Svar fra CSRD-eksperter og praktikere: Omnibussen er ærgerlig

CSR.dk stillede onsdag eftermiddag en række eksperter og praktikere inden for ESG og rapportering tre simple spørgsmål om forslaget til omnibus-direktivet, som var fremlagt samme dag: 

• Hvad er det bedste og værste ved forslaget?
• Hvem vinder og taber med forslaget? 
• Hvad ville du hellere have haft fra EU-Kommissionen?

Det var tre ud af de seks personer, vi henvendte os til, klar til. Det er Andreas Rasche, professor of Business in Society på CBS, Christian Honoré, Partner i ESG-Implementation og Kristian Danielsen, stifter og COO i SustainX.  

Det bedste og det værste

Hvad er det bedste ved omnibus-forslaget?

”Det bedste er forsøget på og intentionen om at forenkle. Det er et godt og giver mening, for bæredygtighedsrapporterings-reguleringen var indrømmet ikke godt nok tilpasset hinanden og for komplekse,” skriver Andreas Rasche.

Christian Honoré er enig i, at justeringer af fint. Men så er det for hans vedkommende slut med det positive. 

”Det er virkelig svært for mig at finde noget positivt at sige om dette forslag. Det frustrerende er, at den eksisterende regulering (CSRD, CSDDD og Taksonomi) faktisk er godt sammenhængende og velgennemtænkt. Ja, der har været udfordringer med kommunikation og implementering, men løsningen er ikke at afmontere systemet,” skriver han. 

Hos SustainX glæder man sig over, at vi måske kan flytte samtalen om bæredygtighed: 

”Det bedste er, at retorikken om bæredygtighed ikke altid skal rime på krav og compliance som det har gjort meget de seneste år. Nu bliver det vigtigere end nogensinde at fokusere på værdien af bæredygtighed, og de muligheder, det skaber,” siger Kristian Danielsen.

Og det værste?

”Det er uden tvivl timingen. Et så drastisk skifte så sent i processen efterlader mange virksomheder i en svær situation. Det afgørende er nu at gribe de virksomheder, som nåede at rykke sig ud af deres comfort zone og bekræfte dem i, at det var den rigtige beslutning," siger Kristian Danielsen.

Andreas Rasche er mere optaget af, hvor hårdt der bliver skåret: 

”Det værste for mig er det faktum, at EU tager 80 procent af virksomhederne ud af scopet for CSRD. Det er ikke forenkling, det er deregulering,” siger han. 

Det er Christian Honoré enig i:  

”At kalde Omnibus-forslaget for "simplificering" og bæredygtighed for "bureaukrati" er efter min mening newspeak af værste skuffe. Realiteten er, at forslaget repræsenterer en deregulering, der paradoksalt nok risikerer at skabe mere bureaukrati. Hvis forslaget vedtages - hvilket der heldigvis stadig er usikkerhed om - vil virksomheder skulle navigere i og leve op til en lovgivning, der reelt ikke har nogen effekt på den grønne omstilling,” siger han. 

”Min konklusion på EU-Kommissionens nye Omnibus-forslag er, at det er dybt problematisk. Dels er jeg bekymret for dets potentielle konsekvenser for den grønne omstilling i Europa, dels synes jeg, den efterlader virksomhederne i et strategisk ingenmandsland,” fortsætter han.

Vindere og tabere

Forandring giver typisk både vindere og taber. Spørgsmålet er, hvem de er i forbindelse med omnibus-forslaget? 

”Der vil nok være mange virksomheder, som tænker, de har vundet, men jeg mener, de overser de fordele CSRD kunne have skabt for deres forretning i form af f.eks. bedre risikostyring, bedre forståelse af deres værdikæde etc. Min fornemmelse er, at det primært er politikerne, der har vundet, fordi de nu kan sige at de har leveret. Den største taber er Europas ambitiøse Green Deal,” siger Andreas Rasche.  

Den første del af Andreas Rasches pointe har Kristian Danielsen også med i sine betragtninger: 

”Taberne vil være de virksomheder, der vælger den lette (og kortsigtede) vej og straks skærer helt ned på ESG-indsatsen. De mister dét rygstød, som de nye lovkrav faktisk var ved at give dem,” siger han. 

