Slut med flyers og debatindlæg: Klimabevægelsens afsked med den søde aktivisme
Den grønne aktivismes hidtidige opbyggelige tilgang har ikke båret nok af sig. Ifølge forsker følger den grønne bevægelses stigende vrede og radikalisering en historisk tendens blandt progressive bevægelser.
Da det stod klart at parterne i den grønne trepart ville gå med den mindste afgift på landbruget, var det som om systemets potemkinkulisse endeligt faldt sammen for den grønne ungdomsbevægelse.
De havde heppet på forhandlerne udenfor, delt flyers ud, inviteret til spontane samtaler. Alt sammen i håbet på, at situationens alvor var sunket ind for beslutningstagerne.
Skuffelsen har ført til en sommer fuld af selvransagelse og refleksion. Og til årsmødet i efteråret blev kimen til Den Grønne Ungdomsbevægelses langt mere radikale udtryk lagt.
Smertelig fortrydelse
Den opbyggelige linje hidtil har simpelthen ikke virket godt nok ifølge Caroline Bessermann fra den grønne ungdomsbevægelse. Hun frygter deres tidligere metoder har givet beslutningstagerne et carte blanche i stedet for at presse dem til at handle hurtigere.
Derfor fortryder hun nu den søde aktivisme også selvom hun havde ønsket det modsatte:
”Fortrydelsen ærgrer mig SÅ meget. Også på den søde aktivisme og dialogens vegne. Det er jo den, vi danskere holder af. Men jeg så fra første række, at det ikke gjorde en forskel – måske snarere tværtimod. Det efterlod os ikke med andre muligheder end at skrue op. For nogle er det måske den søde aktivismes bortgang”, siger hun til Klimamonitor.
I giganternes fodspor
Ifølge den fremmeste aktivismeforsker, Dana R. Fisher, er udviklingen imidlertid helt naturlig og følger mange andre progressive bevægelser gennem historien. Hun er professor på School of International Service på American University og leder af Center for Environment, Community, & Equity samme sted.
Fra borgerrettighedsbevægelsen i USA over kampen mod Apartheid i Sydafrika til sufragetternes kamp for kvinders stemmeret i Storbritannien, er stort set alle progressive bevægelser gennem tiden begyndt fredelige og sluttet med, at dele af bevægelsen har bevæget sig over i mere konfronterende aktioner, uddyber hun.
Det betyder ikke nødvendigvis voldelige aktioner understreger hun og Caroline Bessermann stemmer i. Bevægelsen er dedikeret til ikke-vold og har netop som mål at undgå den store krise.
Klimabevægelsen har dog måtte ændre kurs og tage mere radikale midler i brug.
- lhs
