Regeringen sænker danske klimaambitioner: Ramte virkeligheden

I 2023 indgik ni lande, herunder Danmark, en aftale om at ottedoble energiproduktionen fra havvind i Nordsøen inden 2030. Danmark forpligtede sig til hele 5,3 GW, som er nok til at forsyne fem millioner husstande.

Regeringen var dengang overbevist om, at målet kunne nås. Men i december kollapsede Danmarks største havvindudbud i historien, da ingen selskaber ville investere under de fastsatte udbudsbetingelser.

Den skråsikre tone og klare ambitioner er nu svære at få øje på hos regeringen. Klimaminister Lars Aagaard (M) udtaler til Finans, at det er helt udelukket, at Danmark når sit bidrag til 2030-målsætningen for havvind i Nordsøen i tide.

Han erkender, at gennemførelsen af aftalerne har mødt store udfordringer, men understreger også, at det er nødvendigt at tilpasse målene, når de viser sig urealistiske.

Derfor vil han nu revurdere to centrale målsætninger for Danmarks vedvarende energi:

1. Havvind: Danmark havde et mål om 12,7 GW havvind inden 2030, men ifølge Lars Aagaard når man kun 3,7 GW, hvoraf under 2,5 GW er placeret i Nordsøen.
2. Landvind og solceller: Målet om at firedoble produktionen af grøn strøm fra landvind og solceller inden 2030 er usikkert, da det afhænger af markedsvilkår. Aagaard vil fjerne barrierer, men kan ikke garantere en firedobling.

Virkeligheden rammer

Ifølge Lars Aagaard skyldes udfordringerne især den grundlæggende præmis for aftalerne: støttefrihed.

Det store, mislykkede udbud i december har vist, at store havvindmølleprojekter er svære at realisere uden statsstøtte. Derfor vil regeringen nu inkludere statsstøtte i de kommende udbud.

Han påpeger også, at støttefriheden kan have ført til urealistisk høje ambitioner. Det er måske lettere at sige ja til en ekstra havvindmøllepark, når statskassen ikke skal dække omkostningerne.

- lhs