Pensionsselskaber kan få nøglerolle for den grønne omstilling i Afrika

Allerede i dag halter det med finansieringen af den grønne omstilling i verdens udviklingslande. Ilande har lovet 100 milliarder dollars om året i klimabistand, men beløbet er endnu ikke blevet leveret. Og når ulande låner penge til ny, grøn infrastruktur, betaler de langt højere renter, end når et iland som Danmark ønsker at finansiere et tilsvarende projekt.

Derfor er det afgørende, at man på COP27 og fremover formår at skabe nye finansieringsmuligheder og indhente frisk kapital til det globale syds grønne omstilling, hvis Paris-aftalens ambitioner skal leve videre.

Jon Johnsen, adm. direktør i pensionsselskabet PKA, mener, at vejen frem er at pulje pensionskundernes opsparing sammen med de mange milliarder fra udviklingsbankerne.

”Vi skal gøre ligesom i Danmark, hvor der var noget fødselshjælp fra den danske stat til at gøre Danmark til verdens førende vindnation, hvor vi har udviklingsselskaberne som Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners og så kapital i form af os, institutionelle investorer,” siger han til Information, der er på COP27 i Egypten. 

Det er dog ikke nok, at kun danske pensionsselskaber står klar til at investere i blandt andet afrikansk infrastruktur. Danmark alene har ikke størrelsen til at rykke meget, og derfor kræver det at lande som Tyskland, Frankrig og USA også kommer med på vognen, mener Jon Johnsen.

Det er i virkeligheden de selv samme lande, som også kan skabe omsiggribende forandringer i udviklingsbankernes praksis. Det er nemlig ikke politikernes på COP27, der kan tage beslutningen om at give for eksempel Verdensbanken et grønt mandat, så pengetankene kan stille yderligere midler til rådighed eller lempe deres kriterier og renteforpligtelser ved et lån.

I stedet er det G7 eller, netop overståede, G20-møder, den rige verdens ledere kan træffe de grønne beslutninger. Men det kan være en Pandoras æske at åbne for ændringer af grundreglerne for udviklingsbankerne. Her kan mange lande tænkes at have deres egne forslag til forandringer, som kan trække beslutningen ud i årevis.                     

Indtil videre har landene på COP’en har aftalt, at de i 2025 skal komme med et nyt mål for klimafinansiering, og her frygter nogle fattige lande, at de rige lande vil forsøge at bruge ideen om midlerne fra udviklingsbankerne som et skalkeskjul for ikke at levere nye og yderligere midler, men blot fodre hunden med dens egen hale.

Mattias Söderberg, chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, siger, at det er afgørende at få flere private midler i spil. Men han advarer samtidig mod, at man stirrer sig blind på en one-size-fits-all-løsning.

”En del løsninger passer fint til private aktører, for eksempel vindmølleparker, hvor andre løsninger, for eksempel hjælp til fattige lokalsamfund og klimatilpasning, er bedre at finansiere med forskellige typer af gavebistand,” siger han.

I stedet skal de to finansieringsformer eksistere side om side: Den ene ikke som erstatning for den anden.

- KCP