Tysk vindmølle gør dansk virksomhed CO2-neutral

Det århusianske hostingselskab DIR A/S mærker en stigende efterspørgsel efter grønne it-ydelser. Derfor har virksomheden investeret i en vindmølle, der sikrer kunderne 100 procent CO2-neutral it-drift.

DIR mærker tydeligt, at flere og flere kunder efterspørger grønne it-ydelser, fortæller administrerende direktør Vibeke Hansen..

21.12.2009

Kristina Øby Pedersen, CSR.dk

It-industrien står for cirka to procent af verdens samlede CO2-udledning og ligger dermed på niveau med den udskældte luftfartsindustri. Derfor er ”grøn it” for længst blevet et ”buzz-word”, som bliver taget særdeles alvorligt på direktionsgangene i it-selskaberne, og et stigende antal aktører i branchen arbejder da også hårdt på at skabe sig et grønnere image.

En af dem er den århusianske gazellevirksomhed DIR, som tjener sine penge på traditionel hosting og it-outsoursing. Virksomheden har netop investeret i en Vestas vindmølle, der producerer hvad der svarer til 150 procent af DIRs aktuelle forbrug.

Dermed kan virksomheden sælge CO2-neutrale ydelser til sine kunder - eller i hvert fald 'CO2-kompensere' for det energiforbrug som serverne i virksomhedens datacenter genererer. DIR leverer it-løsninger til over 3000 danske virksomheder af forskellig størrelse – heriblandt sværvægtere som Coloplast, SAS og NRGI.

Direktør i DIR A/S Vibeke Hansen begrunder den noget utraditionelle investering med, at DIR ønsker at give sine produkter en ny, grøn dimension.

"Nogle af vores konkurrenter er begyndt at sælge CO2-kvoter til deres kunder på basis af en sindrig model, som beregner hvor meget CO2, der bliver udledt som følge af trafikken på kundens hjemmeside. Den model syntes vi ikke, var den rigtige for os, så vi diskuterede en række forskellige idéer og endte med at bygge en vindmølle, som sikrer, at alle it-ydelser købt hos DIR nu som standard er CO2-netrale. Dermed slipper vi for at diskutere kvoter med hver enkelt kunde, fordi vi har taget beslutningen for dem", forklarer Vibeke Hansen og tilføjer, at DIRs investering i vindkraft er omkostningsneutral for kunderne, fordi virksomheden sparer sin sædvanlige elregning, og oveni købet kan sælge den overskydende strøm.

Kunderne efterspørger grønne ydelser
De seneste år er produkterne i hosting-branchen blevet mere standardiserede og gennemskuelige for kunderne, så derfor er det, ifølge Vibeke Hansen, vigtigt at skille sig ud fra mængden med en klar profil. Hun er ikke i tvivl om, at DIR gør det rigtige ved at satse hårdt på en kreativ, grøn forretningsmodel.

"Vi kan mærke, at det er blevet et stærkt salgsargument, at der via vindmøllen automatisk bliver CO2 kompenseret for vores ydelser. Jeg tror, at den grønne samvittighed ofte er en afgørende faktor, når kunderne skal vælge hostingselskab. Et andet godt argument for at satse grønt netop nu er selvfølgelig, at flere og flere virksomheder er underlagt krav om, at de skal oplyse i regnskabet, hvad de har gjort for at mindske deres CO2-udledninger. It fylder som regel meget i den samlede opgørelse, så det er et oplagt sted at spare", siger DIR-direktøren.

Hun ser investeringen i vindmøllen som seneste skridt i en række, som DIR har taget for at skabe et grønt image, der er attraktivt for hosting-kunderne. I 2006 byggede DIR et nyt og moderne datacenter, der blandt andet er udstyret med to 83 kilowatt køleanlæg med frikøl og spareventilatorer, som, ifølge DIRs egne tal, reducerer CO2 udledningen med mindst 224 tons om året.

"Ved at bygge et nyt datacenter fra grunden har vi kunnet indrette det, så vi udnytter ressoucerne optimalt. Vi har også fået nogle klare stordriftsfordele ved at samle alt i ét datacenter. For eksempel håndterer vores kølesystem rigtig mange kunder på samme tid. Vi har altså tænkt grønne, energibesparende tanker i en årrække, og det glæder mig, at vi med vindmøllen tager endnu et skridt i den retning", siger Vibeke Hansen

Møllen placeret på tysk grund
Hun er til gengæld ked af, at DIR har været nødsaget til at placere den nybyggede vindmølle cirka 14 kilometer nordøst for Berlin i Tyskland. Virksomheden ville ellers gerne have udnyttet signalværdien i at placere vindmøllen bag det århusianske hovedsæde i Danmark, men den plan hang ikke sammen økonomisk.

"I Tyskland er det, i modsætning til Danmark, en meget sikker investering at opstille en vindmølle, fordi man får nogle helt klare fordele. I øjeblikket er afregningsprisen per kilowatttime 72 øre i Tyskland mod 25 øre i Danmark. Samtidig er det i Tyskland muligt at fastlåse afregningsprisen i 20 år, så man kan lægge et sikkert budget. Hvis den tyske markedspris på en kilowatttime pludselig stiger, er det oven i købet muligt at træde ud af aftalen og få den høje pris, og så træde ind i aftalen på ny, hvis prisen falder igen", forklarer Vibeke Hansen og fastslår, at Danmark derfor aldrig rigtig var en seriøs mulighed.

DIRs investering i et styk Vestas V90-2.0 vindmølle har ligget på 25 millioner danske kroner svarende til en tilbagebetalingstid på ti år - i Tyskland.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

28.10.2026CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

28.10.2026CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

CSR.dk

Stor forskel på top og bund for kyllingevelfærd i danske supermarkeder

CSR.dk

Fra holdning til handling: Ny metode kan hjælpe med at mobilisere kunder og medlemmer

CSR.dk

Ny international standard for verdensmålene med Danmark i front

CSR.dk

EU vil ændre reglerne for offentlige indkøb for bl.a. at skubbe den grønne omstilling

CSR.dk

Alle er med: National handlingsplan for tekstiler bygger på samarbejde

Klimaskovfonden

Sponseret

Compass Group Danmark bidrager til ny skov som en del af deres transportpolitik

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i Esjberg: Nødhjælp i en verden i forandring

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

27.10.2026

Tid

19:00

Sted

Treenighedskirken, Grådybet 23 6700, Esbjerg

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende bæredygtighed

Alle taler om bæredygtighed, men det kan være en svær størrelse at få greb om. Grundlæggende bæredygtighed er et crashkursus, der giver en klar, jordnær og praksisnær introduktion til området. Kurset giver dig en solid forståelse af bæredygtighed på et overordnet niveau og et indblik i centrale begreber, terminologi og aktuelle problemstillinger. Målet er at inspirere og give deltagerne konkrete værktøjer, som kan bruges til at arbejde mere bæredygtigt i hverdagen.

Dato

03.11.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

03.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

Event Description

Dato

03.11.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Training (online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the Management Awareness Training will provide the management with a basic understanding of the management role in the APQP4Wind process.

Dato

03.11.2026

Sted

Online