Tre klassikere, en overraskelse og en opsang

Det virkede som om, alt var som det plejede, da CSR-Danmark mødtes til den årlige CSR-konference i den gamle børssal i Børsbygningen i København d. 31. oktober. Her havde Dansk Erhverv, FSR – danske revisorer og Erhvervsstyrelsen nemlig for sjette år i træk inviteret til CSR-konference. Men det viste sig, slet ikke at være rigtigt. 

En minister med en grøn plan
For det første kom der en erhvervsminister med et helt klart budskab og et nyt initiativ, han gerne ville engagere virksomhederne i:

Læs også: Erhvervsministeren vil styrke virksomhedernes CSR-rapportering

”Virksomhederne skal opføre sig ordentligt – betale deres skat, ikke svindle, forbedre medarbejdernes vilkår, gøre fremskridt på miljø og klima – også i deres leverandørkæder. Til gengæld skal vi som politikere levere det bedste erhvervsklima. Det er den samfundskontrakt vi har, og den er mit vigtigste pejlemærke,” sagde erhvervsminister Simon Kollerup.

Pointen med samfundskontrakten er, at på den måde kan virksomhederne og Danmark komme ud og tjene ”de grønneste penge i verden”, som ministeren sagde. Og hvem vil ikke gerne det?

Det nye initiativ, som blev lanceret, er en undersøgelse af, om kravene til virksomhedernes rapportering om samfundsansvar kan gøres skarpere. Det vil ministeriet undersøge og har straks gjort det muligt for alle interesserede at give deres mening til kende gennem en helt åben høringsrunde. 

Erhvervsstyrelsens direktør, Katrine Winding, som rundede dagen af, forsikrede salen om, at de virkelig mente det.

”Sådan noget med en hjemmeside og en mailadresse kan godt se ud som om, det er lidt proforma. Men jeg kan garantere, at det er det ikke. Høringsinvitationen er virkelig ærligt ment. Vi har brug for masser af input – fra mindre pointer til de helt skæve,” sagde hun.

"Vi kan jo godt gå herfra og have klappet"
Det næste, der var helt anderledes end det plejer, var, at allerede i dagens første paneldebat i den første time af CSR-konferencen, var der en, der skældte ud. Det plejer vi ellers ikke at gøre.

Men Katherine Richardson, en af Danmarks førende klima- og verdensmålseksperter, kom midt i erhvervsledernes ellers gode refleksioner over det at have et purpose og kunder og medarbejderes krav til at skære en grimasse. Det blev opdaget, og hun fik ordet.

”Lever virksomhederne virkelig op til samfundskontrakten? Kernen i bæredygtighedsudfordringen er, at vi skaber velstand ved at bruge af de fælles globale ressourcer, så vi er nødt til indse, at samfundskontrakten ikke er noget vi har i Danmark, men noget globalt. Og den har vi slet ikke styr på i Danmark, hvis alle forbrugte som os, skulle vi bruge næsten fire planeter,” understregede hun.

”Vi kan da godt gå herfra og have klappet af hinanden. Men faktum er, at vi er lige så langt fra at nå verdensmålene som Burkina Faso, det er bare nogle andre udfordringer vi har. For virksomhedernes er opgaven ikke noget med at gøre godt for verden, det er at sikre menneskehedens overlevelse, og det betyder at den vigtigste opgave er, at producere med absolut minimal påvirkning af miljøet. Det handler ikke om rummet mellem politikere og virksomheder – det handler om rummet mellem mennesker og ressourcer,” fortsatte hun.

Det gav lidt uro i salen. Men også et par gode svar fra henholdsvis Jakob Riis fra Falck og Eva Berneke fra KMD, begge administrerende direktører.

”Jeg køber præmissen om ressourcerne, og vi arbejder på at gøre vores drift langt mere energieffektiv. Men jeg tror også, at Falcks største bidrag ligger i forhold til nye og bedre måder at levere sundhed på. Som sagtens kan ende med, at skabe gevinster for klimaet indirekte,” sagde Jakob Friis.

”Vi arbejder også med CO2-besparelser, men det vi helst vil er at få bæredygtighed ind i vores forretning, så vi kan udvikle løsninger, der f.eks. kan sørge for, at Falck skal køre meget mindre rundt i biler, for at levere sine løsninger,” sagde Eva Berneke.

