Regenerativt landbrug: Udfordringer og potentialer
Den regenerative landbrugsbevægelse hævder at kunne bibringe landbrugssektoren med et fornødent grønt pust. Eksperter savner klare definitioner for at kunne undersøge, om de lovende klimagevinster kan indfries.
Foto: 123rf.com.
I 80’ernes USA tog den regenerative landbrugsbevægelse for alvor fart. Efterhånden er den sivet over Atlanten og ind i det danske landbrug, hvor der er stigende interesse for den grønne landbrugspraksis.
Proponenter for regenerativt landbrug hævder nemlig, at det er fremtiden for sektoren og kan løse mange af de problemer, landbruget står overfor.
Og om end forskerne ser meget potentiale i begrebet, er det endnu ikke muligt at undersøge de reelle effekter, da der ingen universel accepteret definition er.
”Der er mange forskellige fortolkninger af begrebet. Det gør det forvirrende, at der er så mange, der taler om regenerativt landbrug, men at de ikke nødvendigvis taler om det samme”, siger Johannes Ravn Jørgensen, der er lektor på Institut for Agroøkolog.
I en ny rapport, har han, med en række andre forskere, sat fokus på regenerativt landbrug og forsøgt at give et bud på de fem overordnede principper.
De 5 principper for regenerativt landbrug
- Minimal forstyrrelse af jorden: Bevaring af jordens struktur og mikrobielle liv opnås ved minimal jordbearbejdning, begrænset brug af tunge maskiner og reduktion af gødning, biopesticider og miljøfremmede stoffer.
- Jorddække året rundt: Dækning af jorden med plantemateriale beskytter mod vejrekstremer, stabiliserer fugt og temperatur, og understøtter jordens liv.
- Levende rødder året rundt: Levende rødder reducerer nitratudvaskning, øger kulstofinput og beskytter mod erosion, samtidig med at de understøtter den mikrobielle fødekæde.
- Maksimal diversitet: Høj diversitet skaber robuste dyrkningssystemer, fremmer nyttedyr og bestøvere, og reducerer risikoen for sygdomme og skadedyr. Det kan både opnås ved samdyrkning eller ved at dyrke flere sorter af samme art.
- Integration af husdyr og planteavl: Husdyr og gødning forbedrer jordens struktur og biodiversitet. Styret afgræsning opbygger sund jord, mens dyrevelfærd styrkes ved at tillade naturlig adfærd.
Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, AU
Hvorfor definition?
Ifølge Johannes Ravn Jørgensen er behovet for en klar definition todelt.
For det første sikre det, at man fra forskningens side kan undersøge de faktiske effekter af regenerativt landbrug på klima, miljø og dyrevelfærd. Her lægger han vægt på, at de individuelle principper er bevist til at have positive effekter, men at man ikke kan regne med blot at kunne stable dem ovenpå hinanden, når de skal fungere sideløbende.
For det andet sikre det mod greenwashing. Der er nemlig allerede store virksomheder, der er begyndt at bruge begrebet om deres praksis. Men uden en klar definition og en mærkningsordning, som den der findes for økologisk landbrug, er dette en gratis omgang, og man kan ikke være sikker på, om de faktisk har bevæget dem i en mere regenerativ retning.
- lhs
