Rapport: Tekstilproduktion i Myanmar langt fra fair

I mange år var Myanmar, det tidligere Burma, bogstavelig talt lukket land for de fleste udenlandske virksomheder, men i løbet af de seneste år er handlen ind og ud af sydøstasiatiske land i stigende grad begyndt at flyde – på godt og ondt.

Læs også: Tøjarbejdere i Bangladesh fængslet efter lønaktion

I takt med at de primært amerikansk foranstaltede økonomiske sanktioner er blevet løftet, har flere internationale brands, ikke mindst i beklædningsindustrien, flyttet produktion og forsyningskæder til landet, i høj grad lokket af de lave lønninger.

I en ny rapport peger den hollandske NGO Centre for Research on Multinational Corporations (SOMO) på det ’race to the bottom’, som en række af disse mærkevarer har indledt. Rapporten “The Myanmar Dilemma” dokumenterer, hvordan globale brands som H&M, Primark og C&A får fremstillet tøj til ”meget lave lønninger”, og hvordan hverken overtid eller børnearbejde er noget særsyn.

Ifølge rapporten kommer tekstilarbejderne ofte fra landdistrikterne, hvorfra de flytter til byerne for at finde arbejde. Pga. af mindstelønnen på 3.600 kyat (ca. 17,50 kr.) om dagen ender disse mennesker som regel i slumkvarterer, til tider uden adgang til hverken rindende vand eller elektricitet.

For at kompensere for dette arbejder de derfor ofte over, i nogle tilfælde op til 11 timer om dagen. I de travleste perioder er overarbejdet tit påtvunget og ubetalt, og derudover bliver løn regelmæssigt tilbageholdt i tilfælde af sygdom.

Børn – som regel piger – på under 15 år er også beskæftiget i sektoren, under de sammen vilkår, og med meget få muligheder for at klage og få hjælp, eftersom der er meget få, uafhængige fagforeninger. Derudover har kun ca. halvdelen af de 400 arbejdere, SOMO har talt med i forbindelse med rapporten, skrevet under på en ansættelseskontrakt, og af dem havde blot hver femte fået en kopi af den kontrakt, hvilket er med til at stille dem dårligt, specielt i en fyringssituation.

H&M anerkender problemer, arbejder lokalt på sagen
En af de virksomheder, rapporten omtaler er som nævnt svenske H&M, og her er man opmærksom på problemerne i landet. Specielt peger koncernen på sin lokale tilstedeværelse som essentiel i forhold til at tage hånd om arbejdet med at forbedre forholdene.

I en reaktion på SOMOs rapport skriver H&M (der fik forelagt et udkast af rapporten inden publicering), at der er tale om ”udfordringer på tværs af industrien, som vi har adresseret i mange år. En kollaborativ tilgang er nøglen til at opnå langvarige forbedringer, og det er derfor vi arbejder sammen med andre brands, organisationer, fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter”.

I rapporten skriver SOMO blandt andet, at der er en ”svag social dialog mellem arbejdere og fabriksledelse” i forhold til at beskytte den unge arbejdskraft på H&M’s fabrikker. Den svenske koncern anerkender i den forbindelse, at ”HR management har brug for træning for at sikre, at yngre medarbejdere er sikret” og at der er styr på processerne omkring gyldige ID’er, hvilket man arbejder på.

Videre skriver H&M selv, at man via sine lokale bæredygtighedsteam i Myanmar jævnligt besøger alle sine fabrikker og har møder med lederne omkring forholdene og deres præstationer. Derudover har man fulgt op på de specifikke sites, rapporten nævner, ved at gennemføre uanmeldte besøg.

Læs også: ”Vi vil gerne løfte hele industrien”

Afslutningsvis konkluderer rapporten, at tekstilindustrien har et stort potentiale i forhold til at hæve levestandarden i Myanmar, der er blandt verdens fattigste lande. Derfor har de involverede aktører – fabriksejere, leverandører, indkøbere, brands og regeringer både lokalt og i aftagerlandene – et stort ansvar for at sikre, at der bliver skabt ordentlige jobs, der respekterer menneskerettighederne og giver de ansatte en værdig tilværelse, bl.a. gennem organisering og en løn, man kan leve af.