Overholdelse af menneskerettighederne er god forretning

I år fylder FN’s menneskerettigheder 70 år, ligesom resolutionen om at beskytte dem, der forsvarer rettighederne, runder 20 år. Men hvilken rolle har de private virksomheder egentlig, når det kommer til at understøtte erklæringer som disse?

Læs også: Ventilationsvirksomhed går ind i kampen mod fattigdom

Det spørgsmål stod øverst på agendaen, da Udenrigsministeriet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og organisationen Business & Human Rights Resource Centre (BHRRC) for nylig indbød forskellige stakeholders til debat om emnet.

Blandt de fremmødte repræsentanter for såvel NGO’er som offentlige institutioner og erhvervslivet var der bred enighed om, at menneskerettighederne, samfundets love (nedfældede såvel som uskrevne) og offentlighedens forventninger til, hvordan man som virksomhed bør opføre sig, er noget, alle bør og skal forholde sig aktivt til.

”Vi kan ikke være neutrale; vi skal være på menneskerettighedernes side. Og hvis man som selskab ikke agerer som folk forventer, så er der en reel risiko for, at det går hårdt udover éns omdømme og dermed forretning”, sagde vicedirektør for BHRRC, Mauricio Lazala.

I den forbindelse pegede han på det ”ubehagelige” eksempel fra USA, hvor en passager på et United Airlines-fly i april sidste år blev slæbt ud af flyet. Videoer af episoden spredte sig hurtigt og United fik en hård medfart på de sociale medier, men ikke desto mindre var selskabets CEO, Oscar Munoz, tre-fire dage om at reagere, hvilket ikke ligefrem hjalp på situationen.

Overhold loven og vær transparent omkring det
Som en af de tilstedeværende virksomheder leverede Arla International sit syn på forretningsperspektivet i diskussionen, og for den store mejerikoncern er der flere parametre i spil, når det handler om at tage ansvar for menneskerettighederne.

”Det er en solid business case i at overholde et lands lovgivning, ligesom der er det i at være med til at sikre ordentlige forhold for civilsamfundet omkring én. Derfor ser vi det også som essentielt at være transparent omkring vores arbejde på området ved at udgive rapporter, der viser vores indsats, så offentligheden ved, at vi tager vores rolle som ansvarlig virksomhed seriøst”, sagde selskabets CSR Business Partner, Irene Quist Mortensen.

Hun blev bakket op af Elin Wrzoncki, der er specialkonsulent for menneskerettigheder og erhverv i Institut for Menneskerettigheder.

”Virksomhederne skal selvfølgelig respektere love og regler, og også de nye normer, der indfinder sig i samfundet, ikke mindst på grund af udbredelsen af de sociale medier som direkte kommunikationskanaler. Ved eksempelvis at sørge for at have strukturerede klagemuligheder for de ansatte i form af en whistleblower-ordning, kan erhvervslivet bidrage til at fremme en kultur præget af transparens og med menneskerettighederne i centrum”, sagde hun.

Ingen disruption
For Novo Nordisk handler forretningsmodellen omkring menneskerettighederne ikke kun om hensynet til bundlinjen, men også at sikre sin position på et omskifteligt marked, der specielt i medicinalindustrien byder på mange typer udfordringer.

”Business casen drejer sig for os ikke så meget om indtjening, men at forhindre at blive disruptet og forblive økonomisk og forretningsmæssigt bæredygtige. I den forbindelse stoler vi på, at vores egen ’stamme’ kan sørge for, at vi bevarer vores status i sektoren, bl.a. ved at arbejde sammen med civilsamfundet for at sikre, at det trives”, sagde vice president, Sustainability Management & Reporting, Susanne Stormer, og pegede på FN’s bæredygtighedsmål, SDG’erne, som en ”brugbar ramme” for arbejdet.

Læs også: Starbucks lukker 8000 butikker efter racesag

Novo var også ’repræsenteret’ ved selskabets tidligere topchef Mads Øvlisen, der i dag fungerer som formand for OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Han talte om at virksomheder har en ”moralsk forpligtelse” til at inddrage menneskerettighederne, og at man som leder bør se sin virksomhed som et ”shared space”, hvor der altid er plads til dialog om eksempelvis ansvarlighed.