Olieselskab tegner dystert billede af fremtidens klima

Det ser skidt ud for klimaet på verdensplan. Energieffektiviteten halter, olieforbruget stiger, udslippet af CO₂ ligeså, og sammenlagt tegner det et dystert billede af muligheden for at nå FN’s mål om at begrænse den globale opvarmning til under to grader.

Læs også: Costa Rica vil forbyde fossile brændstoffer i 2021

Det er den korte, og ikke ligefrem opmuntrende, konklusion i den 8. udgave af energiselskabet Equinors årlige rapport om udviklingen i verdens energimarkeder, Energy Perspectives, der i 2018-versionen har fået undertitlen ’Tid til handling’.

Og tid til handling er lige præcis det, der er, mener man i Equinor, selskabet de fleste nok kender bedre under deres gamle navn Statoil, som man sagde farvel til tidligere i år. Grundlæggende mener man således, at omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem går for langsomt, og at der derfor ske ændringer i både politisk, industriel og forbrugerrelateret sammenhæng.

Allerede i sidste års udgave af rapporten forudså selskabet den udvikling, årets analyse nu sætter ord og tal på. Og det er ikke så positivt som eksempelvis DNV’s forudsigelse fra sidste år.

”Verden går i den forkerte retning”, fastslår Equinors cheføkonom, Eirik Wærness, i et interview med Dagens Næringsliv, og fortsætter:

”Vi har glædet os over, at CO₂-udslippet har været fladt i tre år. Men i 2017 voksede det igen og lige nu stiger det kraftigt. Elektrificeringen inden for transporten går fremad, men der sælges stadig 70 til 80 gange flere biler med forbrændingsmotor end med elmotor. Olie- og gasefterspørgslen vokser og kulforbruget er på vej op igen”, siger han.

Svært med økonomisk vækst og mindre energiforbrug
I rapporten opstiller Equinor tre fremtidsscenarier, rivalisering, reform og fornyelse, som tegner tre meget forskellige billeder af udviklingen frem mod 2050, når det kommer til verdens forbrug af olie og det tilhørende CO₂-udslip, der som bekendt er afgørende for opnåelsen af Parisaftalens temperaturmål.

Elektricitetsefterspørgslen vokser konsekvent i alle tre scenarier, og sol- og vindkraft udgør betydelige andele af produktionsmikset i 2050. I Renewal-scenariet – det mest positive, og det nødvendige i Parisregi – vil 49 procent af elektricitetsefterspørgslen i 2050 blive dækket af ny vedvarende energi, sammenlignet med ca. fem procent i 2015.

Derudover er klodens olieforbrug afgørende. Renewal-scenariet lægger op til, at den globale efterspørgsel skal toppe i 2020, hvilket Eirik Wærness peger på måske må udsættes, efter at efterspørgslen sidste år voksede med 1,7 mio. tønder om dagen. Men så skal der gøres mere senere, understreger han.

”Hvis vi udsætter det til 2025, skal energiforbruget falde med 1,3 procent om året derfra og frem til 2050. Det at have en økonomisk vækst på 2,7 procent om året og en energiefterspørgsel, der falder med 1,3 procent om året i 25 år, er utrolig krævende. At nå togradersmålet med økonomisk vækst forudsætter at vi gør noget nu”, siger han til DN, og medgiver at det ”i hvert fald kun er lidt sandsynligt”.

Det mest sandsynlige scenarie er derfor reform-alternativet, som bygger videre på den aktuelle udvikling. Her anslår Equinor at olieefterspørgslen vokser frem til 2030, og den totale efterspørgsel i 2050 vil være i omegnen af 10 procent højere end i dag.

Nødvendigt med mere effektive fly
Et af de store bump på vejen mod en opnåelse af fornyelsesscenariet er den internationale flytrafik, der drevet af ikke mindst turistindustrien ventes at vokse markant de kommende år.

”I vores Renewal-scenarie vil olieefterspørgslen falde med næsten 40 millioner tønder om dagen frem mod 2050. En af vores mest radikale forudsætninger er, at vi i 2050 kan drive flytransporten med et mindre forbrug af olie. Det skal ske i en økonomi, der er 2,5 gange så stor, med 9,8 milliarder mennesker og hvor der måske flyves tre gange så meget som i dag. Forbrændingsmotoren i fly skal altså blive betydeligt mere effektiv”, siger Wærness til DN.

Det mest pessimistiske scenarie i rapporten, rivalisering, bliver drevet frem af politiske konflikter og andre prioriteringer, der gør at klimaet bliver forfordelt. Til trods for mindre økonomisk vækst end i de to andre alternativer, så vil både olieforbrug og ikke mindst CO₂-udslip stige markant – og det er ikke helt usandsynligt.

”Desværre ser vi for tiden for mange tegn fra Rivalry-scenariet. Hvis dette fortsætter, vil det have en negativ indvirkning på det nødvendige globale samarbejde og den økonomiske vækst, som er afgørende for at drive verden i en bæredygtig retning”, siger Eirik Wærness.

Indisk udfordring
Endelig skiller Equinors fremskrivninger sig ud fra andres, fx fra Det Internationale Energiagentur IEA, ved at tro mindre på udviklingen i teknologien til karbonfangst og -lagring, som ikke desto mindre er et nødvendigt værktøj.

”Det vi ser er, at karbonfangst og -lagring ikke tager fart. Og så bliver det en afvejning af, hvad der er de mest troværdige faktorer, som kan levere de nødvendige udslipsreduktioner. [Derfor] har vi en stærkere udvikling, når det gælder energieffektivitet og overgangen til vedvarende energi og elektrificering af transportsektoren. Men karbonfangst og -lagring er ikke desto mindre essentielt. Vi har næsten 1,5 mia. ton karbonfangst og -lagring i vores Renewal-scenarie”, forklarer Eirik Wærness overfor DN.

Læs også: EU-parlamentet vil skrue op for den vedvarende energi

For at opnå Renewal-scenariet skal CO₂-udledningen fra den rige del af verden ifølge Eirik Wærness sænkes med 80 procent i 2050, Kina skal skære 60 procent, og Indien – et andet potentielt ’problembarn’ – skal barbere 20 procent af sit udslip sammenlignet med i dag. Med en økonomi, der er syv-otte gange større end i dag, og et indbyggertal omkring 1,7 mia., ligner det endnu en solid udfordring.