Uvidenhed koster hjælp til udsatte unge
Danske virksomheder tøver med at rekruttere unge med problemer, fordi der på direktionsgangene mangler viden om de støttemuligheder, der findes. Nyt informationsmateriale skal råde bod på problemet.
De danske virksomheder vil gerne vise socialt ansvar ved at åbne dørene for unge, der har det svært, og derfor ikke står forrest i køen til en plads på arbejdsmarkedet. Men den gode vilje bliver langt fra altid ført ud i livet, viser en undersøgelse som Epinion har lavet for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA).
Godt nok svarer to tredjedele af de adspurgte virksomheder, at de indenfor de seneste tre år har overvejet at rekruttere en ung med problemer, men kun godt halvdelen af virksomhederne har gjort alvor af overvejelserne.
Det tal skal meget gerne forhøjes, mener Maarten Van Engeland, der er Administrerende direktør i ISS Facility Services og formand for VFSA, som er et lukket netværk af 15 danske erhvervsfolk, der blandt andet har til opgave at rådgive beskæftigelsesministeren om virksomheders sociale ansvar.
De mindste årgange, der nogensinde er født i Danmark, står overfor at skulle ud på arbejdsmarkedet i disse år og erstatte nogle meget store årgange, som skal på pension. Det betyder naturligvis, at der bliver brug for alle, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne er med til at tage hånd om den gruppe af unge, der har det svært og har tendens til at droppe ud af uddannelserne. Hvis ikke det ansvar bliver taget nu, får virksomhederne et problem om nogle år, siger Maarten van Engeland.
Manglende viden om støttemuligheder
Ifølge undersøgelsen er en del af årsagen til, at virksomhedernes gode intentioner ikke bliver ført ud i livet, at de ikke ved nok om hvilke muligheder, der er for at få støtte til at ansætte en ung med problemer.
52 procent af virksomhederne angiver, at de i nogen grad eller i mindre grad kender til mulighederne for at få støtte, mens hele 18 procent slet ikke kender til støttemulighederne. Når virksomhederne bliver spurgt om, hvorvidt mere viden om støttemuligheder vil få dem til at rekruttere flere unge med problemer, svarer over halvdelen, at det vil påvirke beslutningen.
Tallene har allerede ført til, at der i de kommende måneder bliver sendt en informationsskrivelse ud til alle relevante virksomheder om hvilke støtteordninger, man kan benytte sig af, hvis man som virksomhed er parat til at ansætte en ung med problemer. Samtidig vil der på samfundsansvar.dk blive publiceret en guide til hvilke støtteordninger, der findes til forskellige grupper af unge, fortæller Maarten Van Engeland. Han mener dog også, at jobcentrene skal være bedre til at håndtere gruppen af unge med problemer, hvis flere virksomheder skal åbne dørene.
Jobcentrene skal være mere aktive og lade være med at behandle de unge som en sag. Men problemet er også, at medarbejderne på jobcentrene ikke altid er klar over hvilke støtteordninger, der findes. Den informationsbrist gør, at virksomhederne sammen med jobcentret meget ofte famler i blinde, konstaterer Maarten Van Engeland og understreger i samme åndedrag, at der er stor forskel på landets jobcentre, og at mange virksomheder har et fremragende samarbejde med det lokale jobcenter.
Fremtoning et problem
Blandt de virksomheder i undersøgelsen, der har overvejet at rekruttere en ung med problemer, men ikke har gjort det, er topscoren blandt svarmulighederne, at de rammer, virksomheden kan tilbyde, ikke matcher den unges problemer (28 procent).
Maarten Van Engeland forstår godt argumentet, men opfordrer alligevel virksomhederne til at tænke langsigtet og overveje, om det er investeringen værd, at etablere de rammer, der skal til.
Meget ofte er det økonomi, der gør at rammerne ikke er til stede og så er vi tilbage ved, at det er vigtigt at skabe viden om de støtteordninger, virksomheden kan få. For det koster nogle penge og resurser upfront at skabe de rigtige rammer, men vi ved jo, at det gavner virksomheden i det lange løb, at tage ansvaret på sig, siger Maarten Van Engeland.
De virksomheder, der i undersøgelsen angiver, at de har erfaring med at ansætte unge med problemer, peger på den unges fremtoning og adfærd som den største udfordring i arbejdet med at fastholde den unge. Ifølge Maarten Van Engeland skyldes det, at de unge ofte kommer fra en meget ustruktureret hverdag, og ikke har sat sig ind i, hvilke normer og regler, der skal følges for at begå sig på en arbejdsplads
Når det gælder fremtoning, er det typisk, at de unge ikke er i stand til at spejle sig i de mennesker, de arbejder sammen med i virksomheden. Det kan ofte give problemer, hvis kundekontakt eksempelvis er en af opgaverne, siger Maarten Van Engeland.
Han mener dog, at problemet kan løses ved, at man i virksomheden etablerer et integrationsforløb, eller at der igennem de unges uddannelse bliver sat fokus på, hvad der skal til for at begå sig i den virkelige verden.
www.csr.dk/strategi