CSR-konferencen viser de to spor for fremtidens bæredygtighedsarbejde

Hvad var det for en lyd? Det var vist myten om den danske førertrøje, som blev punkteret, da CSR-konferencen 2021 d. 26. oktober spurgte nogle forretningsudviklere, hvordan det gik med den grønne omstilling i Danmark. 

For selvom Thomas Heltborg Juul, CEO for Green Mobility, Caroline Søeborg Ahlefeldt, CEO for Tomorrow og Morten Dyrholm, som har ansvar for bæredygtighed og public affairs i Vestas, anerkendte indsatsen for f.eks. miljø og udivkling af vindkraftindustrien gennem årtier, så oplever de, at der nu er for lidt risikovillighed og for lidt nysgerrighed.  

Frygt for at tabe til dem, der tør mere
"Det interessante bliver at se, hvordan Danmark og danske virksomheder klarer sig, når der nu globalt kommer store mængder kapital, der leder efter grønne investeringsobjekter. Der skal rigtig meget risikovillig kapital til at udvikle store, grønne virksomheder, og den er der typisk for lidt af i Danmark," sagde Morten Dyrholm. 

"Vi står f.eks. der, at Green Mobility har været med til at bevise business casen for car-sharing, så nu melder flere udenlandske konkurrenter sig på banen. Og nu vi rejser 20 millioner i kapital, rejser de 200. Det er derfor, næsten alle virksomheder, der er ved at vokse sig store, flytter til udlandet, og dermed forsvinder ikke blot den enkelte virksomhed, men også den lokale efterspørgsel fra den og den lokale formuevækst, som kan bruges til at investere i andre nye ideer" siger Thomas Heltborg Juul. 

Et andet problem er, at der ikke er tænkt i at sikre efterspørgselssiden til alt den grønne strøm, vi er i gang med at producere.

"Vi har i Danmark den perfekte ramme for at kunne skabe denne her grønne økonomi, hvor alle de grønne elektroner vi producerer kan komme i spil. Men vi har ikke sikret efterspørgselssiden. Har vi f.eks. de store transportvirksomheder med i udviklingen af en grøn energisektor, på en måde hvor de forpligter sig til at aftage produktet af investeringerne i grøn energi? Det grønne danske eventyr handler hovedsageligt om produktion af strøm som er udbudssiden. Men der hvr det rykker nu er efterspørgselssiden. Det er transportsektorens behov for grønne brændsler. Det er digitaliseringen af el-sektoren. Og der er ikke noget af det, der foregår i Danmark. Det er forbandet," sagde Morten Dyrholm. 

"Vestas's succes bygger på gode og stabile rammevilkår gennem årtier, men hvor er de beslutninger og rammebetingelser, som skal få os og energisektoren til 2030 med succes? Jeg mangler et grundlæggende fokus på elektrificering og udbredningen af grønne brændsler og lagringsteknologier. Hvis vi ikke får styr på den efterspørgselsside, så tror jeg det grønne danske brand kommer til virkelig at falde," fortsatte han. 

Bæredygtighedsjob nummer et: transformation af forretning
"Vi er som danskere nødt til at være opmærksomme på, at det ligger i vores kultur, at vi godt kan blive lidt for optaget af det, vi selv sidder med. Og da vi lever i transformative tider, transport, energi, produktionen af mad osv kommer til at ændre sig fundamentalt i 20'erne, så hvis vi ikke er vågne og hele tiden holder øje med, hvor den næste revolution kommer fra, og hvordan kan vi blive en del af det, så bliver det svært at klare sig," sagde Caroline Søeborg Ahlefeldt. 

"Vi må gøre op med den der forestilling om, hvor grønne vi er og går foran i Danmark. Det er vi bare ikke. Vi laver car-sharing med elbiler i otte byer i Europa og København er et af dårligste steder i Europa for os, selv om man ved at det er grønnere og mindsker trængsel osv.," fortalte Thomas Heltborg Juul. 

