Plastikposeforbud på vej i Frankrig – delte meninger herhjemme

Står det til den franske miljøminister, Ségolène Royal, så skal der til sommer sættes en effektiv stopper for landets store forbrug af indkøbsposer i plastik. Med virkning fra den 1. juli vil hun nemlig have indført et totalt forbud mod at både udlevere og sælge engangsplastikposer i alle typer butikker, herunder detailhandlen, skriver DR. I stedet kan forbrugeren få lov til at købe en papirspose eller et stofnet af mere langtidsholdbar karakter – eller selvfølgelig medbringe noget hjemmefra.

Læs også: Båd af affaldsplast skal tackle forurening

Ifølge tal fra landets miljøministerium bruger franskmændene hvert år omkring 17 milliarder plastikposer (ca. 257 pr. indbygger), hvoraf næsten halvdelen ender på gaden eller i naturen. Derfor vil man altså nu fra det offentliges side tage skridtet fuldt ud og forbyde de populære poser.

Det vil gøre Frankrig til lidt af en firstmover i vestligt regi. Den amerikanske storby San Francisco valgte sidste år at forbyde salg af plastikvandflasker op til ca. 0,6 liter på offentlige steder, og flere andre amerikanske byer har delvise forbud eller afgifter på plastikposer, ligesom Mexico City i 2009 sagde stop for ikke-genanvendelige plastposer, men for at finde lignende tiltag på landsplan skal vi faktisk til verdens (såkaldte) udviklingsregioner.

I Bangladesh bar kasserede plastikposer, der blokerede kloakker og vandledninger, en stor del af skylden for de to store oversvømmelser i 1988 og ’98, der lagde to tredjedele af landet under vand, hvilket førte til et gennemgribende forbud i allerede i 2002. Sydafrika fulgte trop i 2003 med en lov mod de tyndeste typer plastposer, og i den lille centralafrikanske stat Rwanda – landet mange nok kender bedst for folkemordet i 1994 – har man siden 2008 haft et totalforbud mod alle typer plastikposer.

Forbuddet, der er en del af landets Vision 2020-bæredygtighedsplan, blev indledt med gunstige skatteaftaler for at anspore virksomheder til at genbruge i stedet for at producere nye plastposer og fik på den måde skabt et nyt marked for miljøvenlige poser. Og da det bliver ret strengt håndhævet – udlændinge, der rejser ind i landet får eksempelvis konfiskeret poser fra bagagen – har det hen ad vejen gjort hovedstaden Kigali til en af Afrikas reneste byer.

Afgifter virker bedre i Danmark
Alligevel mener miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen ikke, at et tilsvarende forbud, eller et i stil med det, Ségolène Royal lægger op til, vil være den rigtige løsning i dansk regi. Det skyldes både de strukturelle forskelle mellem landene, men også den afgiftsbaserede tilgang, vi har valgt herhjemme.

”Denne løsning synes jeg egentlig giver umiddelbar god mening – i lande som Rwanda! Fælles for de fleste af disse lande er nemlig, at de har ikke en infrastruktur, der gør det muligt at indsamle og genanvende plastposerne. Derfor er et forbud her en hurtig og effektiv løsning. Men selvom forbuddene kan virke som en nem løsning på et konkret problem, så mener jeg langt fra, det er hensigtsmæssigt i vores del af verden”, skrev hun på sin blog i september 2014, og pegede i stedet på læren fra Irland, der indførte en plastposeafgift i 2002. Den gav millioner i statskassen og skar næsten 95 procent af forbruget pr. indbygger. 

”I Danmark har vi netop en sådan afgift på plastbæreposer. Den blev indført i 1992 og resulterede i en halvering af forbruget. I dag er vi det land i EU, der bruger næst færrest engangsposer.”

Endelig fremhæver Helle Fabiansen også de miljørelaterede perspektiver ved et plastforbud. De stof- eller papirsposer, franskmændene skal til at vænne sig til, hvis altså forbuddet bliver til virkelighed, er ifølge hende nemlig ikke entydigt mere miljøvenlige end plastikversionerne.

Hun henviser til en undersøgelse fra EU-kommissionen fra 2011, der analyserede miljøbelastningen fra både plastbæreposen og dens alternativer, og konkluderer at plastikposen faktisk er bedre for miljøet end papir- og bomuldsposer, primært pga. af den relativt store mængde energi og de ressourcer, bl.a. vand, der bruges på fremstillingen.

Danskerne skal ændre vaner
Den holdning er man ikke som sådan uenig i hos miljøorganisationerne, men der er bestemt også opbakning til det franske initiativ.

”Signalværdien i et forbud er rigtig god, og vi så uden tvivl gerne et lignende forbud i Danmark, altså et rettet mod både de helt tynde og de ’normale’ plastbæreposer som vi kender dem fra supermarkederne. Men det er rigtigt, at papirsposer heller ikke er fremtiden, og derfor handler det ligeså meget om en adfærds- og vaneændring hos de danske forbrugere. Vi er blevet immune over for den nuværende afgift på poserne, og vi er alt for dårlige til at genbruge dem, og det er et kæmpe ressourcespild”, siger miljøbiolog og grundlægger af NGO’en Plastic Change, Henrik Beha Pedersen.

Han bliver bakket op af Greenpeace, hvorfra man ligeledes peger på den lave genanvendelsesgrad som en stor udfordring.

”Plastikforurening i verdenshavene er et kæmpe miljøproblem, og det er i høj grad også de små tynde poser, dem fra grøntafdelingen osv., der ikke er afgiftsbelagte, som ender i naturen, og som vi derfor mener bør forbydes fuldstændig. Derudover handler det i høj grad også om, at vi både som forbrugere og samfund generelt skal være bedre til at genanvende poserne, og for den sags skyld også vandflasker og lignende”, siger politisk rådgiver i Greenpeace Danmark, Jan Søndergård.

Cirkulær økonomi i stedet for ressourcespild
På den baggrund efterlyser Henrik Beha Pedersen en omstilling til en langt mere cirkulær økonomisk tankegang, sådan som eksempelvis Ellen MacArthur-fonden fremstiller den, og en konkret opgradering af de poser, der i dag er tilgængelige i de danske supermarkeder, tøjforretninger osv.

”Vi skal vende os meget mere til de cirkulære principper, hvor vi indstiller os på, at der ikke skal gå noget til spilde i produktion og forbrug, og at alt skal kunne genbruges. Vi bør udvikle nogle indkøbsnet af kraftigere, mere bæredygtigt plastik, der kan genbruges 100-vis af gange, og samtidig sørge for, at forbrugerne tager præmissen til sig og ikke smider dem ud. Og endelig skal vi (i Plastic Change, red.) arbejde for en samlet politik på plastområdet, der understøtter det langsigtede, cirkulære forbrugsmønster”, slutter Henrik Beha Pedersen.

Læs også: Mere plastik end fisk i verdenshavene i 2050

Ifølge bl.a. organisationen Earth Policy Institute bruger menneskeheden på verdensplan ca. 1000 milliarder plastikposer om året, eller omkring to millioner hvert minut. Tal fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA viser, at omkring 90 procent af de knap 4 mio. ton plastikposer og indpakning, der bliver produceret årligt, bliver smidt ud. Heraf ender 10 procent ifølge FN i verdenshavene. Se i øvrigt skuespilleren Jeff Bridges tale for et plastfrit samfund på vegne af Plastic Pollution Coalition.