Større risiko for fejl og mistrivsel i byggeriet med hård jargon og dårlig kommunikation

Psykologisk sikkerhed handler grundlæggende om, hvorvidt medarbejdere på en arbejdsplads føler sig trygge i forhold til at sige deres mening, fejle og ’stikke ud’ uden frygt for negative konsekvenser. Resultaterne i  en ny rapport fra Byggeriets Samfundsansvar viser, at der er plads til forbedring i forhold til de fleste nedslagspunkter, og at en styrket indsats for at klæde ledere på kan være vejen frem.

Organisationen har undersøgt den psykologiske sikkerhed på tre byggepladser, samt testet og udviklet værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at fremme det. Overordnet peger resultaterne på, at der er plads til forbedringer, når det kommer til den samlede generelle psykologiske sikkerhed i byggeriet. I fire ud af ni nedslagspunkter er vurderingerne problematiske, og kalder på løsninger. Dog viser resultaterne også, at medarbejderne føler, at deres arbejde i byggeriet er meningsfyldt og vigtigt.

 ”Nu har vi jo kun testet på tre virksomheder i branchen, men vores oplevelse er, at den giver et fornuftigt pejlemærke for, hvad der er behov for at arbejde mere med i branchen. Vores undersøgelse viser, at den generelle psykologiske sikkerhed for de adspurgte er lidt lavere end gennemsnittet på tværs af brancher i Danmark. Der er klart plads til forbedringer i mange af nedslagspunkterne, men vi ser også, at de adspurgte føler, at deres arbejde i byggeriet er meningsfyldt og vigtigt. Det vidner om, at det særligt er kommunikationen og jargonen, der er udfordringer med. Vores undersøgelse viser også, at lederne generelt føler mere psykologisk sikkerhed end deres medarbejdere” udtaler Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar.

Drillerier opleves ikke altid kærligt

En af resultaterne i undersøgelsen viser bl.a., at de drillerier, der ofte kendetegner jargonen i byggeriet, ikke altid opleves positivt hos de adspurgte medarbejdere. 42 pct. svarer nemlig, at de ikke mener, at de drillerier de oplever i deres team, er kærligt ment.

”Man hører ofte, at byggeriet er kendt for sin ’hårde, men kærlige’ jargon, og at det er noget af det, som medarbejderne godt kan lide ved at arbejde i branchen. Men lidt under halvdelen af de adspurgte medarbejdere oplever faktisk ikke drillerierne som kærlige, og det synes jeg er vigtigt at hæfte sig ved, når det er den fortælling, der som regel dominerer”, udtaler Christina Schultz og fortsætter:

Læs også: Migrantarbejdere får det farligste arbejde på danske byggepladser

”Vi ser også en lav vurdering blandt både ledere og medarbejdere af, hvordan planlægning og kommunikation mellem byggeledelse, formænd og udførende sjak eksekveres og omsættes til effektivt samarbejde på det enkelte byggeprojekt. Samtidig svarer hele 50 pct. af medarbejderne i undersøgelsen, at de ikke føler sig sikre på at kunne begå fejl uden at blive udpeget og udskammet for det. De to resultater sammenholdt vider om, at der med et fokus på bedre kommunikation og tone kunne skabes et væsentligt bedre psykisk arbejdsmiljø, samt bedre muligheder for at håndtere fejl og skabe stærkere samarbejdsprocesser”, siger Christina Schultz.   

Et godt psykisk arbejdsmiljø er attraktivt

Jesper Poulsen er formand hos LM Byg. Han ser psykologisk sikkerhed som noget, der er relevant for ham at arbejde med som formand, bl.a. fordi det er med til at skabe et bedre grundlag for rekruttering:

”Hvis jeg skal kunne tiltrække de bedste medarbejdere, skal de også kunne trives på deres job. Hvis vi som virksomhed skal være bedre end de andre, bliver vi nødt til at komme med initiativer, der kan forbedre den psykologiske sikkerhed for medarbejderne”, siger han. Han er også bevidst om de menneskelige omkostninger ved manglende psykologisk sikkerhed.

”Jeg er jo i en branche, hvor man ikke taler så meget om de her ting. Som formand vil jeg gerne bidrage til, at der er en god omgangstone i mit sjak, så det bliver rarere at være på arbejde”.

Spørger man Jesper Poulsen om, hvad han tænker om at mange faktisk ikke oplever drillerier som kærligt ment, har han en tydelig holdning:

”Vi har en for hård tone i vores branche. Det er desværre noget, vi er lært op med. Dem, der råber højst, er dem, der bliver lyttet til. I mit sjak arbejder jeg på at få folk til at snakke ordentligt til hinanden og på at blive mere tydelig i kommunikationen. Det starter hos den enkelte. Det er en ulden branche, og det skal vi lave om på”.

Stærkere ledelseskompetencer er en af vejene frem

Rapporten peger på en række anbefalinger, der kan være med til at skabe mere psykologisk sikkerhed. En af anbefalingerne lyder på, at ledere skal klædes bedre på til at lede.

”Vi anbefaler, at virksomheder klæder deres lederne bedre på. Vi har sammen med Lysna og flere af vores medlemsvirksomheder udviklet et ledelsesværktøj, som kan tilgås af hele branchen. Det indeholder både små film om psykologisk sikkerhed, et spørgeskema, som kan bruges til at teste psykologisk sikkerhed i organisationen, samt en række gode råd og anbefalinger til ledere og medarbejdere. Lederne kan således blive klædt på til at opbygge en kultur, der tilskynder en åben dialog, hvor alle samarbejder om at leverede bedste byggerier til aftalt tid”, udtaler Christina Schultz.

Hent rapport og værktøjer