Er bestyrelserne klar til opgaven?
Konferencens overordnede tema var ”Verdensmål og ansvarlighed i direktions- og bestyrelseslokalet”. For at komme helt tæt på den overskrift, var der et oplæg af Thomas Thune Andersen, som bl.a. er bestyrelsesformand i Ørsted og en efterfølgende paneldebat med andre bestyrelsesledere og en toprådgiver.

Bestyrelsesledere? Hvad er nu det? Det er hvad Thomas Thune Andersen opfordrede til, at vi skulle kalde dem, der i dag kaldes formænd. For en del af diskussionen kom til at handle om diversitet og kvinder i bestyrelserne. (Tilsyneladende fordi nogen havde en ny virksomhed, de gerne lige ville fortælle om. Jeg kigger på dig nu, Helle Thorning Schmidt. Som i dag er i gang med en ny karriere som bestyrelsesmedlem).

Den bredere diversitetsdebat gav dog god mening, for emnet for paneldebatten var, om danske bestyrelser har de kompetencer, der skulle til, for at hjælpe virksomheder med den transformationsopgave, der ligger foran dem. Til en fossilfri fremtid, altså.

Svaret på det spørgsmål var nej.

”Generelt set er de danske bestyrelser gode, men på bæredygtighedsområdet er der helt klart brug for en opprioritering. Man kan sammenligne det med behovet for kompetencer på det digitale område, som opstod for nogle år siden, men her er det lidt anderledes, fordi man også skal arbejde sig ind i en helt anden økonomisk model, hvor virksomhedernes opgave ikke bare er at tjene så mange penge som muligt,” sagde Henrik Mulvad, som er administrerende direktør for KPMG i Danmark.

Lars Frederiksen, som både er bestyrelsesleder i Matas og leder af Komiteen for god Selskabsledelse, kaldte det ”at have brug for at få en havkat i hyttefadet” og efterlyste mere tid til at diskutere ”de frække emner”.

Om fem år ser det helt anderledes ud
Løsningen er slet ikke så enkel, forklarede de erfarne bestyrelsesledere. For virkeligheden i bestyrelser er, at hovedparten af tiden går med at behandle emner, som falder under overskriften ”compliance”, fortalte Thomas Thune Andersen.

”Opgaven bliver jo ikke løst ved at vi inviterer nye og yngre kompetencer ind som medlem af bestyrelsen, hvis det, vi tilbyder, er at diskutere transformation og bæredygtighed mellem 14.10 og 14.50 fire gange om året,” sagde han.

Den erfarne bestyrelsesleder fortalte, at han forestiller sig, at bestyrelser og deres arbejde kommer til at ændre sig for at rumme og ramme denne opgave. Det kan handle om flere dele af en samlet bestyrelse, hvor én del har ansvar for transformation og en anden del for compliance-arbejdet, eller om advisory boards, hvor man ”virkelig kan få lov til at give den gas”.

”Man skal dog passe på, at man ikke får transformationsarbejdet for langt væk fra bundlinjen,” sagde Helle Thorning Schmidt.

”Det er vigtigt at et advisory board rådgiver virksomheden og ikke kun bestyrelsen. Det er jo hele virksomhedens ledelse, der har brug for at blive udfordret. Så jeg er meget enig, jeg tror også, at hele bestyrelsesarbejdets kontekst og arbejde vil ændre sig over de næste fem år,” sagde Lars Frederiksen.

Ikke et ansvar man tager
CSR-konferencen afsluttes altid med uddelingen af rapporteringsprisen for det pågældende år. Her var der ingen overraskelser. Mærsk vandt i kategorien for børsnoterede selskaber, mens Grundfos vandt i gruppen af ikke-noterede selskaber.

Læs også: Status på verdensmålene: Det går den gale vej med flere kritiske mål

Priserne uddeles af HKH Kronprinsesse Mary, som også holder en tale. Så lad os slutte med et citat fra denne. 

”Ansvaret for den fælles fremtid er ikke et vi kan vælge at tage – det er et vi har uanset hvad”.