Svar fra CSRD-eksperter og praktikere: Omnibussen er ærgerlig

Ja tak til forenkling, men det er ikke det, omnibussen leverer. Det efterlader virksomhederne i et langt mindre sikkert regelmiljø og truer den grønne omstilling.

Foto: 123rf.com

28.02.2025

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

CSR.dk stillede onsdag eftermiddag en række eksperter og praktikere inden for ESG og rapportering tre simple spørgsmål om forslaget til omnibus-direktivet, som var fremlagt samme dag: 

  • Hvad er det bedste og værste ved forslaget?
  • Hvem vinder og taber med forslaget? 
  • Hvad ville du hellere have haft fra EU-Kommissionen?

Det var tre ud af de seks personer, vi henvendte os til, klar til. Det er Andreas Rasche, professor of Business in Society på CBS, Christian Honoré, Partner i ESG-Implementation og Kristian Danielsen, stifter og COO i SustainX.  

Det bedste og det værste

Hvad er det bedste ved omnibus-forslaget?

”Det bedste er forsøget på og intentionen om at forenkle. Det er et godt og giver mening, for bæredygtighedsrapporterings-reguleringen var indrømmet ikke godt nok tilpasset hinanden og for komplekse,” skriver Andreas Rasche.

Christian Honoré er enig i, at justeringer af fint. Men så er det for hans vedkommende slut med det positive. 

”Det er virkelig svært for mig at finde noget positivt at sige om dette forslag. Det frustrerende er, at den eksisterende regulering (CSRD, CSDDD og Taksonomi) faktisk er godt sammenhængende og velgennemtænkt. Ja, der har været udfordringer med kommunikation og implementering, men løsningen er ikke at afmontere systemet,” skriver han. 

Hos SustainX glæder man sig over, at vi måske kan flytte samtalen om bæredygtighed: 

”Det bedste er, at retorikken om bæredygtighed ikke altid skal rime på krav og compliance som det har gjort meget de seneste år. Nu bliver det vigtigere end nogensinde at fokusere på værdien af bæredygtighed, og de muligheder, det skaber,” siger Kristian Danielsen.

Og det værste?

”Det er uden tvivl timingen. Et så drastisk skifte så sent i processen efterlader mange virksomheder i en svær situation. Det afgørende er nu at gribe de virksomheder, som nåede at rykke sig ud af deres comfort zone og bekræfte dem i, at det var den rigtige beslutning," siger Kristian Danielsen.

Andreas Rasche er mere optaget af, hvor hårdt der bliver skåret: 

”Det værste for mig er det faktum, at EU tager 80 procent af virksomhederne ud af scopet for CSRD. Det er ikke forenkling, det er deregulering,” siger han. 

Det er Christian Honoré enig i:  

”At kalde Omnibus-forslaget for "simplificering" og bæredygtighed for "bureaukrati" er efter min mening newspeak af værste skuffe. Realiteten er, at forslaget repræsenterer en deregulering, der paradoksalt nok risikerer at skabe mere bureaukrati. Hvis forslaget vedtages - hvilket der heldigvis stadig er usikkerhed om - vil virksomheder skulle navigere i og leve op til en lovgivning, der reelt ikke har nogen effekt på den grønne omstilling,” siger han. 

”Min konklusion på EU-Kommissionens nye Omnibus-forslag er, at det er dybt problematisk. Dels er jeg bekymret for dets potentielle konsekvenser for den grønne omstilling i Europa, dels synes jeg, den efterlader virksomhederne i et strategisk ingenmandsland,” fortsætter han.

Vindere og tabere

Forandring giver typisk både vindere og taber. Spørgsmålet er, hvem de er i forbindelse med omnibus-forslaget? 

”Der vil nok være mange virksomheder, som tænker, de har vundet, men jeg mener, de overser de fordele CSRD kunne have skabt for deres forretning i form af f.eks. bedre risikostyring, bedre forståelse af deres værdikæde etc. Min fornemmelse er, at det primært er politikerne, der har vundet, fordi de nu kan sige at de har leveret. Den største taber er Europas ambitiøse Green Deal,” siger Andreas Rasche.  

Den første del af Andreas Rasches pointe har Kristian Danielsen også med i sine betragtninger: 

”Taberne vil være de virksomheder, der vælger den lette (og kortsigtede) vej og straks skærer helt ned på ESG-indsatsen. De mister dét rygstød, som de nye lovkrav faktisk var ved at give dem,” siger han. 

Dem, der hænger i bremsen, ser Christian Honoré i et lidt andet lys: 

”De eneste vindere i dette scenarie er de virksomheder, der ikke er gået i gang med omstillingen og ikke ønsker at gøre det. Taberne er mange: investorer, forbrugere, engagerede medarbejdere og ikke mindst de finansielle institutioner - banker, forsikringsselskaber og investorer - der i sidste ende kan ende med at skulle betale regningen for manglende handling,” siger han.

Kristian Danielsen anlægger et lidt andet perspektiv på vinderne, med udgangspunkt i at arbejdet med ESG jo ikke stopper, fordi rapporteringskravene bliver reduceret drastisk.  

