Træf et valg og hold fast
I alt seksten vidt forskellige virksomheder deltager i et såkaldt bæredygtighedslaboratorium, som skal hjælpe dem videre eller i gang med en CSR-proces. Det første møde fandt sted den 13. november. Vi har talt med en af foredragsholderne og to af deltagerne.
Deltagerne i Bæredygtighedslaboratorium 2008-2009 repræsenterede brancher så forskellige som byggeri, luftfart, is, kosmetik, tobak, børnetøj, it, sport, frisørvirksomhed og design, og virksomhedernes størrelser er lige så forskellige. Eneste fællesnævner er en interesse for bæredygtig udvikling og et ønske om at indgå i dialog med andre virksomheder vil man nøjes med at lytte, er det også tilladt. InterfaceFLOR er initiativtager til bæredygtighedslaboratoriet, som består af seks eftermiddagsmøder med spændende og kvalificerede oplægsholdere. Det første møde blev indledt af faglig sekretær Preben Kristensen, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling (RBE). Den anden oplægsholder var direktør Claus Stig Pedersen, Novozymes.
Der er mange indgange
Han fortæller, at Novozymes har som udgangspunkt at fremstille et produkt, der giver flere ressourcer, end det tager, men Novozymes arbejder også med at undgå belastning af klimaet. Vi har købt en andel i DONGs vestsjællandske vindmøllepark, som kan forsyne os med vindenergi til produktionen, og vores energiforbrug skal være CO2-neutralt i 2012, fortæller han. Novo/Novozymes har mere end 20 års erfaring med arbejde med bæredygtighed, fordi det under Mads Øvlisens ledelse var en integreret del af virksomhedens strategi og praksis. Han understreger, at produktet ikke behøver at være omdrejningspunktet for CSR-arbejdet: Det handler om ikke at ødelægge fremtiden for os selv og vores efterkommere. Derudover er der ingen absolutter, siger han og tilføjer, at man naturligvis skal være ærlig om sit produkt.
Topledelsen skal med
I nogle tilfælde er det medarbejderne, der tager initiativet. Det gælder også for nogle af deltagerne i bæredygtighedslaboratoriet, men uden topledelsen kommer de ifølge Claus Stig Pedersen ikke langt: Hvis medarbejderne vil drive initiativet, skal de have toppen med. Når medarbejderne er den drivende kraft er der oftest en god portion idealisme med, men pak den væk i appellen til ledelsen, og brug i stedet de forretningsmæssige argumenter, så kommer man længst, siger han.
Reaktiv eller proaktiv
Gør man ikke selv en indsats, kan det ende med, at man bliver presset til det af fx sine kunder - det er den reaktive tilgang, siger Claus Stig Pedersen, som langt foretrækker rollen som øjenåbner: Vi skal være proaktive og åbne vores kunders øjne, og vi skal stille krav til underleverandører og forhandlere hele vejen ned. Han lægger vægt på, at der ligger en stor kontrolopgave i at sikre underleverandører ikke mindst i udviklingslande, hvor det er nemt at sætte sit omdømme over styr, men til gengæld er det hans opfattelse, at både NGOer og presse har en tilgivende holdning, hvis bare man har gjort sit bedste.
Kan tobak være bæredygtig?
Ikke alle produkter er lige populære. Cigaretter, alkohol, cola og sprøjtemidler er - alt efter temperament - nogle få eksempler, men det er ingen hindring for at arbejde med bæredygtighed. Det er glimrende illustreret af, at House of Prince er en af deltagerne i bæredygtighedslaboratoriet.
Det kan godt være, at cigaretter ikke er politisk korrekte, men det er lovligt at producere dem, og ligesom alle andre har vi et ansvar for at gøre det ordentligt, siger communications manager Trine Blücher, som absolut ikke ser nogen forhindringer for at arbejde med bæredygtighed, selvom virksomhedens produkt måske ikke kan kaldes sundt
Et af indsatsområderne er børnearbejde. British American Tobacco, som har opkøbt House of Prince, køber nogle af sine råvarer i USA, mens andre leverandører er udviklingslande: Vi ved godt, at en del af arbejdet i tobaksplantagerne udføres af børn. Vi kan ikke forhindre børnearbejde, for børnene er med til at forsørge familierne. Men vi kan stille krav til leverandørerne om, at børnene ikke arbejder for meget, så de får tid til at gå i skole og tage en uddannelse. Det er faktisk noget, vi lægger ret stor vægt på, siger hun.
Arbejdet med bæredygtighed er dog ikke begrænset til udviklingslande. Også lokalområdet (Søborg) er mål for indsatsen. Vi bor i et blandet industri- og villakvarter, derfor arbejder vi meget med miljø, så vi ikke generer vores naboer.
Blandt de øvrige indsatser nævner hun et omfattende arbejde med energieffektivitet, samt at virksomheden tager sig godt af sine ansatte.
Vi vil kort sagt gerne opføre os som en ansvarlig del af det samfund, vi befinder os i, og når vi deltager i bæredygtighedslaboratoriet, er det fordi, vi har brug for at udarbejde en samlet strategi, og i den sammenhæng tegner bæredygtighedslaboratoriet til at blive en rigtig god hjælp, slutter hun.
Vil gerne inspirere og inspireres
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), som er arbejdsgiverforening for de danske arkitektvirksomheder, har en lidt anden indfaldsvinkel til deltagelsen: Vi har indstillet til vores generalforsamling, at vi melder os ind i FNs Global Compact. Ti af vores medlemsvirksomheder har allerede gjort det, og vi vil gerne inspirere flere. RBE mener, at Global Compact er uambitiøst, og det er det måske også i dansk sammenhæng, men derfor kan derfor kan det godt være ambitiøst andre steder, og vores arbejdsområde er jo ikke kun Danmark, siger bæredygtighedskonsulent Mikael Koch.
Med deltagelsen i bæredygtighedslaboratoriet forventer han at møde mennesker, som har gjort praktiske erfaringer med for eksempel afrapportering, og som kan fortælle om faldgruberne.
