Status på verdensmålene: Det går den gale vej med flere kritiske mål

Verdens vigtigste rapport, blev den omtalt som. Global Sustainable Development Report, den ikke-offentliggjorte første rapport, der løbende skal vurdere fremdriften mod Verdensmålene. Udarbejdet af en gruppe af 15 forskere fra lige så mange lande, som blev udpeget af FN's generalsekretær for at sikre uafhængighed.

En af de 15 er professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson, og hun løftede torsdag eftermiddag, d. 16. maj, i København sløret for hovedkonklusionerne i rapporten. 

Læs også: Sådan skal du rapportere på verdensmålene

”Essensen af rapporten er en højlydt alarmklokke, for vi er slet ikke på sporet. De næste ti år bliver afgørende, for vi er på afveje. Selv om det går godt for nogle af målene, så er vi helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og til vands og med lighed”, sagde hun.

Kurven for børnedødelighed er nedadgående, og der er kommet flere børn i grundskoler, men på en række andre områder er der opstået stilstand. På områderne klima, biodiversitet, lighed og vores træk på ressourcer, går det endda værre end for fire år siden. Det konkluderes der i rapporten.

Gruppen bag, som igennem processen med at fremstille rapporten har fået hjælp af 124 andre forskere gennem peer-reviews og afholdt fire workshops i henholdsvis Asien, Mellemøsten, Sydamerika og Europa, går heldigvis videre end blot at konstatere, at det hele går rigtig dårligt.

Hovedkonklusion nummer to er, at det er glædeligt, at målene er blevet taget så godt imod i næsten hele verden. For det tredje peger de på, at en del af forklaringen skal findes i, at forståelsen af målene er "kommet på afveje", som Katherine Richardson kaldte det. 

"Vi ser de 17 kasser og tror, at det er dem, der er det nye. Vi har jo i forvejen internationale aftaler om biodiversitet, klima, kvinder osv. Det vigtige er i stedet, at Verdensmålene er den første internationale aftale vi har, som anerkender, at vores resourcer er begrænsede og at vi ikke kan have det fodaftryk på jorden, som vi har nu, kombineret med, at når man bringer det hele sammen på den måde, så bliver man tvunget til at se på interaktionerne mellem de forskellige områder," sagde hun. 

Nøglen er mål 10 - ulighed
Netop samspillet mellem målene har rapportens forfatte brugt meget tid på at tænke over. Og mens man mellem de enkelte mål kan finde virkelig mange - også negative - sammenhænge, så har de udviklet et samlet billede af, hvordan det hele hænger sammen. og hvad der kan få udviklingent til at rykke sig. Det kan ses i den grafisk lidet indbydende model til højre. 

Forklaringen er, at med placeringen af miljømål og menneskelig velfærdsmål som modsatrettede - hvilket de er i vores nuværende system - så bliver nøglen spørgsmålet om ulighed. 

"Denne her akse ligger i kernen af bæredygtighedsdiskussionen. Vi ved ikke hvor man skal være på den, men det siger sig selv, at hvis man fokuserer for ensidigt på f.eks. miljøbeskyttelse, så er der ikke plads til at mennesket kan udvikle sig, og omvendt, hvis vi presser for meget på udviklingen i velstand og velfærd for mennesker, så risikerer vi at ændre levevilkår på jorden på en sådan måde at vi ikke selv kan trives. Det er det, vi tror er ved at ske med vores klima og biodiversitet", sagde Katherine Richardson. 

"Så vi skal finde den rigtige balance her, og det gør at lighed, altså mål ti, kommer til at udgør kernen. For det er et spørgsmål om, hvordan man vil fordele jordens resourcer blandt 9-10 milliarder mennesker. Lige nu tyder alt på, at vi ligger for langt nede mod mennesker og har for lidt fokus på naturen. Lighed handler ikke om, at vi alle skal have lige meget, men når den er meget stor, giver det samfund mange problemer, og det bliver vanskeligere at opnå målene," fortsatte hun. 

Katherine Richardson slog også lige en pæl igennem listerne over, hvor tæt forskellige lande er på at have opnået verdensmålene. Hun mener, det er noget sludder, og at alle lande er nærmest lige langt fra - bare på forskellige områder. 

Rapporten, der i fredags blev sendt til medlemslandene og som nu skal igennem en høringsrunde, før den bliver afleveret til FN-systemet til sommer, har masser af anbefalinger og definitioner af entry points for transformation, løftestænger, possible actions osv. Dem kommer vi til at høre mere om senere på året.

Virksomheder skal også måles på resourceeffektivitet
Ved torsdagens arrangement blev der dog afleveret nogle kraftige opfordringer - også rettet mod virksomheder.

For det første: Vi skal have et fokus på en anderledes omkostningseffektivitet, hvor omkostningen ikke er penge, men vores fælles miljøforhold. Som Katherine Richardson sagde, så tror vi, at vi bliver rige af at have penge, men menneskets virkelige rigdom er det naturlige miljø vi er omgivet af. Vi er den eneste planet, vi kender, med levende liv - og derfor skal vi maksimere værdi og velfærd i forhold til vores miljøaftryk. Det gælder også i virksomheder.

Dagens moderator, Lotte Hansen fra Hansen og Ersbøll Agenda, spurgte således, hvilket råd Katherine Richardson ville give en direktør i f.eks. en stor transportvirksomhed og en bank.

"Direktører skal bede deres bestyrelser om ikke længere kun at blive målt på bundlinjen. De skal bede om også at blive målt på deres resourceeffektivitet hvert kvartal. Og i banken skal du sørge for at du kan redegøre for, vhordan du ikke forlænger investeringer i et system, der er ved at dø," svarede Katherine Richardson.

Læs også: Spidsen af Ørestad bliver det første boligbyggeri baseret på FN’s verdensmål

For det andet skal verden - og i høj grad også virksomhederne - tage skridtet videre fra kun at tænke win-win, når de tænker på verdensmål. Eller i al fald omdefinere et af de to wins, så det ikke længere blot er at tjene penge og gøre noget godt for verden samtidig. 

"Man skal huske, at alt, det man laver, vil have både positive og negative interaktioner med Verdensmålene. Vi skal til ikke bare at fokusere på synergier, men på at finde de sweet spots, hvor synergier bliver udnyttet, men hvor vi samtidig minimerer vores negative impact. Det kræver en ny måde at tænke på," sagde Katherine Richardson.