"Det er nu, vi skal finde og investere i de ideer, som skal udvikle det næste industrieventyr, som skal skabe store, danske spillere og en underskov af leverandører til dem. Den samtale skal i gang," sagde Morten Dyrholm. 

"Ja, og den kræver, at vi går ud over "vores eget" og taler med nogen, der vil og tænker noget andet end os selv, og det kræver nysgerrighed,," sagde Caroline Søeborg Ahlefeldt. 

Bæredygtighedsjob nummer to: compliance med ny lovgivning
"Jeg har i mine 20 år som embedsmand aldrig set så meget regulering komme rullende så huritgt og så transformativt," sagde Katrine Winding, direktør for Erhvervsstyrelsen. 

Reguleringen kommer primært fra EU og dækker både taksonomien for bæredygtig finans, nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, obligatorisk due diligence i værdikæden og anden Green Deal-relateret lovgivning. 

"Det helt afgørende er, at vi er ved at gå fra soft law til hard law," sagde Linda Nielsen, som er juraprofessor og formand for det danske OECD-kontaktpunkt, Mæglings- og klageinstitutionen. 

Så i stedet for konventioner, guidelines og principper får vi i løbet af de kommende år lovgivning med sanktionsmuligheder og egentlige juridiske forpligtelser for virksomhederne. 

"Jeg prøver atltid at sige til virksomhederne, at de skal se regulering som en ven! Det lykkes sjældent helt, men klare regler og lovgivning er en base, man kan bygge sin innovation på, og det er endda noget, vi er gode til i Danmark. Vi er agile og gode til administration," sagde Linda Nielsen. 

I salen var der da heller ikke mange, som rakte hånden op, da de blev spurgt om de mente, regulering var deres ven. Men Linda Nielsen var ikke alene med sin opbakning. 

"Overgangen fra soft til hard law bliver kke nem, men tænk på hvor store muligheder der er for at få klare, fælles standarder at arbejde ud fra, som vi er sikre på er i overensstemmelse med lovgivningen," sagde Allan Lerborg Jørgensen, som leder OECD's center for Responsible Business Conduct. 

"Vi er på et afgørnede punkt i den grønne og sociale omstilling, hvor der kæmpes om at sætte de globale standarder på tværs af verdensøkonomien. Det er en del af transformationsprocessen, og EU og overgangen til hard law spiller en stor rolle i dette," fortsatte han. 

Konferencen efterlod dog ingen tvivl om, at der stadig var meget at arbejde på, for at få implementeringen af hard law på plads. Der skal nemlig tænkes i håndhævelse, retssikkerhed, maksimal effekt, forskellige virksomhedsstørrelser, data osv osv. Men det var også tydeligt, at når erhvervslederne og virksomhedsrådgiverne var på scenen, så bakkede de alle op om reguleringen. Fordi der er brug for klare og forudsigelige rammer for udviklingen af virksomheden. 

Katrine Winding pegede ligeledes på Danmarks styrker ift. god lovgivning: 

"Vi er gode til at samarbejde på tværs af myndigheder og mellem myndigheder, erhverv, forskning osv. Det skal vi bruge til at gøre omstillingen nemmere, for der er nok et godt stykke vej til, at de nye krav ikke opleves som noget svært og hårdt - især hos SMV'erne." 

Masser af regulering - bare ikke den, der er mest brug for
Virksomhederne er måske ikke begejstrede, men accpterer nye krav som en del af processen og en hjælp til at drive udviklingen. Men måske ville begejstringen være større, hvis den lovgivning, der virkelig er brug for, også var den, der blev arbejdet på? 

For det er ikke kun Morten Dyrholm fra Vestas, der vil have styr på fremtidens rammebetingelser. Der var næppe én eneste erhvervsleder på scenen på årets CSR-konference, som ikke gerne vil have en pris på CO2 og andre typer forurening. For ellers ændrer det med den risikovillige kapital, kravene til leverandørerne, udviklingen af nye industrier, nysgerrigheden på det nye sig ikke nok, til at vi når det, vi i følge WWF's generalsekretær, Bo Øksnebjerg, skal nå: at knække kurverne for ødelæggelse af naturen inden 2030.