Nyt Diversitetsbarometer viser betydelige udfordringer med ligestillingen

”Hvis vi skal skabe den nødvendige positive forandring for ligestillingen på det danske arbejdsmarked, er det afgørende, at vi har et stærkt, samlet vidensgrundlag at træffe vores beslutninger ud fra”.

Sådan siger professor i økonomi Nina Smith, forperson for advisory boardet i den uafhængige tænketank EQUALIS, som i dag lancerer et spritnyt måleinstrument, ’Diversitetsbarometeret 2023’. Som det første af sin slags giver barometeret et samlet overblik over, hvordan det står til med ligestillingen på det danske arbejdsmarked.

Læs også: 50 virksomheder forpligter sig til mere diversitet på ledelsesgangen

Diversitetsbarometeret monitorerer ligestillingen inden for fem temaer: arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og karriere, arbejdsmiljø, ansvar og ledelse samt indkomst og formue. Og barometerets kortlægning af status er ikke til at tage fejl af. Uanset hvilket tema, det gælder, viser barometeret, at vi har betydelige udfordringer med kønsdiversitet og ligestilling herhjemme, fortæller adm. direktør i EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.

”Alt for længe har vi hørt på alt for optimistiske konklusioner, der har bund i en skæv selvfortælling i Danmark om, at vi da har ligestilling mellem kønnene. Realiteten er, at der i Danmark eksisterer en lang række kulturelle og strukturelle barrierer for lige muligheder på arbejdsmarkedet, og kun hvis vi starter en løsningsorienteret og datadrevet samfundssamtale, kan vi få brudt de barrierer ned”.

Solide data kan hjælpe virksomheder
"Vi oplever, at erhvervslivet mangler benchmarkingværktøjer for det her område, og så handler det om virksomhedernes ressourcer - at de ikke skal bruge dem på at dykke ned i forskningsartikler og Danmarks Statistiks data. Barometeret leverer nogle målepunkter baseret på valid data, man kan holde sig selv op på," siger Gine Maltha Kampmann i en podcast produceret til lanceringen.

Revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte står bag den metodiske udvikling og databehandling i Diversitetsbarometeret, som CEO i Deloitte, Anders Dons, kalder for et solidt, samlet datagrundlag, der spiller en ”afgørende rolle for at skabe fokus og fremdrift”.

”Fordi alle væsentlige parametre er omfattet og målt, er det oplagt at tage udgangspunkt i barometeret, når vi skal beslutte os for, hvor det er vigtigt at sætte ind. Diversitet er helt afgørende for udviklingen af vores samfund og konkurrencekraften i virksomhederne. Og du får, hvad du måler”, siger Anders Dons.

Fire hovedkonklusioner
Barometeret har givet anledning til fire overordnede budskaber om tilstanden på arbejdsmarkedet:

1. Manglende kønsdiversitet i ledelseslag udgør den største ulighed
   Mænd er stærkt overrepræsenterede i ledelseslag på tværs af brancher. Både i ’mandsdominerede’ og ’kvindedominerede’ fag gælder det, at andelen af mænd i toppen er relativ stor.
   Data viser samtidig, at karriereforskelle mellem mænd og kvinder indtræder forholdsvist tidligt. Allerede fem år efter endt uddannelse vækster mænds karriere hurtigere end kvinders, når vi måler på lønvækst. Hvor mænds løn i gennemsnit stiger med 48 % over de første fem år, stiger kvinders med 35 %.
2. Kvinder har i højere grad end mænd udfordringer med faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og har større fravær fra arbejdet
   Andelen af kvinder, der oplever at være stressede på arbejdet, er 42 % større end andelen af mænd, og kvinder angiver i langt højere grad end mænd at være blevet udsat for seksuel chikane og/eller uønsket opmærksomhed på arbejdspladsen. Samtidig viser data, at kvinder i højere grad end mænd er fraværende fra arbejdspladsen grundet egne sygedage. 64 % flere kvinder end mænd har registreret fravær ved egen sygdom i 2021.
3. Uagtet hvilket mål for indkomst og formue, der anvendes, har kvinder færre midler end mænd
   Ulige løn er en væsentlig ligestillingsudfordring. Men indkomst og formue dækker over mere end indtægt fra arbejde. Data viser fx, at mænd i gennemsnit har en 950.270 DKK større nettoformue end kvinder.
4. Mænds og kvinders arbejdsmarkedstilknytning udgør den næststørste kønsskævhed i barometerets målinger
   Denne skævhed drives i høj grad af mænds og kvinders forskellige kønsrollemønstre, når det gælder barsel og børn. I gennemsnit har mænd i 2020 afholdt fem ugers barsel, hvor kvinder har holdt 40 uger. Forskning viser, at kvinders årsløn falder drastisk, når de bliver mødre, og forbliver 20 % lavere på den lange bane. Det samme gælder ikke for fædre.

Med udgangspunkt i de fire konklusioner, anbefaler EQUALIS at: 

• manglende diversitet i ledelse undersøges ud fra et nuanceret blik på karriereforløb og forskelle i motivation og barrierer – fra valg af uddannelse til fra- eller tilvalg af ledelsesposter.
• sammenhængen mellem kønsforskelle i jobfravær grundet egen sygdom, psykisk arbejdsmiljø og fordeling af opgaver i hjemmet undersøges med henblik på at kortlægge årsager og løsninger.
• årsager til formueforskellen mellem mænd og kvinder undersøges. Herunder med særligt fokus på at få kortlagt, hvilke strukturer og normer der driverforskellene.
• at implementeringen af ny lovgivning om 11 ugers øremærket orlov til fædre og medforældre følges tæt, så eventuelle udfordringer og barrierer opdages og håndteres så tidligt som muligt.

Momentum for handling
Barometeret er blevet til med støtte fra Spar Nord Fonden og udviklet i tæt samarbejde med en række af Danmarks førende forskere inden for køn, erhvervsliv og arbejdsmarked. Blandt andre Nina Smith, der ser barometeret som en afgørende faktor for at fastholde fokus på at løse de udfordringer, vi fortsat står over for.

Læs også: Stort nyt studie: Kvinder tjener stadig mindre end mænd selv i samme job

”Jeg oplever et momentum lige nu, hvor man både politisk og i erhvervslivet reelt begynder at tage ligestilling på arbejdsmarkedet alvorligt, og det er rigtig positivt. Som jeg ser det, er den største hindring for at rykke os, at vi alle har enormt mange ubevidste biases og stereotype forventninger til køn. Her har vi brug for barometeret til at slynge alle tilgængelige data direkte i hovedet på os, så vi ikke bliver lullet i søvn af, hvordan vi tror, virkeligheden ser ud", siger hun. 

EQUALIS stiller sig heller ikke tilfreds med at have samlet tallene: 

"Næste skridt er at undersøge vores konklusioner videre, så vi kan finde frem til løsninger og komme videre. Så vi vil sætte i gang med at lave de undersøgelser, vi anbefaler. Det handler hele tiden om at nå frem til løsninger, vi kan arbejde med, om det så er regulering eller andre metoder," siger Gine Malthe Kampmann i podcasten.