Som et skib uden kaptajn

Vi mangler en egentlig Naturplan for Danmark, der kan udstikke ny retning og sætte en ny vision op. SF har for nyligt fremlagt sin Naturplan Danmark, som netop rummer en sådan ny vision for Danmarks natur. Her opsætter vi et klart mål for, hvor meget af landet, der skal være natur i 2050, ligesom vi for første gang definerer helt klart, hvad natur er.
Og det er på høje tid med en ny kurs. Danmark dratter ned af de internationale ranglister, når det kommer til miljøpolitikken. Det amerikanske universitet Yale offentliggjorde tidligere på året en opgørelse over, hvordan det går de forskellige lande på miljøområdet. Her ligger Danmark på en foruroligende 26. plads efter lande som Litauen, Albanien og Ungarn, mens vores naboer i nord Sverige, Norge og Finland besætter hhv. 2., 3. og 4. pladsen. Ikke ligefrem det man forstår ved at være ”grønt foregangsland”.

Frivillige aftaler virker ikke
Også OECD har været efter Danmark. I deres seneste gennemgang af Danmarks miljøpolitik (2007), står der bl.a. om naturområdet:
Landbruget, urbaniseringen og øget infrastrukturudvikling har fortsat en negativ indvirkning på naturen og den biologiske mangfoldighed. Handlingsplanen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse savner klare tidsbestemte mål. Mål for bevarelse af den biologiske mangfoldighed mangler. I 2006 indledte Europa-Kommissionen en overtrædelsesprocedure mod Danmark for overtrædelse af både fugle- og habitatdirektivet.
Den miljøpolitik, der bliver ført i Danmark i øjeblikket, fører altså til en forringelse af Danmarks natur i stedet for en forbedring. Det er ikke tilfældigt, hvis du har set færre sommerfugle de senere år, for vi mister stadig mange dyre- og plantearter hvert år. Danmarks natur er også under pres fra arter, der kommer til os udefra: vores haver invaderes af dræbersnegle og vores have af dræbergopler. Hvis ikke vi får styrket den danske natur, vil vi se endnu flere danske arter bukke under og nye dukke op, og denne proces vil blive speedet op af klimaændringerne.
En af de store kilder til, at naturen er under så hårdt pres, er landbrugets udledninger af kvælstof, fosfor og pesticider. De frivillige aftaler med dansk landbrug virker med al tydelighed ikke: landmændene sprøjter mere end tidligere år, behandlingshyppigheden er steget væsentligt siden regeringen kom til i 2001, man har ikke fået styr på kvælstofudledningerne, og så er der ikke blevet oprettet de 40.000 ha randzoner, som landbruget forpligtede sig til i Vandmiljøplan III – tværtimod er der ifølge nye opgørelser fra DMU forsvundet 4.000 ha i samme periode, hvor de 40.000 skulle være oprettet.
En Naturplan må ikke pakkes ind i en vækststrategi for landbruget, sådan som regeringen lægger op til med sin ”Grøn vækst”-strategi, men det er klart, at til en Naturplan hører også en ny kurs for dansk landbrug, der indebærer et helt andet ambitionsniveau med hensyn til implementering og udvikling af ny miljøteknologi (en satsning, der på sigt gerne skulle føre til endnu et grønt eksporteventyr for Danmark).

Axelborg skal ikke bestemme naturpolitik
Som miljøminister ville jeg – ud over at overtale min kollega fødevareministeren til at få styr på landbruget – sætte SF’s naturplan i værk. Planen indeholder 4 klare mål og 10 virkemidler, der kan bringe os tilbage i klasse med vores nordiske kollegaer og stoppe tabet af dyre- og plantearter. Den vigtigste målsætning drejer sig om, at 35 % af Danmark skal være naturarealer (heraf skal de 3,5 % være vild natur). Det efterlader stadig 2/3 af landet til intensiv dyrkning og bebyggelse. De tre forskellige former for arealer skal være klart definerede: vild natur (3,5 %) skal lades urørt bortset fra, at der skal ryddes stier, så befolkningen har adgang, naturarealer (31,5 %) må ikke gødes, sprøjtes, drænes eller bebygges og resten (65 %) må udnyttes intensivt som nu. Der skal udarbejdes en arealforvaltningslov, der gør det helt klart, hvilke typer land, man har hvor, således at den enkelte lodsejer ikke er i tvivl om, hvilke regler der gælder på hans grund (modsat i dag, hvor arealer kan vokse ud og ind af naturbeskyttelsen). En sådan klargørelse ville også bane vejen for en regelforenkling, som kan lette livet for den enkelte borger, kommunerne og staten.
Dertil kommer udarbejdelsen af en sammenhængende planlægning fx i forhold til kystbeskyttelse Hvilke områder skal gives helt fri til naturen, hvilke områder skal beskyttes med diger? Det kræver en samlet indsats sådan at det ene kystområde ikke bare skubber et problem videre til den næste kommune og kyststrækning. Dertil kommer en udlægning af 10 % af de danske have til fiskeri- og forstyrrelsesfri områder. Dette ville medføre, at fiskene havde visse områder, hvor de kunne yngle i fred – og ligesom vi har set med jagten, så er jagten på de ikke-fredede områder blevet bedre, fordi fuglene har steder at søge tilflugt.
En sådan Naturplan for Danmark ville altså være banebrydende, fordi den ville medføre, at vi fik en klar strategi for udviklingen af Danmarks arealer og Danmarks natur. Den ville medføre en fordobling af Danmarks natur (areal) og hjælpe til at vende tilbagegangen af dyre- og plantearter samt deres levesteder i Danmark til fremgang. Planen ville ligeledes få stor betydning for Danmarks muligheder for at leve op til EU’s vandrammedirektiv og Natura2000 direktiver, da den ville medføre renere grundvand og mindre iltsvind i søer og fjorde. Derudover ville det være nyt, at vi fik klare definitioner på, hvad der er natur og hvad der ikke er, hvilket ville medføre en helt anderledes god og lovbunden beskyttelse af naturen, så det ikke er kornpriserne eller Axelborg, der bestemmer Danmarks naturpolitik.

Skandaløs braklægningsplan
Hvis vi havde haft en Naturplan for Danmark ville regeringens skandaløse brakhandlingsplan, der uden hensyn til naturværdierne har ødelagt omkring 20 % af Danmarks lysåbne natur i 2008, aldrig være blevet effektueret, da den ville have været i klar modstrid med planen. Med en Naturplan Danmark tager vi selv ansvaret for at beskytte vores natur og vores havområder (i dag skal EU svinge pisken for at havet bliver beskyttet i Danmark), ligesom vi skaber sammenhængende naturområder. Danskerne - såvel som natur og planter - skal kunne vandre i grønne korridorer og natur fra Skagen til Tysklandsgrænse og fra Blåvandshuk til Dragør.
Marianne Jelved sagde engang, at der ikke var grænser for, hvad man kan få gennemført i dansk politik, så længe man ikke vil have æren for det. Hvis det er rigtigt, så skal jeg nok kigge væk, hvis den nuværende miljøminister hugger lidt fra denne vision. Tag endelig så meget som muligt, ja jeg vil endda tillade regeringen at bruge copy- paste direkte fra SF’s naturplan ind i regeringens kommende ”Grøn Vækst”-strategi, på samme måde, som regeringen tilsyneladende har hentet formuleringerne til store dele af ”Grøn Vækst” direkte fra Landbrugsraadets strategi for landbrugserhvervet.