrete perspektiver i den skitserede løsning med engangspaller, så er han imidlertid ikke overbevist om, at det er den rigtige vej at gå.
”De nye engangspaller, som artiklen beskriver, øger kun bæredygtigheden i ganske få tilfælde. De brander sig på at kunne reducere transportbehovet, fordi de ikke ligesom de hvide byttepaller skal leveres tilbage til ejeren. Men faktum er, at modtagerne af engangspallerne jo skal skaffe sig af med pallerne igen efter brug – og det kræver også transport + ekstra bortskaffelsesomkostninger for modtageren. Reelt er der altså ikke tale om nogen gevinst på bæredygtighedskontoen på det parameter”, lyder det fra Torben Lund.
Derudover er selve modellen med at støbe paller heller ikke nødvendigvis den mest optimale tilgang til at minimere ressourceforbruget, påpeger han.
”Det er langt fra første gang, at en ny engangspalle er lavet af alternative materialer, som den der er beskrevet i artiklen, bliver lanceret. Ofte er disse lavet som ’monoblock’-paller, dvs. paller, hvor delene ikke kan udskiftes. Det betyder, at hvis en palle får en simpel skade på et top-bræt, skal hele pallen kasseres. Det mener vi i Chep er spild af ressourcer”, forklarer han.
Skaber også praktiske problemer
Derfor mener han da også, at engangspalle-systemet kommer til kort, fordi genanvendelse af materialerne er det afgørende, når det kommer til at sænke pallernes miljøaftryk. Af samme årsag er denne tilgang også ”… kun en opgradering, såfremt man i dag anvender en meget lidt bæredygtig palle-løsning. Skulle man være blandt de få, som vil opnå en bæredygtighedsgevinst ved at skifte over til de nye engangspaller, er det selvfølgelig fint at skifte – men man skal blot holde sig for øje, at ’being less bad is not being good’,” som han formulerer det.
Endelig pointerer Torben Lund også, at de varierende størrelser på de forskellige støbte paller kan give en række problemer på den praktiske front. En masse af de automatiserede set-ups, transportselskaber og lignende bruger i dag, er designet specifikt til de nuværende standarder, og det ”vil kræve enorme investeringer” at lave om.
”Alt i alt tror jeg derfor ikke, at de nye paller kommer til at revolutionere supply-chain-verdenen. Men jeg hilser naturligvis den øgede interesse for bæredygtige supply chain-løsninger velkommen”, konkluderer Torben Lund afslutningsvis.
Supply Chain Dive bemærker også selv, at træpallen – trods det affaldsproblem, den bliver forbundet med – pt. er den industrielle standard, hvorfor det vil være en ’markant’ opgave for virksomhederne at omstille deres logistikprocesser til de støbte paller.
Læs også: Logistikgigant på vej mod at opnå bæredygtighedsmål
Ikke desto mindre forudser FMI, på baggrund af den voksende efterspørgsel på bæredygtighed i branchen, og fordi teknologien til at forbedre holdbarheden og skræddersy dem yderligere, at markedet for de støbte paller vil fortsætte med at vokse signifikant.