”Vinderne er de virksomheder som faktisk udnyttede muligheden for at sætte skub i deres bæredygtighedsarbejde. Selv med omnibus-forslaget, så er grøn omstilling inden for EU fortsat et bærende parameter i bestræbelserne på at styrke europæisk konkurrencekraft. Vi ved fra en analyse fra Industriens Fond at virksomheder, der tager ESG alvorligt, oplever generelt lettere adgang til nye markeder, flere ordrer samt højere fastholdelse af medarbejdere. De virksomheder, der er kommet i gang på bæredygtighedsfronten, bør i hvert fald ikke se det som en ulempe. Og selvom der har været meget debat om CSRD, så er det vigtigt for mig at pointere, at metoderne stadig holder,” siger han.

Kunne man have gjort noget andet?

Sidste overvejelse, CSR.dk har bedt artiklens deltagere om at forholde sig til, er, hvad deres omnibus havde indeholdt? Hvad skulle Kommissionen have foreslået? 

”Jeg ville have fokuseret på såkaldte ”level 2-ændringer”, dvs. ændringer der kunne have fået tekniske kriterier og indikatorer i direktiverne på linje. Kommissionen kunne også have besluttet sig for helt enkelt at sørge for bedre vejledning for direktiverne, som er noget mange stakeholdere har klaget over. Endelig ville en pragmatisk indsats have været at pause sanktioner og håndhævelsesmekanismer så virksomhederne fik tid til at tilpasse sig. Man kunne også have taget mellemstore virksomheder ud af scopet for revision af rapportering – det ville have sparet dem penge,” svarer Andreas Rasche. 

Kristian Danielsen fokuserer i sit svar også på det ærgerlige i, at man underminerer hele modellen for lovgivningen: 

”Kommissionen burde først og fremmest have stået fast på den lovgivning, de allerede havde sat i gang. De skulle have fastholdt tidslinjerne og skæringspunkterne for, hvilke virksomheder der var omfattet, og i stedet udelukkende have fokuseret på at lette dokumentationskravene. På den måde kunne man have bevaret det momentum, som faktisk var opstået.”

Det er Christian Honoré enig i: 

”Kommissionen kunne have opnået reel forenkling ved at konsultere os, der har hands-on erfaring med implementering. I stedet lader det til, at man har lyttet mere til lobbyister. Med input fra praktikere kunne vi have fjernet redundans og forbedret vejledninger, uden at gå på kompromis med det overordnede mål om at accelerere den grønne omstilling.”

Han runder af med en generel opfordring til at genoverveje indholdet af omnibussen: 

”Som rådgiver for virksomheder i deres bæredygtighedsarbejde ser jeg dagligt, hvordan usikkerhed om lovgivning hæmmer fremskridt. Dette forslag vil kun forværre situationen. Det skaber uklarhed om forventninger og gør det sværere for virksomheder at udvikle og implementere meningsfulde bæredygtige strategier,” siger han. 

”Som fagperson kan jeg kun opfordre til, at dette forslag genovervejes grundigt. Vi har brug for klar, effektiv regulering, der understøtter den grønne omstilling - ikke et skridt tilbage, der skaber forvirring og hæmmer fremskridt. Lad os i stedet fokusere på at forbedre implementeringen af den eksisterende lovgivning og sikre, at EU forbliver en global leder inden for bæredygtig udvikling,” afslutter han.

Etisk Handel Danmark

Sponseret

SKI’s strategigruppe vinder prisen som Verdens Bedste Indkøber 2026

Klimaskovfonden

Sponseret

Kulturbranchen skal samles om at plante en hel skov

Denne artikel er del af et tema:

EU's omnibus

Omnibusdirektivet skaber usikkerhed. Følg med her for at forstå, hvad der sker, og hvad virksomhederne skal gøre, nu hvor kravene til bæredygtighedsrapportering alligevel ikke blev, som de ellers er blevet indarbejdet i dansk lovgivning. 

Relateret indhold

15.10.2026CSR.dk

Natur på dagsordenen: Sådan hænger TNFD, ISSB og EU's regler sammen

14.09.2026ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

CSR.dk

Ny prioriteringsmodel åbner elnettet: Det betyder det for virksomhedernes grønne omstilling

CSR.dk

COP31 cirka halvvejs: Nyt forhandlingsnotat viser afgørende stridspunkter

ista Danmark A/S

Sponseret

ESG-data som grundlag for rapportering og drift

Dansk Erhverv

Sponseret

Ny frivillig EU-standard skal gøre ESG-rapportering lettere for virksomheder

CSR.dk

69 procent af CSRD-virksomheder har nu klimaomstillingsplaner

Dansk Erhverv

Sponseret

EU-Kommissionen præsenterer reviderede bæredygtighedsstandarder

Lemvigh-Müller

Sponseret

CO2e-beregner styrker kundernes klimadata og -dokumentation

NKT (Denmark) A/S

Sponseret

NKT 1. kvartal 2026: Rekordhøj ordreindgang og EBITDA på EUR 97 mio.

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Sales & Sustainability in the Heart of Business

How can businesses make sustainability a driver of sales and commercial growth? Join our miniconference to expand your network and to get inspired by trends, real-life. business cases and practical tools.

Dato

18.11.2026

Tid

13:00

Sted

Copenhagen or Online

UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - Aarhus

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

19.11.2026

Tid

08:30

Sted

Tivoli Friheden. Skovbrynet 5, 8000 Aarhus, Denmark

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (Dansk)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

23.11.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

23.11.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI and IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.

Dato

23.11.2026

Sted

Vejle