Sådan identificerer og kommunikerer I CSR-risici

Når revisions- og konsulenthuset EY undersøger investorernes holdninger og ønsker, så spørger de bl.a. om ESG-information har spillet en afgørende rolle i investeringsbeslutninger i de seneste 12 år, og om virksomhederne giver tilstrækkelig god information om, hvordan ESG-risici kan påvirke deres nuværende forretningsmodel.

Andelen af ja-besvarelser på begge spørgsmål ligger nær de 70 procent. Og det var endda i undersøgelsen fra 2017, mens investor-interessen for ESG kun er vokset i det mellemliggende år.

Det fortalte Carina Ohm, som er leder af sustainability-teamet hos EY i Danmark, ved et dialogmøde hos FSR tirsdag d. 28. august 2018 med CSR-risici på dagsordenen.

FSR nåede i deres seneste analyse af de største, danske, børsnoterede selskabers rapportering om samfundsansvar ligeledes frem til, at kun 55 procent af virksomhederne tydeligt beskrev risici og 23 procent hvordan de arbejder med vurdering af væsentlighed.

Arbejdet med CSR-risici er således underprioriteret i virksomhederne, i en situation hvor der er stor efterspørgsel på information om samme – fra investorer og fra årsregnskabslovens §99A.

FLSmidth har taget et stort første skridt
Ved mødet kunne man derfor høre to virksomheder fortælle om, hvordan de griber arbejdet med CSR-risici og væsentlighedsanalyser (materiality) an. Begge præsentationer kan hentes i bunden af denne artikel.

Først FLSmidth, som de seneste to år har gjort en stor indsats for at komme godt i gang med systematisk risiko-rapportering på CSR.

Et centralt element i FLSmidths arbejde har været en grundig involvering af 50 interne stakeholders udpeget af virksomhedens ledelse, som har givet et godt grundlag for udarbejdelsen af en klassisk fremstilling af de væsentligste emner og risici, som Fl Smidth vil arbejde med, hvor seks områder er prioriteret i forhold til, hvor vigtige de er for kerneforretningen og hvor vigtige FLSmidth mener, de er for stakeholders.

Alex Campbell, som er i spidsen for bæredygtighedsarbejdet i FLSmidth, fremhævede desuden, at den enkle måde, som de har valgt at præsentere risici og deres betydning for forretningen, har hjulpet dem med at få kollegaer og ledelsens opmærksomhed.

”Efter at have set på risici helt fra globalt niveau til projektniveau og foretaget en væsentlighedsanalyse, definerede vi risiko-niveauet på fire kriterier: omdømme, bundlinje, arbejdsglæde og aktieprisen. Det har betydet, at der er fordelt ansvar og sat ressourcer af på de vigtigste risici, som hos os faldt ud som arbejdssikkerhed og korruption,” sagde han ved dialogmødet.

Mærsk: ansvar, shared value og risiko
Den anden virksomhed, som præsenterede sin tilgang til CSR-risici og væsentlighed, var Mærsk. Her har man arbejdet med væsentlighedsanalyser siden 2009 og har præsenteret dem i forhold til vigtighed for henholdsvis stakeholders og forretningen fra 2012-2015. Fra 2016 og frem har man benyttet en udvidet kategorisering, som fordeler emner i grupperne ”responsibility”, ”shared value” og ”risks”. Kriterierne for hver gruppe kan ses af figuren neden for.

I forhold til diskussionen af CSR-risici og rapportering af disse, forklarede Lene Bjørn Serpa, som leder arbejdet med sustainability governance and integration i Mærsk, at noget af det vigtigste, man havde gjort, var at blive integreret i virksomhedens generelle risk management system.

”Vores team har lært at tale og arbejde i den detaljeringsgrad, som risikoanalysen i vores virksomhed altid arbejder i. Samtidig har vi fået en fælles forståelse af, hvordan CSR-risici i kan påvirke vores forretning,” sagde Lene Bjørn Serpa.

I arbejdet med at komme på linje med resten af virksomhedens arbejde med risiko var det en pointe i sig selv, at det ikke var alle emner fra bruttolisten i væsentlighedsanalysen, som kunne eller skulle defineres som en risiko. Det var faktisk de færreste.

Langt de fleste emner viste sig nemlig, om end der er elementer af risiko i dem også, primært at være ”responsibility”-issues. Eller ”shared value”-issues, hvor Mærsks analyse viser, at her kan netop deres virksomheds indsats gøre en rigtig stor forskel ved at arbejde gennem forretningen.

Indefra og ud eller udefra og ind?
En helt central overvejelse i arbejdet med CSR-risici er det man kan kalde retningen på risikoen. Risikoanalyse i snart sagt alle andre felter end CSR handler om hvordan det, der kommer udefra, påvirker virksomhedens muligheder for at nå sine mål – med andre ord udefra og ind. ’

Men CSR-risici, som det er defineret i bl.a. årsregnskabslovens §99A og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, handler modsat om, hvordan virksomhedens aktiviteter kan påvirke omverdenen – altså indefra og ud.

Det er vigtigt at holde sig den forskel for øje, når man arbejder sammen med kollegaer fra f.eks. finansafdelinger eller sin kommunikerer til sin ledelse. Hvis man ikke kan forklare denne dobbelthed, får man aldrig taletid til at forklare, hvad virksomhedens ansvar er.

”Som bæredygtighedsteam er det også vigtigt at vise, at man ser og anerkender, at begge typer risici er til stede og skal arbejdes med,” siger Lene Bjørn Serpa.

Forskellen kan f.eks. forklares med menneskerettighedsområdet. For de færreste danske virksomheder, vil det gælde, at man kan finde menneskerettighedsovertrædelser, som kan påvirke muligheden for at nå sine mål. Til gengæld kan næste alle danske virksomheder – især hvis de arbejder internationalt med enten salg eller indkøb – finde måder hvorpå det deres virksomhed gør potentielt påvirker eksterne stakeholderes rettigheder negativt. Eller endnu mere konkret med at arbejdet med klima indtil nu mest har handlet om hvilken skade virksomhedens aktiviteter har på verden (indefra og ud), men som i de seneste år mere og mere kommer til at handle om, hvad klimaforandringer kan koste os.