Dem, der hænger i bremsen, ser Christian Honoré i et lidt andet lys: 

”De eneste vindere i dette scenarie er de virksomheder, der ikke er gået i gang med omstillingen og ikke ønsker at gøre det. Taberne er mange: investorer, forbrugere, engagerede medarbejdere og ikke mindst de finansielle institutioner - banker, forsikringsselskaber og investorer - der i sidste ende kan ende med at skulle betale regningen for manglende handling,” siger han.

Kristian Danielsen anlægger et lidt andet perspektiv på vinderne, med udgangspunkt i at arbejdet med ESG jo ikke stopper, fordi rapporteringskravene bliver reduceret drastisk.  

”Vinderne er de virksomheder som faktisk udnyttede muligheden for at sætte skub i deres bæredygtighedsarbejde. Selv med omnibus-forslaget, så er grøn omstilling inden for EU fortsat et bærende parameter i bestræbelserne på at styrke europæisk konkurrencekraft. Vi ved fra en analyse fra Industriens Fond at virksomheder, der tager ESG alvorligt, oplever generelt lettere adgang til nye markeder, flere ordrer samt højere fastholdelse af medarbejdere. De virksomheder, der er kommet i gang på bæredygtighedsfronten, bør i hvert fald ikke se det som en ulempe. Og selvom der har været meget debat om CSRD, så er det vigtigt for mig at pointere, at metoderne stadig holder,” siger han.

Kunne man have gjort noget andet?

Sidste overvejelse, CSR.dk har bedt artiklens deltagere om at forholde sig til, er, hvad deres omnibus havde indeholdt? Hvad skulle Kommissionen have foreslået? 

”Jeg ville have fokuseret på såkaldte ”level 2-ændringer”, dvs. ændringer der kunne have fået tekniske kriterier og indikatorer i direktiverne på linje. Kommissionen kunne også have besluttet sig for helt enkelt at sørge for bedre vejledning for direktiverne, som er noget mange stakeholdere har klaget over. Endelig ville en pragmatisk indsats have været at pause sanktioner og håndhævelsesmekanismer så virksomhederne fik tid til at tilpasse sig. Man kunne også have taget mellemstore virksomheder ud af scopet for revision af rapportering – det ville have sparet dem penge,” svarer Andreas Rasche. 

Kristian Danielsen fokuserer i sit svar også på det ærgerlige i, at man underminerer hele modellen for lovgivningen: 

”Kommissionen burde først og fremmest have stået fast på den lovgivning, de allerede havde sat i gang. De skulle have fastholdt tidslinjerne og skæringspunkterne for, hvilke virksomheder der var omfattet, og i stedet udelukkende have fokuseret på at lette dokumentationskravene. På den måde kunne man have bevaret det momentum, som faktisk var opstået.”

Det er Christian Honoré enig i: 

”Kommissionen kunne have opnået reel forenkling ved at konsultere os, der har hands-on erfaring med implementering. I stedet lader det til, at man har lyttet mere til lobbyister. Med input fra praktikere kunne vi have fjernet redundans og forbedret vejledninger, uden at gå på kompromis med det overordnede mål om at accelerere den grønne omstilling.”

Han runder af med en generel opfordring til at genoverveje indholdet af omnibussen: 

”Som rådgiver for virksomheder i deres bæredygtighedsarbejde ser jeg dagligt, hvordan usikkerhed om lovgivning hæmmer fremskridt. Dette forslag vil kun forværre situationen. Det skaber uklarhed om forventninger og gør det sværere for virksomheder at udvikle og implementere meningsfulde bæredygtige strategier,” siger han. 

”Som fagperson kan jeg kun opfordre til, at dette forslag genovervejes grundigt. Vi har brug for klar, effektiv regulering, der understøtter den grønne omstilling - ikke et skridt tilbage, der skaber forvirring og hæmmer fremskridt. Lad os i stedet fokusere på at forbedre implementeringen af den eksisterende lovgivning og sikre, at EU forbliver en global leder inden for bæredygtig udvikling,” afslutter han.